I dag er det international arbejdsmiljødag. Men i Danmark kræver det mere end blot at kippe med flaget – det kræver handling. Alt for mange lønmodtagere kommer aldrig hjem fra arbejde.
De nyeste tal fra Arbejdstilsynet viser, at 31 personer mistede livet i arbejdsulykker i 2025 (Figur 1). Ser man over de seneste ti år, er tallet endnu mere alarmerende: Hele 332 mennesker er døde på jobbet.
Et arbejdsrelateret dødsfald er ét for mange. Alligevel gentager det sig år efter år.
Antallet af dødsulykker har svinget over årene, men ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 toppede det med 43 dødsfald, mens tallet i de efterfølgende år fortsat er bekymrende højt.
Udviklingen fortsætter i 2026
Allerede i de første måneder af 2026 har en række alvorlige arbejdsulykker kostet menneskeliv.
I april mistede en landmand livet, da han blev klemt mellem en gødningsspreder og en traktor. Samme måned døde en person i forbindelse med træfældning, da en traktor væltede og klemte vedkommende.
I marts døde en lastbilchauffør, der blev klemt mellem sin lastbil og en betonvæg under aflæsning. En værkstedsmekaniker mistede livet efter at være blevet udsat for farlige gyllegasser i en trailer.
Tidligere på året blev en entreprenørmedarbejder påkørt af en bakkende lastbil, og en politibetjent blev dræbt under arbejde på en motorvej.
Fælles for ulykkerne er, at de sker i helt almindelige arbejdssituationer – og at mange af dem kunne være forebygget.
Bag hvert tal gemmer der sig et menneske, en familie og en arbejdsplads.
Samtidig viser tallene for anmeldte arbejdsulykker, at problemerne er langt bredere.
I 2025 blev der anmeldt knap 49.000 arbejdsulykke. (Figur 2).
Det er et niveau, der – trods udsving – ligger markant højere end for bare ti år siden. Særligt i årene omkring corona var der en voldsom stigning, med hele 90.320 anmeldte ulykker i 2022, fordi smitte med corona på arbejdspladsen naturligt blev meldt som arbejdsulykker.
Der er brug for handling
Der har da også igennem de seneste 20 år været politisk opmærksomhed over for problemerne med arbejdsulykker, og der har været opstillet konkrete reduktionsmål:
I aftale om prioriterede nationale mål 2010, blev der sat mål om en reduktion af antallet af arbejdsulykker fra 2000-2010 på 20 pct.
I ”En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020”, blev der sat mål om 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker frem mod 2020, og
I ”Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen”, blev der sat mål frem mod 2030 om at ”færre skal udsættes for arbejdsulykker, og betydeligt færre skal komme til skade i ulykker på arbejdet”.
Det nationale mål blev efterfølgende udmøntet i konkrete branchereduktionsmål.
De mange strategier og politiske målsætninger er imidlertid ikke fulgt op af konkrete handlinger der har kunnet indfri de politiske mål om færre arbejdsulykker.
Set over de seneste 15 år har antallet af arbejdsulykker ligget meget stabilt, og der har ikke kunnet konstateres det fald, som der har været enighed om at opnå. Tværtimod har der over det seneste 10 år kunnet konstateres en stigning fra 40.651 anmeldte arbejdsulykker i 2014 til 47.955 i 2024, som kan ses i figur 3. De nyeste tal for 2025 er 48.950 anmeldte arbejdsulykker.
I figur 3 kan man se, at antallet af anmeldte arbejdsulykker ligger i spændet mellem godt 40.000 og knap 50.000, mens ulykkesincidensen (antallet af arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede) har holdt sig nogenlunde kontant på 1,5.
Grundlæggende kan det konstateres, at der ikke er sket et fald i antallet af arbejdsulykker i løbet af de seneste 10 år, på trods af politiske ønsker og målsætninger om det. Der er derfor brug for en styrket indsats.
Den nuværende politiske arbejdsmiljøaftale står til udløb med udgangen af 2026 og skal genforhandles.
Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt
Det dårlige arbejdsmiljø har ikke kun menneskelige konsekvenser. Det har også enorme økonomiske omkostninger for samfundet.
Ifølge en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra juni 2025 koster arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme hvert år Danmark omkring 50 milliarder kroner.
Beløbet dækker over både direkte udgifter til behandling og genoptræning samt indirekte omkostninger som sygefravær, lavere produktivitet og færre år på arbejdsmarkedet.
Derudover peger analysen fra NFA på betydelige menneskelige omkostninger i form af forringet livskvalitet for dem, der rammes af fx nedslidning, stress eller arbejdsskader. Samlet set understreger tallene, at investeringer i et bedre arbejdsmiljø ikke kun er en social indsats, men også en væsentlig økonomisk prioritet.
