Jonas Schytz Juul: Fradrag for fagforening er et grundvilkår for den danske model

Regeringen har i udspillet Danmark kan mere 1 foreslået at hæve loftet for fagforeningsfradrag. Det burde være sund fornuft og i øvrigt helt rimeligt, at der sikres ordentlige fradragsmuligheder for faglige kontingenter. Især hvis man skal dømme efter opbakningen til den danske model, som hyldes højlydt i skåltaler fra både højre til venstre i folketingssalen.

Arbejdsmarkedsmodellen repræsenterer en stor værdi for både lønmodtagere, arbejdsgivere, samfundsøkonomien og – ikke mindst – Christiansborg, som friholdes fra et stort ansvar.

Jonas Schytz Juul

Alligevel er det fra nogle sider blevet udlagt som ”en gave til fagbevægelsen”. Hvilket er en grov fordrejning af virkeligheden.

I dag trækker ca. 1,8 mio. lønmodtagere fagforeningskontingentet fra i den skattepligtige indkomst. Fradraget er det altså ikke målrettet en snæver gruppe, men tværtimod et bredt udsnit af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet.

Del af omkostningen ved at gå på arbejde

Det giver desuden god mening, at man kan trække udgifterne til fagforeningsfradrag fra i skat. Faglige kontingenter er en del af omkostningerne ved at gå på arbejde. Og det er helt naturligt, at man tager højde for det i personbeskatningen og kun beskatter netto-arbejdsindkomsten. Det gælder fx også transportomkostninger, som man ligeledes får fradrag for.

Helt det samme princip gælder i virksomhedsbeskatningen: Man betaler selskabsskat af virksomhedens overskud, når udgifterne – herunder fx kontingent til arbejdsgiverorganisationer – er trukket fra. Uden nogen øvre grænse for størrelsen af dette fradrag.

Fradraget er blevet udhulet

Lige nu står vi dog med to aktuelle udfordringer, når det gælder reglerne om fagforeningsfradrag. For det første er der fastsat en maksgrænse for fradraget, der ikke reguleres. Det indebærer en udhuling over tid, når priser og lønninger stiger. Derfor er det fornuftigt – som regeringen foreslår – at hæve grænsen.

For det andet er skatteværdien gradvist blevet forringet de seneste årtier. Rent skatteteknisk kan man nu kun trække fradraget fra i indkomstgrundlaget for kommune- og kirkeskat. Det betyder i praksis, at man ”sparer” ca. 25 pct. af fagforeningskontingentet. Til sammenligning udgjorde skatteværdien ca. 45 pct. i midten af 90’erne.

Økonomiske ressourcer er en grundlæggende forudsætning

Det er ikke sjældent, at man hører politikere og eksperter hylde den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder at løn og arbejdsvilkår forhandles af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedsmodellen repræsenterer en stor værdi for både lønmodtagere, arbejdsgivere, samfundsøkonomien og – ikke mindst – Christiansborg, som friholdes fra et stort ansvar.

På den anden side kan man heller ikke bilde nogen ind, at det er gratis. Den danske model hviler på den grundlæggende forudsætning, at der er en høj organiseringsgrad, og at der er økonomiske ressourcer i fagforeningerne til at engagere sig i alt det benarbejde, der kræves af arbejdsmarkedets parter: Overenskomstforhandlinger, juridisk hjælp under tvister mellem lønmodtager og arbejdsgiver, trepartssamarbejdet, efteruddannelse og meget andet.

Hvis man hylder den danske model, så må man også være klar til at anerkende de lønmodtagere, der tager medansvar og finansierer alt benarbejdet.

Indlæg bragt i Børsen 08.10.21