Lønmodtagerne har fortsat stor tillid til deres tillidsrepræsentanter. Men de forventer også, at TR er synlige, handlekraftige og tæt på hverdagen.
Det viser delrapport 1 i TR2024-undersøgelsen, “Tillidsrepræsentanten og relationerne på arbejdspladsen”, udarbejdet af FAOS i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Høj tilfredshed og tillid til TR’erne
Undersøgelsen viser, at 58 procent af lønmodtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres tillidsrepræsentants arbejde, mens kun 8 procent er utilfredse.
Derudover har 59 procent stor tillid til deres TR – mens 15 procent i et vist omfang ikke har tillid.
Tilliden er dog klart højest blandt medlemmer af en traditionel fagforening: 64 procent har stor tillid til deres TR, mod 40 procent blandt uorganiserede og 42 procent blandt gule organisationer.
Samtidig viser undersøgelsen, at hver femte lønmodtager (22 procent) ikke helt ved, hvad deres tillidsrepræsentant egentlig laver.
Det kan være en forklaring på, hvorfor nogle kolleger ikke føler sig tæt på TR-arbejdet – og hvorfor engagementet i faglige spørgsmål varierer.
Ifølge rapporten bliver knap halvdelen af kollegerne informeret om TR’s arbejde, mens kun hver ottende bliver taget med på råd i beslutninger.
TR er problemløser – ikke politiker
Når lønmodtagerne beskriver deres TR’s rolle, fremhæver 30 procent TR som en problemløser og formidler mellem kolleger og ledelse.
Kun 19 procent ser TR som en talsperson for fagforeningen, mens 9 procent slet ikke forbinder rollen med faglige synspunkter.
Det viser, at de fleste medarbejdere opfatter tillidsrepræsentanten som en praktisk og lokal aktør – en, der løser konkrete problemer og sikrer, at aftalerne på arbejdspladsen fungerer.
Løn, tryghed og indflydelse
Når lønmodtagerne bliver spurgt, hvad de interesserer sig mest for i TR’s arbejde, peger de entydigt på de nære og håndgribelige spørgsmål om løn, tryghed og arbejdsvilkår.
Mere end fire ud af fem lønmodtagere viser interesse for de lokale lønforhandlinger, hvor TR forhandler direkte med ledelsen. Det er her, medarbejderne oplever, at resultaterne kan mærkes i lønningsposen og i dagligdagen.
Derimod er interessen for centrale overenskomstforhandlinger lavere, selvom mange stadig følger med. Det tyder på, at det lokale niveau er dér, hvor fagbevægelsens resultater bliver synlige og relevante for den enkelte.
FAOS peger i rapporten på, at denne interesseudvikling understøtter en vigtig del af den danske models “centraliserede decentralisering”, hvor de overordnede rammer fastlægges centralt, men hvor tillidsrepræsentanten og ledelsen forhandler detaljerne lokalt.
De lokale forhandlinger kræver tillid og samarbejde, og de fungerer bedst, når der er et stærkt forhold mellem TR, kolleger og ledelse. Ifølge rapporten oplever et flertal af TR, at netop disse relationer fungerer godt, og at de lokale forhandlinger er med til at skabe både resultater og legitimitet for TR’s rolle.
Lokal rolle afgørende
Rapporten konkluderer, at lønmodtagernes høje interesse for de lokale forhandlinger er et udtryk for, at de oplever TR som den, der konkret gør en forskel – dér, hvor beslutningerne påvirker deres arbejdsdag direkte.
Delrapporten understreger, at tillidsrepræsentanten fortsat er en bærende figur i den danske model, men at der er behov for at styrke dialogen med kollegerne.
Mange lønmodtagere forventer, at TR både løser problemer, forhandler vilkår og repræsenterer kollektivet – men det kræver, at de samtidig ved, hvad TR faktisk laver.
Hovedkonklusioner
- Stærk kollegial opbakning: Omkring tre ud af fire tillidsrepræsentanter oplever god støtte fra kolleger i forhandlingssituationer, mens kun en lille andel føler sig uden opbakning.
- Tæt kontakt til kollegerne: 85 procent af tillidsrepræsentanterne kender alle de kolleger, de repræsenterer, hvilket understreger styrken i relationerne på arbejdspladsen.
- Ledelsen ser TR som sparringspartner: Over halvdelen af lederne sparrer med TR om organisationsændringer, overenskomster samt ansættelser og afskedigelser.
- Begrænset indflydelse på løn og vilkår: Kun en fjerdedel af lederne vurderer, at TR har stor indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, selvom dette er en kerneopgave.
- Høj organisationsgrad styrker relationer: Jo flere medarbejdere, der er organiseret i de traditionelle fagforeninger, desto tættere og mere tillidsfuldt er samarbejdet mellem TR, kolleger og ledelse.
- Lav organisationsgrad udfordrer TR: Når organiseringen er svag, og mange kolleger er gult organiserede, oplever TR både ringere samarbejde med ledelsen og mindre opbakning fra kollegerne.
- Ledelsen går uden om TR: På svagt organiserede arbejdspladser oplever flere TR at blive omgået af ledelsen i centrale beslutninger.
- Faglige klubber i frit fald: Siden 2010 er andelen af store arbejdspladser med en faglig klub faldet fra seks ud af ti til kun fire ud af ti.
- Fællesklubber halveret: På tværs af arbejdspladser er fællesklubber næsten halveret fra 2010 til 2024, hvilket svækker de kollektive rammer for TR’s arbejde.
- Samlet konklusion: Relationerne på arbejdspladsen er overordnet set stabile, men et mindretal af tillidsrepræsentanter er udfordret i deres relationer til kolleger, ledelse og fagforening.
