Det er endnu for tidligt at sætte endelige tal på de økonomiske tab, der følger af Coronapandemien. Men nu hvor 2020 er ved at gå på hæld, er det relevant med en kort evaluering af året, der er gået.

En af de ting, som Coronakrisen især har gjort tydelig, er, at man som lønmodtager har meget at miste, hvis jobbet forsvinder.

Mark Strøm Kristoffersen

Pandemien og nedlukningen har været et chok i økonomien, som ingen havde forestillet sig. Og konsekvenserne har været til at mærke for tusindvis af virksomheder og lønmodtagere.

Bedre end forventet

Men uden at forklejne de store konsekvenser, så er det værd at glæde sig over, at det indtil videre ikke har ført til endnu større fald i beskæftigelsen. Faldet blev således markant lavere, end de fleste økonomer ville have forudsagt givet situationens alvor. Og kort tid efter nedlukningen i marts steg beskæftigelsen faktisk igen.

Det skyldes ikke mindst den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere tilsammen udgør et tillidsfuldt og omstillingsparat arbejdsmarked. Og trepartsaftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, der har bidraget til at holde hånden under dansk økonomi.

Vist sit værd

Flexicuritymodellen har en stor andel i, at dansk økonomi – også i krisetid – er blandt verdens bedste. Beskæftigelsen er høj, arbejdsmarkedet er dynamisk og…  Ja, jeg kunne blive ved. Det er altså ikke første gang, vores arbejdsmarkedsmodel viser sit værd.

Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv, og vi må ikke tage den danske model for givet. Når vi kommer på den anden side af Corona, bør vi stille os selv spørgsmålet, om vi kan forvente de samme styrker på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Fleksibilitet bygger på tryghed

Fundamentet for fleksibiliteten i vores model er nemlig bygget på tryghed.

Derfor kommer vi heller ikke udenom at diskutere, om dagpengene, som gennem mange år gradvist er blevet udhulet, stadig udgør det sikkerhedsnet, vi gerne vil bygge vores flexicuritymodel på. Fra tidligere ved vi, at lønmodtagerne i stigende grad har krævet sikkerhed ved overenskomstbordet med henvisning til svækkelsen af dagpengesystemet.

En af de ting, som Coronakrisen især har gjort tydelig, er, at man som lønmodtager har meget at miste, hvis jobbet forsvinder.

Hjælpepakker som lakmusprøve

Derfor er diskussionen omkring hjælpepakkernes størrelse en interessant lakmusprøve på, om dagpengene er tilstrækkelige.

Hjælpepakkerne, der netop er kendetegnet ved at være designet med en højere kompensation til virksomheder og lønmodtagere end dagpengeniveauet. Hvilket afspejler, at nutidens lønninger for mange lønmodtagere er langt over det maksimale dagpengeniveau.

Nyt tankesæt

I det nye år bør arbejdsgiverne og Christiansborg således overveje, om den danske model er tjent med, at sikkerhedsnettet er blevet udhulet gennem de seneste år. En udvikling, der er planlagt til at fortsætte i de kommende år.

Det kræver et nyt tankesæt, hvor et trygt dagpengesystem og en god og effektiv uddannelses- og beskæftigelsespolitik ikke bliver set som noget, der dræner statskassen og demotiverer lønmodtagerne.

Tværtimod bør man se det, som det i virkeligheden er: Nemlig fundamentet for trygge, produktive og omstillingsparate lønmodtagere og fleksible arbejdsgivere.

Indlæg bragt i Børsen 18.12.20