7,5 procentpoint. Så meget højere er beskæftigelsen et år efter, når stressramte får lov til at tage skridtene tilbage på jobbet i eget tempo i stedet for at gå direkte fra sygemelding til fuld raskmelding.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Effekten varer i mindst tre år og betyder både flere timer på arbejdsmarkedet og en betydelig gevinst for de offentlige finanser.
TEST DIG SELV: Er du stresset? Tag FH’s stresstest!
Analysen bygger på data for næsten 30.000 stressrelaterede erhvervssygdomme anmeldt mellem 2015 og 2023.
56 procent af de stressramte med en stærk beskæftigelseshistorik bliver delvist raskmeldt efter mellem 4 og 52 ugers fuldtidssygemelding. Denne gruppe klarer sig markant bedre end dem, der vender direkte tilbage på fuld tid.
Fakta
Stress er en af de hyppigste årsager til længerevarende sygefravær. Ifølge AE er der årligt over 20.000 stressrelaterede sygedagpengeforløb, som varer mindst fem uger.
Et år efter var 93,9 procent af de delvist raskmeldte stadig i job, mens andelen blandt de fuldt raskmeldte kun var 86,4 procent.
Den positive forskel gør sig gældende i mindst tre år, hvilket viser, at en gradvis tilbagevenden ikke blot er et kortsigtet quick-fix, men giver varig stabilitet.
Flere arbejdstimer og færre tab
Ud over den højere beskæftigelse arbejder delvist raskmeldte også mere. Over tre år arbejder de i gennemsnit 399 timer ekstra – svarende til en femtedel af et årsværk – sammenlignet med fuldt raskmeldte.
Samtidig er sandsynligheden for helt at falde ud af arbejdsmarkedet langt mindre: Kun 6,1 procent af de delvist raskmeldte står uden beskæftigelse et år efter, mod 13,6 procent af de fuldt raskmeldte.
Den gradvise tilbagevenden giver også en klar økonomisk gevinst.
Hver delvist raskmeldt stressramt betyder i gennemsnit 27.500 kr. mere til de offentlige finanser, når man modregner udgifter til deltidssygedagpenge med de øgede skatteindtægter fra ekstra arbejdstimer.
Hvis flere stressramte får mulighed for delvis raskmelding, kan arbejdsudbuddet vokse med mellem 190 og 950 årsværk om året, mens de offentlige finanser kan styrkes med mellem 25 og 125 mio. kr.
“Vores analyse viser, at delvise raskmeldinger ikke bare hjælper de enkelte stressramte tilbage i arbejde – det er også en økonomisk gevinst for hele samfundet.
Det understreger, at vi skal indrette systemet, så flere får mulighed for en gradvis tilbagevenden,” siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i AE.
Perspektiver for arbejdsmarkedet
Stress er en af de hyppigste årsager til længerevarende sygefravær. Ifølge AE er der årligt over 20.000 stressrelaterede sygedagpengeforløb, som varer mindst fem uger. Med den stigende forekomst af psykiske lidelser er resultaterne et vigtigt indspark i debatten om, hvordan flere kan fastholdes i arbejdsfællesskabet.
Analysen peger på, at Danmark – ligesom vores nabolande Norge og Sverige – kan høste store fordele ved at bruge delvise raskmeldinger mere systematisk. Erfaringerne viser, at gradvise tilbagevenden ikke blot gavner den enkelte, men også sikrer virksomheder værdifuld arbejdskraft og reducerer samfundets udgifter.
Analysens hovedkonklusioner
- Blandt stressramte med en stærk beskæftigelseshistorik, som kom tilbage på arbejdet efter at have været fuldtidssygemeldt mellem 4 og 52 uger, blev lidt over halvdelen (56 procent) delvist raskmeldt.
- Et år efter var beskæftigelsesgraden for delvist raskmeldte 7,5 procentpoint højere end for sammenlignelige stressramte, der direkte blev fuldt raskmeldte, når man kontrollerer for baggrundskarakteristika og længde af sygedagpengeforløb. Den positive effekt varer mindst tre år.
- Delvist raskmeldte arbejder også flere timer over de næste tre år, end man ville forvente, hvis de direkte var blevet fuldt raskmeldte. Samlet svarer effekten til godt en femtedel af et årsværk.
- Analysen estimerer, at der for hver stressramt, der bliver delvist raskmeldt frem for at komme direkte tilbage, er en nettogevinst på de offentlige finanser på 27.500 kr.
- Analysen gennemgår litteraturen på området, og viser, at analysens resultater ligger i tråd med den eksisterende litteratur, og at analysen bidrager med ny viden om effekten af delvise raskmeldinger i forbindelse med stress. På baggrund af litteraturen vurderes det, at der hvert år er over 20.000 stressrelaterede sygedagpengeforløb på mindst fem uger.
- Det samlede potentiale illustreres i et regneeksempel, som viser, at hvis flere stressramte bliver delvist raskmeldte, kan det øge arbejdsudbuddet med mellem 190 og 950 årsværk, og give et årlig nettobidrag til de offentlige finanser på mellem 25 og 125 mio. kr.
Kilde ae.dk
