Kommentaren kommer på baggrund af den netop indgåede trepartsaftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen. Aftalen finansierer initiativer om flere lærepladser og styrkelse af erhvervsuddannelserne for 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.
Aftalen indebærer en ambitiøs målsætning om, at 80 procent af de unge skal have en læreplads, når de afslutter grundforløbet. I dag er det kun cirka halvdelen, der har en læreplads ved grundforløbets afslutning.
”Alt for mange unge har måttet droppe deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke har kunnet få en læreplads. Det har været et gigantisk spild af ressourcer og talent, som jeg håber, vi nu bliver kvit, for Danmark har jo brug for alle de her dygtige faglærte”, siger Lizette Risgaard.
Farvel til flere korte aftaler med samme lærling/elev
Den nye trepartsaftale indebærer samtidig langt færre korte aftaler, som lærlinge og elever i dag ofte spises af med. Fra 2022 bliver det kun muligt for en virksomhed, at indgå én kort lærepladsaftale med samme lærling/elev.
”Det har været hjerteskærende at møde lærlinge og elever, der hutler sig fra den ene korte aftale til den anden – endda på samme virksomhed. Det er slet ikke i orden, da det skaber alt for meget utryghed hos de unge, der jo ikke ved, om de er købt eller solgt. Så det er en milepæl at få sat bremserne i overfor korte aftaler”, siger Lizette Risgaard.
Højere ydelse på skolepraktik
Desuden betyder aftalen, at unge i skolepraktik vil modtage en højere ydelse end i dag. Det er lykkedes at hæve ydelsen for skolepraktik med 15 procent fra 2022.
”Vi har længe været utilfredse med den forskel, der er på praktikløn i en virksomhed og skolepraktik. Nu bliver forskellen mindre, og det er jeg rigtig glad for på de unges vegne. Løntabet, når man går fra praktik i en virksomhed til skolepraktik, er alt for stort, og det bliver der nu gjort noget ved”, siger Lizette Risgaard.
De faglige udvalg får brug for spandevis af kaffe og knofedt
Med aftalen får de i alt cirka 50 faglige udvalg, der består af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, ansvaret for – sammen med skolerne, som i dag er alene om opgaven – at besøge virksomheder, der har faglært arbejdskraft ansat. Formålet med besøgene er, at se om virksomheden kan blive godkendt til at have elever/lærlinge og at opfordre virksomhederne til at oprette lærepladser.
”De faglige udvalg får brug for spandevis af kaffe og knofedt, når de skal ud og opfordre de lokale virksomheder til at oprette ekstra pladser. Men jeg er sikker på, at det gi’r bonus, når virksomhederne bliver udsat for det her dobbelte tryk fra både de faglige udvalg og fra skolerne. Der skal rigtig gode forklaringer til for at afvise at oprette nye pladser”, siger Lizette Risgaard.
På social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse målrettet den offentlige sektor vil der blive indgået flerårige aftaler om antallet af lærepladser, og elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen får løn under grundforløbet.
Øget lønrefusion til virksomheder
Når der fremover skal indgås flere og længere lærepladsaftaler, er det også et vigtigt element i aftalen, at virksomhederne får refunderet en større andel af de lønudgifter, de har til deres elever og lærlinge, mens de er på skoleophold som led i vekseluddannelsen mellem praktik og skole. Der er tale om en delvis videreførelse af en ordning, som ellers var bestemt til at skulle ophøre 31. december 2020.
”Vi viderefører en del af den øgede refusion, som virksomhederne i øjeblikket modtager til dækning af lønudgifter til elever- og lærlinge, mens de er på skole, så endnu flere unge kan få en læreplads. Dermed bliver landingen for virksomhederne her til nytår ikke nær så hård, som der ellers var lagt op til”, siger Lizette Risgaard.