Et markant økonomisk potentiale ligger og venter, hvis danske arbejdspladser formår at løfte det psykiske arbejdsmiljø.
Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som peger på en årlig samfundsgevinst på mere end 5,5 milliarder kroner, hvis arbejdsmiljøet forbedres fra det nuværende niveau til det bedst tænkelige.
Ifølge NFA svarer det til en potentiel gevinst på omkring 2.300 kroner pr. medarbejder om året blandt de cirka 2,4 millioner danske lønmodtagere.
“For første gang kan vi give et samlet estimat på de mulige økonomiske gevinster ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø bredt set på tværs af danske arbejdspladser.
Resultaterne viser tydeligt, at bedre trivsel ikke alene løfter arbejdsglæden – det kan også mærkes på den samlede samfundsøkonomi”. siger Joachim Lynggaard Boll, forsknings- og analysechef for Arbejdsmiljøøkonomi en pressemeddelelse på nfa.dk.
De tre områder, der rummer størst økonomisk potentiale, er
- Mere kollegial støtte
- Større indflydelse på arbejdet
- Bedre ledelseskvalitet
Fakta:
- Samfundsgevinst: Over 5,5 mia. kr. årligt, hvis det psykiske arbejdsmiljø forbedres til bedste niveau.
- Gevinst pr. medarbejder: Ca. 2.300 kr. om året blandt 2,4 mio. lønmodtagere.
- Årsag til gevinsten: 99 % kommer fra reduceret sygefravær.
- Datagrundlag: Over 71.000 lønmodtagere i perioden 2012–2018.
Undersøgelsen bygger på data fra mere end 70.000 danske lønmodtagere og ser på 17 forskellige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø – herunder støtte fra kollegaer, jobusikkerhed, konfliktniveau og kvaliteten af ledelsen.
Hele 99 procent af gevinsten kommer fra mindre sygefravær. Kun en marginal del skyldes reducerede udgifter i sundhedsvæsenet.
Omkostninger ved dårligt psykisk arbejdsmiljø
- Lavere produktivitet
- Højere personaleomsætning
- Langtidssygdomme som stress og depression
- Tab af engagement og kvalitet i arbejdet
“Mange kan genkende følelsen af manglende indflydelse eller konflikter i hverdagen – og hvordan det påvirker både helbred og arbejdsglæde.
Vores beregninger viser, at når vi forbedrer de centrale psykiske faktorer, falder sygefraværet markant, og det har en tydelig samfundsmæssig effekt”, siger Joachim Lynggaard Boll.
Ifølge forskerne er de 5,5 milliarder kroner et konservativt estimat. Beregningerne omfatter nemlig kun kortsigtede omkostninger til sygefravær og sundhedsydelser. Men et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan have langt flere omkostninger.
Brian Krogh Graversen, økonom på NFA og hovedforfatter på studiet, uddyber: “Vi har udelukkende regnet på områder, hvor der findes solide data.
Men mange andre konsekvenser af dårligt psykisk arbejdsmiljø – både for arbejdspladserne og samfundet – er ikke indregnet. Derfor er den reelle gevinst sandsynligvis større”.
Stress koster 16,4 mia årligt
NFA’s tidligere forskning viser, at stressrelateret fravær alene koster samfundet mindst 16,4 milliarder kroner om året.
De nye resultater understreger dermed, hvor stort et potentiale der ligger i at forebygge og forbedre trivsel og ledelseskvalitet på arbejdspladserne.
“De nye tal sætter en tyk streg under, at det psykiske arbejdsmiljø ikke kun er et spørgsmål om trivsel – det er også økonomisk sund fornuft. Resultaterne kan blive et nyttigt redskab i det videre arbejde med at skabe sunde og sikre arbejdspladser”, siger Joachim Lynggaard Boll.
Et godt psykisk arbejdsmiljø gavner både trivsel, fastholdelse og arbejdskvalitet. Derfor kræver det, at både ledere og medarbejdere tager ansvar – og at arbejdspladserne har adgang til viden og redskaber.
Nøgletal fra NFA
5,5 mia
Potentiel samlet årlig samfundsgevinst
16,4 mia
Årlige omkostninger ved stressrelateret fravær
99%
Andel af gevinster, der stammer fra reduceret sygefravær.
2300 kr
Potentiel årlig gevinst pr. medarbejder
“Skal vi skabe et stærkt og bæredygtigt arbejdsmiljø, kræver det både prioritering og praktiske redskaber. Her kan NFA’s forskning og værktøjer give et solidt udgangspunkt for det videre arbejde”, siger Jens Olav Dahlgaard, forskningschef på NFA.
Værktøjkasse fra NFA
På nfa.dk kan du dykke dybere ned i forskningen og finde konkrete værktøjer, guides og anbefalinger til at styrke det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Hovedværktøjer
Arbejdsmiljøpakken består af tre hovedværktøjer — som kan bruges samlet eller hver for sig — og til hvert værktøj følger en manual:
- Arbejdsmiljøkompetencemodellen: Et dialogværktøj som hjælper arbejdspladsen med at kortlægge sine styrker og udviklingsområder i forhold til psykisk arbejdsmiljø — fx samarbejde, ledelse, indflydelse og læring.
- Arbejdsmiljøinterviewet: Et spørgeværktøj, der sætter struktureret dialog i gang — medarbejdere kan give input om, hvordan de oplever det psykiske arbejdsmiljø, hvor der er udfordringer, og hvad der fungerer godt.
- Problemløseren: En metode i seks trin, der guider arbejdspladsen fra problemidentifikation til konkret handleplan. Målet er at skabe varige forbedringer, ikke kun ad hoc-handlinger.
