Billedet

Både LO og FTF tager i 70’erne en række nye områder op, som har indflydelse på medlemmernes leve- og arbejdsvilkår gennem hele tilværelsen – fx pension, ligestilling, arbejdsmiljø, uddannelse og skattepolitik. Medarbejdernes indflydelse på brugen af ny teknologi bliver også ét af de nye mål for fagbevægelsen i 1970’erne. Arbejdermuseet.

Frem til begyndelsen af 70’erne er fagbevægelsen i hovedsagen beskæftiget med at sikre lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. 

Men det økonomiske boom ebber ud i 70’erne. Omslaget fra velstand og fremgang sætter grænser for lønmodtagernes materielle fremgang, og fagforeningerne må forandre sig i takt med de ændrede vilkår i Danmark.

Både LO og FTF sætter sig derfor nye mål i 70’erne. Man tager en bred vifte af områder op, som har indflydelse på medlemmernes leve- og arbejdsvilkår gennem hele tilværelsen, fx pension, ny teknologi, ligestilling, arbejdsmiljø, uddannelse og skattepolitik.

Økonomisk demokrati

Økonomisk demokrati (ØD) bliver et meget omdiskuteret emne i 70’erne.

Idéen lanceres af LO i 1972. Grundtanken er, at arbejderne skal have reel medbestemmelse på landets virksomheder. Desuden skal de sikres medejendomsret til virksomhederne gennem obligatorisk overskudsdeling. Præcist hvordan det skal ske, kommer der mange forskellige bud på. 

FTF tilslutter sig grundtanken om ØD med fokus på, at det også skal være obligatorisk for offentligt ansatte.

LO-plakat fremstillet i 100.000 eksemplarer som led i ØD-fremstødet. Arbejdermuseet.

LO’s formand, der i 1970 hedder Thomas Nielsen, prøver at holde Socialdemokratiet fast på idéen om lovgivning om økonomisk demokrati. Men et katastrofevalg for partiet i 1972 får ideen til at løbe ud i sandet.

Demokratiseringen breder sig

Demokratiseringen breder sig alligevel på andre måder i arbejdslivet. En sygedagpengereform bliver gennemført. Tillidsmandssystemet udbygges, og loven om mægling ved faglig strid bliver revideret. 

LO og DA bliver enige om at nedsætte samarbejdsudvalg, som skal give medarbejderne indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og indsigt i virksomhedens økonomi.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven bliver vedtaget i 1975. Samtidig opbygger LO et landsdækkende netværk af sikkerhedsrepræsentanter (i dag kalder arbejdsmiljørepræsentanter), der skal overvåge, at de nye bestemmelser om arbejdsmiljø overholdes.

Med den nye Arbejdsmiljølov kommer store sager om brugen af giftige stoffer, fx Epoxy på rensningsanlægget Lynetten i København og asbest på Dansk Eternit i Aalborg.

Det var en stor sejr for arbejdet med miljøsager, da asbestofre på Dansk Eternit i Aalborg fik et stort millionbeløb i erstatning. Arbejdermuseets Bibliotek&Arkiv.

Uddannelsespolitik

Uddannelsespolitik vokser også som et væsentligt politikområde for begge hovedorganisationer fra 70’erne og i de følgende årtier.

LO får stor indflydelse på fornyelsen af lærlingeuddannelsen – væk fra specialiseringen og mesterlæren. Med den erhvervsfaglige grunduddannelse (EFG-loven 1970) bliver der nu lagt vægt på ungdomsuddannelse med stor faglig bredde.

FTF arbejder op gennem 90’erne på reformer af de mellemlange videregående uddannelser. Målet er at bedre kvalitet på uddannelserne og bedre adgang til de videregående uddannelser. En langvarig uddannelsespolitisk indsats giver pote i 2000: Blindgyderne i uddannelsessystemet bliver fjernet og erstattes af et sammenhængende erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelsessystem.

Den første trepartsaftale

Samtidig med at fagbevægelsen har fået nye bredere mål, får fagbevægelsen indflydelse på samfundsudviklingen på en helt ny front: Trepartsaftalen.

