Billedet

8 timers hvile – 8 timers arbejde – 8 timers frihed. Arbejderbevægelsen gør i 1920 op med den ofte 60 timer lange arbejdsuge. Drømmen er at have tid til sig selv, sin familie og kultur for både krop og sjæl. Arbejdermuseet.

I 1920 får fagbevægelsen en markant sejr: Arbejdsdagen kommer ned på otte timer. 8-timers-arbejdsdagen fremskyndes af en strejke i 1919 i byggefagene med murersvende i spidsen.

En arbejdsdag på otte timer har været et krav for arbejderbevægelsen lige siden den allerførste fejring af 1. maj i 1899. Parolen er den ikoniske med tre ottetaller: 8 timers arbejde – 8 timers frihed – 8 timers hvile.

Indførelsen af 8-timersdagen, som med seks ugentlige arbejdsdage betyder 48 timer om ugen, er et kæmpe fremskridt for almindelige mennesker. Fremskridtet står den dag i dag som en milepæl i arbejderbevægelsens historie. 

Fagbevægelsens Historie: Kampen for 8 timers arbejdsdag
8 timers hvile – 8 timers arbejde – 8 timers frihed. Arbejderbevægelsen gør i 1920 op med den ofte 60 timer lange arbejdsuge. Drømmen er at have tid til sig selv, sin familie og kultur for både krop og sjæl. Arbejdermuseet.

Stauning ved roret

Op gennem 1930’erne har fagbevægelsen et frugtbart samarbejde med Socialdemokratiet. Partiet kommer til magten i 1929 med statsminister Stauning ved roret. Det helt centrale fælles mål for parti og fagbevægelse er at bekæmpe arbejdsløsheden.

Fagbevægelsens Historie: Valgplakat fra Socialdemokratiet: Det gjorde Stauning for mig!
 S-plakat fra 1934 ”Danmark for folket – for arbejde, brød og frihed”. I et årti, hvor arbejdsløsheden var høj, havde Socialdemokratiet og fagbevægelsen samme erklærede mål om at bekæmpe arbejdsløsheden. Arbejdermuseet.

Kanslergadeforliget i 1933

Det mest kendte politiske forlig i Thorvald Staunings regeringstid. Forliget er navngivet efter Staunings lejlighed i Kanslergade på Østerbro. Med Kanslergadeforliget bliver det statslige indgreb et nyt element i den danske model. Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger.

Langt de fleste overenskomstforhandlinger ender dog med en aftale som både arbejdsgiver og arbejdstager ka se sig selv i. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan regeringen til sidst gribe ind. Det sker ved, at Folketinget vedtager en lov, som erstatter den overenskomst, som parterne ikke var i stand til at blive enige om.

Ferie med løn

Den socialdemokratiske regering indfører ferieloven i 1938. Dermed sikres arbejderne to ugers ferie med løn – et gammelt krav fra fagbevægelsen. 

Kravet har været oppe ved flere overenskomstforhandlinger, og enkelte forbund har også skaffet deres medlemmer ret ferie i mindre omfang. 

Men det har ikke været en lovmæssig ret, at en arbejdstager kan holde ferie. I 1919 har kun 63.000 ud af De samvirkende Fagforbunds i alt 260.000 medlemmer ret til ferie, der kan vare fra to til 12 dage. Og kun en mindre del har ferie med løn. 

Nu får alle en lovbestemt ret til to ugers ferie med løn. 

Fagbevægelsens Historie: Store sejre - ferie med løn
I 1938 vedtages loven om ferie med løn. Billede: Familie i sommerhus ved Hasmark på Fyn. 1940. Privateje.
En af fagbevægelsens helt store sejre er 8 timers-arbejdsdagen, som indføres i 1920. Kravet har været en kampparole lige siden den allerførste fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag d. 1. majdag i 1889. En anden vigtig milepæl er retten til ferie med løn, som indføres med ferieloven i 1938.
En af fagbevægelsens helt store sejre er 8 timers-arbejdsdagen, som indføres i 1920. Kravet har været en kampparole lige siden den allerførste fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag d. 1. majdag i 1889. En anden vigtig milepæl er retten til ferie med løn, som indføres med ferieloven i 1938.

>> Gå til næste afsnit: Urolige år <<