Et år – 14 trepartsaftaler

Opdateret 7. april 2021

Antallet er uhørt højt – 14 trepartsaftaler blev der indgået i 2020. Og foreløbig endnu én i 2021. (Se liste over aftaler nedenfor).

I mere end tyve år er det gået markant langsommere mere flere år mellem hver aftale: Siden den første trepartsaftale blev indgået i 1987 og frem til coronakrisens start i marts 2020, blev der i alt indgået 17 trepartsaftaler. Det svarer til et adstadigt tempo med i gennemsnit knap en aftale ca. hvert andet år. Nogle gange er der gået både fire og syv år mellem aftalerne. 

I 2020 bragede trepartsaftalen igennem med eksplosionsstyrke som værktøj til at løse alvorlige samfundsproblemer. FH, arbejdsgiverne og regeringen har siden marts 2020 foreløbig indgået i alt 15 trepartsaftaler. 12 af aftalerne drejer sig om coronakrisen.

Lønkompensation i centrum

Den første og banebrydende ”coronatrepart” blev landet kun tre dage efter, at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts.

Aftalen, som blev indgået sent om aftenen den 14. marts, gav lønkompensation til lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Pakken skulle holde hånden under danske arbejdspladser og sikre løn som normalt til lønmodtagerne.

Denne og de mange følgende aftaler viser, at den danske model er medicinen mod en kriseramt økonomi, pointerer formand for FH, Lizette Risgaard.

Den danske model har reddet mange job

”I Danmark har vi en lang og stærk tradition for, at arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen tager ansvar for at finde holdbare, fælles løsninger. Den model viste sin styrke som aldrig før, da coronakrisen ramte os. Her blev det mere end nogensinde før understreget, at vi har en unik model for at løse udfordringer i Danmark”, siger Lizette Risgaard.

Aftalerne om lønkompensation og arbejdsfordeling har været med til at afbøde slagene fra pandemien

Lizette Risgaard

Hun peger på, at uden sammenhold i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne ville flere have mistet deres job.

”Aftalerne om lønkompensation og arbejdsfordeling har været med til at afbøde slagene fra pandemien”, siger Lizette Risgaard.

Danmark har ekstra gear at køre i

FH-formanden understreger, at det giver Danmark et ekstra gear at køre i, at de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.

”Derfor kan vi på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere forhandle med hinanden og politikerne og lande aftaler til gavn for hele samfundet. Vi har særlige muligheder for at lande aftaler, der er bredt funderet – og vi har særlige muligheder for at handle lynhurtigt”, siger Lizette Risgaard.

Og lynhurtigt gik det. Kun ni dage efter den første aftale fulgte en aftale om lønkompensation til lærlinge.

Perler på en snor

Herefter fulgte aftaler som perler på en snor. Bl.a. en aftale om at hæve satsen for lønkompensation, flere aftaler om at forlænge ordningen, aftale om fridage til at passe hjemsendte eller smittede børn (se boks).

Den ottende af aftalerne om arbejdsfordeling var hård at få landet, men faldt på plads efter sommerferien. Arbejdsfordeling går ud på, at medarbejderne i en virksomhed, der midlertidigt ikke har arbejde nok til alle, deles om det arbejde der er, i stedet for at nogle bliver afskediget. Medarbejderne får supplerende dagpenge de dage, de ikke skal arbejde. 

Den niende aftale gælder de nordjyske kommuner, der blev ramt af den nye, muterede coronavirus fra mink.

Den tiende trepartsaftale handler om noget helt andet – nemlig om at hjælpe de unge på landets erhvervsskoler med at få praktikpladser.

Lizette Risgaard konkluderer:
”I Danmark er vi vant til at være uenige fagbevægelse, regering og arbejdsgivere imellem. Men vi er tilsvarende gode til at lave aftaler, som gavner virksomheder, medarbejdere og hele vores land. Det er simpelthen kernen i vores danske model på arbejdsmarkedet”.