8. december 1987 indgår arbejdsmarkedets parter og Schlüter-regeringen en trepartsaftale, der kendes som Fælleserklæringen. Aftalen indebærer flere tiltag, der skal forbedre konkurrenceevnen, bl.a. en sænkning af arbejdsgivernes afgifter.

Med aftalen lægges også grunden til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som fagbevægelsen ønsker sig.

Arbejdsmarkedspensioner

Før 1993 havde to tredjedele af befolkningen kun folkepensionen at leve af, når de blev gamle. Men i 1993 indføres arbejdsmarkedspensioner for alle lønmodtagere – den vigtigste socialpolitiske velfærdsreform i en generation.

Arbejdsmarkedspensionerne aftales i 1987 i en trepartsaftale mellem den borgerlige Schlüter-regering, LO, FTF, DA m.fl. 8. december 1987 tilslutter parterne sig den såkaldte Fælleserklæring. De to vigtigste elementer er, at fremtidige overenskomster ikke må skade Danmarks konkurrenceevne, og at arbejdsmarkedspensioner skal udbredes til samtlige lønmodtagere.

I år 2000 er systemet med arbejdsmarkedspensioner udbredt til næsten hele det overenskomstdækkede arbejdsmarked.

Storkonflikter i 1956, 1973 og 1985

I efterkrigstiden er der fredeligt på arbejdsmarkedet i Danmark – ligesom i de øvrige skandinaviske lande.

Men i 1956 er freden forbi: En storkonflikt bryder ud. Fagbevægelsen stiller krav om at få nedsat den ugentlige arbejdstid fra 48 til 44 timer – med fuld lønudligning. Forhandlingerne bryder sammen, og snart er 65.000 arbejdere i konflikt.

Op gennem 70’erne opstår flere og flere strejker. Mange af dem har et politisk præg vendt imod borgerlige regeringer. Nogle af de mere kendte strejker er fx plattepigernes kamp på den Kgl. Porcelænsfabrik og den lange konflikt på Berlingske i 1977 – de 141 dage. 

I flere af konflikterne støder politi og arbejdere sammen, fordi arbejderne blokerer virksomhederne.

Uroen kulminerer med storkonflikt i 1973, der betragtes som en af de største arbejdskonflikter, Danmark har oplevet. 105.000 mennesker bliver lockoutet, mens 155.000 strejker. Parterne finder ved forligsmandens hjælp selv frem til et forlig.

Regeringsindgreb i fattig-80’erne

Op gennem 80’erne har de borgerlige konstant regeringsmagten med Schlüter som statsminister. Årtiet er en ørkenvandring for de regeringsvante socialdemokrater. 

I 1980’erne gennemfører den borgerlige regering en række ’pakker’, som led i sit økonomiske genopretningsprogram. De økonomiske indgreb huskes senere som bl.a. ”påskepakken” og ”kartoffelkuren”. 

Midt i 80’erne har folk fået nok af pakker og smalhals. I 1985 udbryder der storkonflikt under Schlüter-regeringen. De strejkende har tre hovedkrav: Arbejdstiden ned på 35 timer, lavtlønsværn + forhøjet ATP-bidrag. 300.000 var i strejke eller lockout.

I 1970’erne, 80’erne og 90’erne stiller fagbevægelsen nye krav. Nu handler det også om andre sider af arbejdslivet end løn og arbejdsvilkår – fx medbestemmelse og uddannelsespolitik. Fagbevægelsen får indflydelse på en ny vigtig front: Trepartsaftalen; den første indgås i 80’erne. En kæmpe milepæl er arbejdsmarkedspensionerne, der indføres for alle i 1993.
I 1970’erne, 80’erne og 90’erne stiller fagbevægelsen nye krav. Nu handler det også om andre sider af arbejdslivet end løn og arbejdsvilkår – fx medbestemmelse og uddannelsespolitik. Fagbevægelsen får indflydelse på en ny vigtig front: Trepartsaftalen; den første indgås i 80’erne. En kæmpe milepæl er arbejdsmarkedspensionerne, der indføres for alle i 1993.

>> Gå videre til kapitlet; Fusionen mellem LO og FTF <<