De danske formuer er meget ulige fordelt. En opgørelse over danskernes formuer viser, at den rigeste ene procent ejer det samme som mere end tre fjerdele af den voksne befolkning tilsammen, jf. figur 1.
Det er illustrativt at opdele befolkningen i 100 lige store formuegrupper – kaldes her percentiler – hvor 1. percentil angiver de danskere med de laveste formuer og 100. percentil angiver den rigeste procent målt på formue.
De blå søjler i figur 1 viser den samlede formue fra 1. percentil til og med 77. percentil. Til sammenligning viser den røde sølje nettoformuen for den 100. percentil (ofte omtalt som top 1 pct.).
Den høje formueulighed illustrerer store forskelle i nettoformuen blandt befolkningen. Således har personer i top 1 pct. en gennemsnitlig nettoformue på godt 60 mio. kr. Til sammenligning har de 10 pct. rigeste en nettoformue på godt 13 mio. kr. mens nettoformuen for medianen (5. decil) udgør godt 1 mio. kr. jf. figur 2.
Medianen angiver det sted i formuefordelingen, hvor præcist halvdelen af befolkningen har en højere formue, og den anden halvdel en lavere formue.
Nettoformue
Nettoformuen er den samlede opgørelse over, hvad en person eller et ægtepar samlet set ejer (pr. person), fratrukket det, de evt. skylder.
Det vil sige, at nettoformuen omfatter værdien af bolig fratrukket boliggæld, bil, opsparing i bank, aktier (inkl. værdien af unoterede aktier), pensionsformue samt gæld til private eller det offentlige.
Opgørelsen af nettoformuen følger Danmarks Statistiks formueopgørelse på individniveau. Opgørelsen af unoterede aktier er forbundet med usikkerhed. Pensionsformue, der først beskattes på udbetalingstidspunktet, indgår med 60 pct. af værdien.
Kilde: Danmarks Statistik
