En ny undersøgelse blandt medlemmer af HK Privat viser, at knap hver femte inden for de seneste tre år har været sygemeldt med stress.
Samtidig svarer 59 procent, at jobbet var årsagen til deres stresssygemelding, mens yderligere 33 procent peger på en kombination af arbejde og privatliv.
Undersøgelsen sætter dermed tyk streg under, at stress først og fremmest er et problem, der opstår på arbejdspladsen.
HK Privats næstformand, Gitte Geertsen, mener, at tiden er kommet til at se stress som et fælles samfundsansvar.
“Stress kan ikke løses af den enkelte medarbejder, og det har alt for længe været et individuelt problem. Vi kan heller ikke længere lade det være op til den enkelte arbejdsplads, hvad og hvordan de vil gøre.
Der skal politisk handling til, hvis vi som samfund skal ændre på det vilkår på arbejdsmarkedet, som gør folk syge,” siger næstformand for HK Privat, Gitte Geertsen i en pressemeddelelse på hk.dk
Medlemmerne peger blandt andet på for mange opgaver, dårlig ledelse, uforudsigelighed, fyringsrunder, omstruktureringer og manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv som årsager til stress.
Test dig selv: Men FH’s stress-test
Undersøgelsen peger samtidig på udfordringer med forebyggelsen. Mere end hver tredje oplever, at ledelsen kun i lav grad eller slet ikke gør noget, når medarbejdere bliver stressede.
Mange svarer også, at deres arbejdsplads ikke har en stresspolitik, eller at stressniveauet aldrig bliver målt gennem APV’er, trivselsmålinger eller medarbejdersamtaler.
Ifølge Gitte Geertsen viser resultaterne, at der er behov for en mere systematisk indsats på arbejdspladserne.
“Det understreger to behov, som vi i HK længe har efterlyst. Dels at alle arbejdspladser skal have en stresspolitik, så både ledelse og medarbejdere ved, hvordan der arbejdes med forebyggelse og håndtering af stress.
Fakta fra HK-analyse
20%
har været sygemeldt med stress inden for de seneste tre år
59%
peger på jobbet som årsagen til deres stresssygemelding.
36%
oplever, at ledelsen kun i lav grad eller slet ikke gør noget ved stress blandt medarbejderne.
Og dels at alle ledere skal gennemgå en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, så de er bedre rustet til at håndtere stress blandt medarbejderne,” siger hun.
Stress har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet.
Medlemmerne fortæller blandt andet, at stress har betydet, at de ikke længere kan arbejde lige så meget som tidligere, at de er blevet opsagt, eller at de helt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Ifølge analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster stress hvert år samfundet 55 milliarder kroner, reducerer arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidspersoner og øger risikoen for tidlig tilbagetrækning markant.
AE-analyse om stress
- Arbejdsrelateret stress sænker hvert år det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner. Heraf skyldes de 22.600 fuldtidspersoner sygefravær.
- Det samfundsmæssige velstandstab ved højere sygefravær og lavere arbejdsudbud relateret til stress er 54,6 mia. kr. årligt.
- Året efter lønmodtagere rapporterer arbejdsrelateret stress, sænkes deres arbejdsudbud i gennemsnit med seks timer pr. måned. Det svarer til 4 pct. Effekten aftager kun langsomt og er signifikant i mindst fire år.
- Arbejdsrelateret stress rammer bredt. Der er kun mindre forskelle i de negative effekter af arbejdsrelateret stress på tværs af køn, alder og sektor.
- Kunne vi som samfund nedbringe arbejdsrelateret stress med 20 pct., ville det hvert år forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr., øge velstanden med næsten 11 mia. kr. og hæve det effektive arbejdsudbud med over 11.100 fuldtidspersoner.
Kilde: ae.dk
Er du stresset? Tag FH’s stresstest!
Det er ikke ligegyldigt om du ligger i det grønne, gule eller røde felt
Læs også
Er du stresset?
Det er ikke ligegyldigt om du ligger i det grønne, gule eller røde felt!
TAG FH’s stress-test her








