Tillidsrepræsentanterne spiller stadig en helt central rolle i det danske arbejdsliv.
Den første del-rapport til TR2024-undersøgelsen handler om tillidsrepræsentantens relationer på arbejdspladsen”. I følge den oplever 73 % af TR opbakning fra kolleger i forhandlingssituationer, mens kun 8 % direkte oplever manglende støtte.
Faglige klubber i fri fald
Siden 2010 er andelen af store arbejdspladser med en faglig klub faldet fra seks ud af ti til kun fire ud af ti. På tværs af arbejdspladser er fællesklubber halveret fra 2010 til 2024.
Det betyder, at et stort flertal føler, at de har mandatet til at forhandle og tage dialogen med ledelsen på vegne af deres kolleger.
Tæt kontakt helt afgørende
85 % af TR kender alle de kolleger, de repræsenterer.
Den tætte kontakt til kollegerne er afgørende for, at TR kan indsamle krav og prioritere, hvad der er vigtigst at bringe ind til forhandlingsbordet. Rapporten fremhæver, at det er opbakningen fra kollegerne, der giver TR legitimitet i dialogen med ledelsen.
LÆS OGSÅ: Du er inviteret – FH OG FAOS præsenterer historisk undersøgelse
Også lederne ser TR som en vigtig sparringspartner i hverdagen
Hele 58 % af lederne sparrer med TR om organisationsændringer, 54 % om overenskomstspørgsmål og 51 % om ansættelser og afskedigelser
Men når det handler om løn og arbejdsvilkår, er billedet anderledes: Kun 25 % af lederne vurderer, at TR har stor indflydelse her. Det peger på et paradoks, hvor TR på papiret er den formelle forhandler, men i praksis opleves med mindre gennemslagskraft på netop de mest centrale spørgsmål.
Organisering afgør styrke
En af rapportens mest centrale konklusioner er, at relationerne står og falder med graden af organisering.
Når organiseringen falder
- lavere opbakning,
- mere distance til kollegerne og
- dårligere samarbejde med ledelsen.
- Ledelsen omgår TR, når centrale beslutninger træffes.
På arbejdspladser med mange traditionelt organiserede kolleger fortæller deltagere i TR-undersøgelsen om større tillid, tættere samarbejde og bedre forberedelse til forhandlinger.
Omvendt er et mindretal udfordret, når organisationsgraden er lav, eller når mange kolleger er gult organiserede.
Tillidsrepræsentanter på disse arbejdspladser oplever lavere opbakning, mere distance til kollegerne, dårligere samarbejde med ledelsen og, at de direkte bliver omgået af ledelsen, når centrale beslutninger skal træffes.
Faglige klubber i frit fald
En af rapportens øvrige meget markante konklusioner er, at de faglige klubber er i kraftig tilbagegang.
På store arbejdspladser (50+ medarbejdere) er andelen med en klub faldet fra 61 % i 2010 til 41 % i 2024
10 Hovedkonklusioner
- Stærk kollegial opbakning: Omkring tre ud af fire tillidsrepræsentanter oplever god støtte fra kolleger i forhandlingssituationer, mens kun en lille andel føler sig uden opbakning.
- Tæt kontakt til kollegerne: 85 procent af tillidsrepræsentanterne kender alle de kolleger, de repræsenterer, hvilket understreger styrken i relationerne på arbejdspladsen.
- Ledelsen ser TR som sparringspartner: Over halvdelen af lederne sparrer med TR om organisationsændringer, overenskomster samt ansættelser og afskedigelser.
- Begrænset indflydelse på løn og vilkår: Kun en fjerdedel af lederne vurderer, at TR har stor indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, selvom dette er en kerneopgave.
- Høj organisationsgrad styrker relationer: Jo flere medarbejdere, der er organiseret i de traditionelle fagforeninger, desto tættere og mere tillidsfuldt er samarbejdet mellem TR, kolleger og ledelse.
- Lav organisationsgrad udfordrer TR: Når organiseringen er svag, og mange kolleger er gult organiserede, oplever TR både ringere samarbejde med ledelsen og mindre opbakning fra kollegerne.
- Ledelsen går uden om TR: På svagt organiserede arbejdspladser oplever flere TR at blive omgået af ledelsen i centrale beslutninger.
- Faglige klubber i frit fald: Siden 2010 er andelen af store arbejdspladser med en faglig klub faldet fra seks ud af ti til kun fire ud af ti.
- Fællesklubber halveret: På tværs af arbejdspladser er fællesklubber næsten halveret fra 2010 til 2024, hvilket svækker de kollektive rammer for TR’s arbejde.
- Samlet konklusion: Relationerne på arbejdspladsen er overordnet set stabile, men et mindretal af tillidsrepræsentanter er udfordret i deres relationer til kolleger, ledelse og fagforening.
Også fællesklubberne er hårdt ramt:
På tværs af arbejdspladser er de halveret fra 2010 til 2024.
Dermed mister TR et vigtigt forum for kollektive diskussioner og opbakning, og det bliver sværere at stå stærkt over for ledelsen.
Sektor- og aldersforskelle
Der er tydelige forskelle mellem sektorerne.
TR i den offentlige sektor oplever større afstand til kollegerne, lavere opbakning og sværere kontakt.
Til gengæld vurderer de, at samarbejdet med ledelsen er mindre konfliktfyldt end i den private sektor.
Alderen spiller også ind: Ældre TR oplever mere respekt og bedre samarbejde med ledelsen.
De bruger færre tiltag for at få indsigt i kollegernes ønsker, men til gengæld mere tid på at forklare forhandlingsresultater.
Rapportens konklusion er klar:
Relationerne på danske arbejdspladser er overordnet set stabile, trods en presset dansk model – men et mindretal af tillidsrepræsentanter er udfordret i deres relationer.
Det betyder, at TR fortsat er uundværlige konfliktknusere i arbejdslivet, men at fundamentet skrider dér, hvor organiseringen er svag, og hvor de faglige fællesskaber er blevet mindre.
Fakta om delrapporten
- Én af fire delrapporter i TR2024-undersøgelsen.
- Ser på relationerne på arbejdspladsen: mellem TR, kolleger, ledelse og fagforening – samt til uorganiserede og gule medlemmer.
- Gennemført af FAOS, Københavns Universitet, finansieret af FH/FIU.
- Forskningsprojektet og dets analyser bygger på fire spørgeskemaundersøgelser med svar fra 10.177 tillidsrepræsentanter og 6.771 arbejdsmiljørepræsentanter fra FH’s (Fagbevægelsens Hovedorganisation) medlemsorganisationer samt 1.305 lønmodtagere og 1.685 ledere.
