Det var ulovligt, da det portugisisk ejede byggeselskab NBS i december 2020 fyrede to af deres ansatte på byggeriet af den nye Storstrømsbro, som skal forbinde Sjælland og Falster med en fire km lang bro. Det viser en sag, som FH har ført for 3F.

De to brobisser blev fyret uden varsel to dage efter, at de havde stillet op til et valg om posten som tillidsrepræsentant for kollegaerne i firmaet.

Arbejdsretten vurderer, at opsigelsen netop hænger sammen med, at de to brobisser stillede op til valget som tillidsrepræsentant. Der var derfor tale om en såkaldt organisationsfjendtlig handling (se faktaboks nederst). Arbejdsgiveren er blevet idømt en bod på 250.000 kr.

Arbejdsgiverne skal holde orden i eget hus

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, glæder sig over afgørelsen – men finder det samtidig dybt kritisabelt, at den slags sager overhovedet opstår.

”Arbejdsretten har sendt et klart signal til alle udenlandske arbejdsgivere i Danmark om, at de må tåle, at deres arbejdstagere er fagligt aktive. Det er godt. Men når det er sagt, er det dybt beskæmmende, at det er overhovedet er nødvendigt at føre den slags sager”, siger FH-formanden. 

Det er beskæmmende, at det er overhovedet er nødvendigt at føre den slags sager

Lizette Risgaard, formand for FH

”Det burde ikke være nødvendigt at føre sager om udenlandske arbejdstagere, fordi de har været fagligt aktive. Retten til at organisere sig er afgørende for den danske model. Og arbejdsgiverorganisationerne har et stort ansvar for at sikre, at deres udenlandske virksomheder forstår modellen. Det gælder ikke mindst arbejdstagernes ret til at være fagligt aktive”, siger Lizette Risgaard.

Hun peger på, at problemet bare bliver større og større: I dag er 14-18 % af arbejdskraften på byggeområdet udenlandsk arbejdskraft. Det tal har udsigt til at vokse de kommende år i lyset af Femern-forbindelsen, Energiøen og andre store grønne projekter, der er på tegnebrættet.

Sendt fra himlen

”Retten til at organisere sig er ikke sendt fra himlen som de ti bud. Den eksisterer kun, hvis den bliver effektivt håndhævet af domstolene. Og det er den heldigvis blevet! Arbejdsretten har sendt et kraftigt signal om, at retten til at organisere sig er ukrænkelig i Danmark – og at den ret også gælder for udenlandsk arbejdskraft”, siger Lizette Risgaard.

Signalet til de udenlandske arbejdsgivere er desværre hårdt tiltrængt: FH’s erfaring er nemlig, at mange udenlandske virksomheder, som er omfattet af danske overenskomster, ikke respekterer, hvordan løn og arbejdsvilkår aftales i Danmark.

FH støder jævnligt på overenskomstdækkede udenlandske virksomheder, som bare beordrer, hvordan forholdene skal være. Dermed respekterer de ikke den afgørende forudsætning i overenskomsterne om, at lokale aftaler skal være indgået af ligeværdige parter. 

Skal trygt kunne organisere sig 

Lizette Risgaard peger på, at hvis overenskomsterne skal virke på den rigtige måde, skal arbejdstagerne kunne organisere sig trygt, så de kan indgå i de lokale forhandlinger, som er en del af overenskomsten. 

”Udenlandske medarbejdere i Danmark skal være bange for at miste deres job og bolig og blive returneret til hjemlandet uden varsel, hvis de er fagligt aktive. Det understreger denne her nye afgørelse”, siger hun.

I strid med “arbejdsmarkedets grundlov”

Arbejdsretten lægger til grund i sin afgørelse, at opsigelsen af de to portugisiske broarbejdere den 13. december 2020 var begrundet i, at de stillede op til valget som tillidsrepræsentant for 3F.  Opsigelsen af dem udgjorde derfor ifølge dommen ”en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1”.

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation kaldes også for arbejdsmarkedets grundlov. Her fremgår det klart, at der ikke må lægges hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig og er fagligt aktive.