Antallet er uhørt højt – ti trepartsaftaler er der indgået i år. Normalt går der flere år mellem hver aftale.
Siden den første trepartsaftale blev indgået i 1987 og frem til, at coronakrisen væltede ind over os i år, er der i alt indgået 19 trepartsaftaler. Det svarer til et adstadigt tempo med i gennemsnit en aftale ca. hvert andet år. Nogle gange er der gået både fire og syv år mellem aftalerne.
I år er trepartsaftalen som værktøj til at løse alvorlige samfundsproblemer så braget igennem med eksplosionsstyrke. FH, arbejdsgiverne og regeringen har alene i 2020 indgået ikke mindre end foreløbig ti aftaler. Ni af aftalerne drejer sig om coronakrisen. Og der kan endda godt nå at komme flere inden årsskiftet.
Den første trepartsaftale
Den første trepartsaftale fra 1987 kendt som ”Fælleserklæringen”, handlede bl.a. om at indføre obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Lønkompensation i centrum
Den første og banebrydende ”coronatrepart” blev landet kun tre dage efter, at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts.
Aftalen, som blev indgået sent om aftenen den 14. marts, gav lønkompensation til lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Pakken skulle holde hånden under danske arbejdspladser og sikre løn som normalt til lønmodtagerne.
Denne og de mange følgende aftaler viser, at den danske model er medicinen mod en kriseramt økonomi, pointerer formand for FH, Lizette Risgaard.
Den danske model har reddet mange job
”I Danmark har vi en lang og stærk tradition for, at arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen tager ansvar for at finde holdbare, fælles løsninger. Den model viste sin styrke som aldrig før, da coronakrisen ramte os. Her blev det mere end nogensinde før understreget, at vi har en unik model for at løse udfordringer i Danmark”, siger Lizette Risgaard.
Aftalerne om lønkompensation og arbejdsfordeling har været med til at afbøde slagene fra pandemien
Lizette Risgaard
Hun peger på, at uden sammenhold i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne ville flere have mistet deres job.
”Aftalerne om lønkompensation og arbejdsfordeling har været med til at afbøde slagene fra pandemien”, siger Lizette Risgaard.
Danmark har ekstra gear at køre i
FH-formanden understreger, at det giver Danmark et ekstra gear at køre i, at de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.
”Derfor kan vi på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere forhandle med hinanden og politikerne og lande aftaler til gavn for hele samfundet. Vi har særlige muligheder for at lande aftaler, der er bredt funderet – og vi har særlige muligheder for at handle lynhurtigt”, siger Lizette Risgaard.
Og lynhurtigt gik det. Kun ni dage efter den første aftale fulgte en aftale om lønkompensation til lærlinge.
Perler på en snor
Herefter fulgte aftaler som perler på en snor. Bl.a. en aftale om at hæve satsen for lønkompensation, flere aftaler om at forlænge ordningen, aftale om fridage til at passe hjemsendte eller smittede børn (se boks).
Den ottende af aftalerne om arbejdsfordeling var hård at få landet, men faldt på plads efter sommerferien. Arbejdsfordeling går ud på, at medarbejderne i en virksomhed, der midlertidigt ikke har arbejde nok til alle, deles om det arbejde der er, i stedet for at nogle bliver afskediget. Medarbejderne får supplerende dagpenge de dage, de ikke skal arbejde.
Den niende aftale gælder de nordjyske kommuner, der blev ramt af den nye, muterede coronavirus fra mink.
Den tiende trepartsaftale handler om noget helt andet – nemlig om at hjælpe de unge på landets erhvervsskoler med at få praktikpladser.
Lizette Risgaard konkluderer:
”I Danmark er vi vant til at være uenige fagbevægelse, regering og arbejdsgivere imellem. Men vi er tilsvarende gode til at lave aftaler, som gavner virksomheder, medarbejdere og hele vores land. Det er simpelthen kernen i vores danske model på arbejdsmarkedet”.
Ti trepartsaftaler i 2020
1) 14. marts – midlertidig lønkompensation: Gælder fyringstruede lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Staten betaler 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for øvrige medarbejdergrupper, dog max. 23.000 kr./md til funktionærer og 26.000 kr./md til andre medarbejdergrupper, som er blevet hjemsendt i stedet for at blive fyret.
2) 24. marts – lønkompensation til elever og lærlinge: Staten betaler 90 pct. af lønnen. Betingelsen er, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og ikke hjemsender lærlingen.
3) 30. marts – Større satsen for lønkompensation: Det maksimale kompensationsniveau hæves til 30.000 kr./md.
4) 18. april – lønkompensationsordningen forlænges: Aftalen af 14. marts, som løb til den 8. juni forlænges til den 8. juli.
5) 28. maj: – 5,4 mia. til lærlinge, elever og virksomheder: Penge fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til praktikpladser i virksomheder, der er i svær situation pga. Corona.
6) 5. juni – udfasning af lønkompensationsordningen: Aftalen forlænger ordningen til den 29. august 2020, hvorefter ordningen ikke vil blive forlænget yderligere. Lønmodtagerne skal holde deres hovedferie i perioden.
7) 10. september – om dagpenge til forældre med hjemsendte børn: Aftalen giver midlertidigt ret til 10 dages dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme og passe børn som følge af covid-19.
8) 31. august – arbejdsfordeling: Aftalen danner grundlag for en ny ordning, der er baseret på en lov, der giver arbejdsgiveren en ret til at indføre arbejdsfordeling. Til gengæld betales der forhøjede dagpenge til lønmodtagerne de dage, hvor de er ledige, og der gives bedre uddannelsesmuligheder.
9) 7. november – særlig lønkompensation i Nordjylland: Pga. ekstraordinær smitteudvikling i Nordjylland, indføres en midlertidig lokal lønkompensationsordning i syv nordjyske kommuner. Ordningen omfatter både en tilpasset udgave af den eksisterende ordning og en særlig ny pendler-kompensation.
10) 20. november – om praktikpladser: Aftalen indfører en ny og mere systematisk måde at oprette praktikpladser på, hvor det opsøgende arbejde placeres tætter på virksomhederne. Aftalen betyder bl.a. også, at unge i skolepraktik vil modtage en højere ydelse end i dag.