Danmark har et stærkt finanspolitisk råderum, som nu kan anvendes til at øge forsvarsudgifterne betydeligt, uden at det kræver nye skatter eller reformer.
Ifølge en ny analyse fra AE kan forsvarsudgifterne hæves fra 2,0 procent af BNP til næsten 3,5 procent af BNP.
Det giver Danmark mulighed for at håndtere de nuværende og fremtidige geopolitiske udfordringer uden at skade den økonomiske stabilitet.
Opjusteringer giver mere råderum
Det finanspolitiske råderum i Danmark er blevet opjusteret flere gange de seneste år.
I juni 2024 offentliggjorde Finansministeriet, at råderummet var blevet opjusteret med cirka 21 milliarder kroner, svarende til 0,7 procent af BNP.
Denne opjustering er resultatet af den stærke danske økonomi, som har givet overskud på statens budgetter.
Det betyder, at Danmark nu har tilstrækkelige ressourcer til at finansiere en varig stigning i forsvarsudgifterne uden at forøge skatterne eller gennemføre nye reformer.
Analysens hovedkonklusioner
- Finansministeriet opjusterede for nylig det finanspolitiske råderum med ca. 21 mia. kr.
- Ekskl. den seneste opjustering skønner AE, at der er yderligere ca. 15 mia. kr. i ubrugt råderum, der også ville kunne bruges på forsvar.
- Dertil kommer indregning af statsligt mindreforbrug svarende til ca. 7 mia. kr.
- Samlet vurderer AE, at råderummet giver plads til en stigning i forsvarsudgifterne svarende til knap 1,5 pct. af BNP. Dermed vil de samlede forsvarsudgifter kunne øges til knap 3,5 pct. af BNP i 2030.
- Mangler der yderligere finansiering, vil en tilbagerulning af de to seneste skattereformer give et provenu på ca. 14 mia. kr.
Det finanspolitiske råderum er ifølge Finansministeriet den mulige vækst i det offentlige forbrug målt i forhold til et scenarie med nulvækst. Nulvækst betyder, at man ikke bruger én krone mere fremadrettet i den offentlige sektor, end man gør nu.
Kilde ae.dk
Foruden den nylige opjustering af råderummet er der et væsentligt ubrugt råderum fra tidligere års budgetter.
AE skønner, at der stadig er cirka 15 milliarder kroner, svarende til 0,5 procent af BNP, der ikke er blevet udmøntet.
Dette kommer fra tidligere opjusteringer, som endnu ikke er blevet brugt, samt det faktum, at den danske stat årligt har brugt færre penge end afsat. Dette ubrugte råderum betyder, at Danmark kan håndtere øgede forsvarsudgifter, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed bevares.
Et af de vigtigste elementer i det øgede råderum er det systematiske mindreforbrug i statens budget. Siden 2014 har staten konsekvent underskredet de budgetterede udgifter med omkring 7 milliarder kroner årligt.
Dette mindreforbrug er blevet betragtet som en varig økonomisk effekt, og derfor indregnes det nu i det finanspolitiske råderum. Hvis denne praksis fortsætter, vil det sikre yderligere økonomisk fleksibilitet til at finansiere fremtidige udgifter.
LÆS OGSÅ: Vi lønmodtagere køber det ikke, hvis regningen kun lander hos os!
Mulighed for yderligere finansiering gennem skattereformer
Selv hvis det nuværende råderum ikke skulle være tilstrækkeligt til at dække alle behov, vurderer AE, at Danmark kan finde yderligere finansiering ved at tilbagerulle de seneste skattereformer.
De seneste skatteaftaler fra december 2023 og februar 2018 har samlet set medført et provenu på cirka 14 milliarder kroner.
Hvis nødvendigt, kan disse midler genbruges til at dække udgifterne til forsvarsforøgelser eller andre politiske prioriteringer.
Morten Skov: Bevar stærk samfundskontrakt
Om AE’s nye analyse siger Morten Skov:
“Danmark står over for store økonomiske beslutninger. Forsvaret skal oprustes. Og for mig er der ingen tvivl: Vores velfærd og en retfærdig tilbagetrækning er afgørende, hvis vi skal bevare en stærk samfundskontrakt.
Og der er gode nyheder: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser i en ny analyse, at der i 2030 ligger 33 milliarder kroner i det økonomiske råderum. Dansk økonomi er bomstærk – men vi kan ikke bruge hele råderummet ét sted. Vi har råd til både forsvar, velfærd og en værdig tilbagetrækning”
LÆS OGSÅ: Sådan skaber vi en tryg, retfærdig og ansvarlig pension
