Tillidsvalgte er fagbevægelsens ansigt ude på arbejdspladserne Danmarkshistoriens største undersøgelse af samarbejdet på de danske arbejdspladser bliver offentliggjort af FAOS (Københavns Universitet) den 23. september.

Hvor, hvornår, tilmelding

  • Tirsdag 7. oktober 2025 kl. 9.00–11.00
  • FH-Huset, Islands Brygge 32D, København
  • Tilmeld dig senest 06. oktober på mail til mst@fho.dk

For tredje gang over 25 år er tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og lønmodtagere blevet spurgt til, hvordan de oplever samarbejdet, og hvilken rolle de tillidsvalgte og fag bevægelsen spiller.

Ny kæmpe undersøgelse: De tillidsvalgte er arbejdslivets uundværlige konfliktknusere

Der er grund til at glæde sig over det gode klima og de tillidsvalgtes positive oplevelser, men er der også grund til bekymring?

  • Hvorfor indgås der færre aftaler på arbejdspladserne?
  • Hvorfor foretrækker ledere i stigende grad at forhandle direkte med medarbejderne uden om TR?
  • Og hvorfor taler de tillidsvalgte tilsyneladende mindre med deres kolleger?
  • Er det desuden et problem, at gennemsnitsalderen for tillidsvalgte er steget siden sidste undersøgelse?

Til arrangementet vil forskere fra FAOS præsentere centrale pointer fra undersøgelsen. Sammen med inviterede forbundsformænd drøfter vi, hvordan vi kan støtte op om det gode samarbejde og samtidig lægge en plan for at udbedre de svagheder, som FAOS også kortlægger.

Arrangementet er åbent for alle