Billedet:

I 1950erne, 60erne og 70erne opbygges den moderne velfærdsstat, vi kender i dag. Vi får bl.a. et omfattende hospitalsvæsen, børnehaver, vuggestuer og fritidshjem – og store grupper af offentligt ansatte indtager arbejdsmarkedet. Her barneplejerske på nyt spædbørnshjem i Sanderum ved Odense, 1964. Odense Stadsarkiv.

Selv om Danmark er sluppet igennem krigen med færre ødelæggelser end de fleste andre europæiske lande, har arbejdsmarkedet tabt pusten: Produktionsapparatet er nedslidt og arbejdsløsheden høj. 

Men snart oplever også Danmark det verdensomspændende økonomisk boom, som man ikke har set magen til før. Arbejdsløsheden styrtdykker og når ned på næsten fuld beskæftigelse midt i 60’erne. 

Virksomhederne strammer op efter amerikansk inspiration. De nye kodeord hedder effektivisering, rationalisering, tidsstudier og løntilbageholdenhed. Fagbevægelsen spiller med – sammen med de socialdemokratiske regeringer, som har samfundsøkonomien som vigtigste dagsorden.

Store nye grupper af offentligt ansatte

Under de socialdemokratiske regeringer, der dominerer i 50’erne og 60’erne og 70’erne, opbygges den moderne velfærdsstat, vi kender i dag. 

Vi får bl.a. et omfattende hospitalsvæsen, og et fintmasket net af ordninger, der kan yde borgerne en vis økonomisk sikkerhed ved sygdom og invaliditet. Der kommer børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber og et uddannelsessystem, der i princippet giver alle mulighed for at uddanne sig.

Med opbygningen af velfærdsstaten kommer store grupper af offentligt ansatte ud på arbejdsmarkedet. Deres andel af arbejdsstyrken vokser fra knap 8 procent i 1950 til 31 procent i 1992. Andelen er stort set den samme i dag.   

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet

Men især er 60’erne og især 70’erne kendetegnet ved kvindernes massive indtog på arbejdsmarkedet. Kvinderne arbejder især indenfor industri og håndværk, som funktionærer indenfor butik og kontorområde eller i det offentlige som fx lærere, sygeplejersker eller i offentlig administration.

I løbet af 1960’erne og 1970’erne kommer mange gifte kvinder ud på arbejdsmarkedet. Lige siden har beskæftigelsesniveauet for kvinder ligget på et stabilt højt niveau.

Kvinderne strømmer ud på arbejdsmarkedet

Midt i 60’erne udgør kvinderne ca. 1/3 af den samlede arbejdsstyrke.
I 1976 er kvindernes andel steget til 41 procent. I 1988 når den 45 procent af arbejdsstyrken.

Kvinderne får generelt lavere løn end mændene.

Ligesom de hele tiden har gjort. Siden arbejderbevægelsens barndom har de kvindelige arbejdere kæmpet for lige vilkår på arbejdsmarkedet med deres mandlige kollegaer. 

Men nu hvor kvinderne strømmer ud på arbejdsmarkedet i hundredtusindvis, bliver uligelønnen ekstra synlig. Kampen for ligeløn intensiveres. 

I 1973 blev ligelønsprincippet i overenskomstforhandlingerne for LO-området indført.

Efter flere års kamp mellem DA på den ene side og fagbevægelsen og kvindeorganisationer på den anden vedtager Folketinget i 1976 Ligelønsloven. 

Loven betyder, at der skal betales samme løn for samme arbejde, og at ansatte ikke kan fyres på grund af fremsat krav om ligeløn.

Ligelønsloven af 1973

Loven skal hindre lønmæssig forskelsbehandling på arbejdspladserne. Men den præciserer ikke, hvad forskelsbehandling er – det overlades til domstolene at afgøre. 

I 1985 bliver loven kendt mangelfuld af EF-domstolen, fordi den danske lovgivning kun giver lønmodtagerne krav på ‘lige løn for samme arbejde’, hvor EF’s ligelønsdirektiv krævede lovgivning, der gav krav på ‘lige løn for arbejde af samme værdi’. Den danske ligelønslov blev derfor ændret i 1986, hvorefter der kom en markant stigning i ligelønssager.     

Betalt barselsorlov

Betalt barselsorlov er et andet centralt ligestillingskrav. Kvinderne i fagbevægelsen har længe presset på for at få forbedret barselsorloven. Det sker i 1956, hvor overenskomsten mellem LO og DA kommer til at omfatte en sygeforsikringsfond med dagpenge til kvinder under barselsorlov. 

Snart kommer også kvinder uden for LO og DA’s overenskomstområde med: I 1960 vedtages en ny lov om 14 ugers barselsorlov med dagpenge til alle kvindelige lønarbejdere. 

Det store gennembrud sker i 1989, hvor offentligt ansatte kvinder og mænd får fuld løn under barsel.

Lizette Risgaard, formand for LO i 2015 og FH i 2019

Nye grupper på arbejdsmarkedet: I 1950’erne og 60’erne oplever Vesteuropa et økonomisk boom uden sidestykke. Virksomhederne strømliner og strammer op efter amerikansk opskrift med effektivisering, rationalisering og tidsstudier. Samtidig begynder opbygningen af den moderne velfærdsstat, og nye store grupper af offentligt ansatte opstår. Og ikke mindst: Kvinderne strømmer ud på arbejdsmarkedet. Kampen for ligestilling og ligeløn intensiveres.
I 1950’erne og 60’erne oplever Vesteuropa et økonomisk boom uden sidestykke. Virksomhederne strømliner og strammer op efter amerikansk opskrift med effektivisering, rationalisering og tidsstudier. Samtidig begynder opbygningen af den moderne velfærdsstat, og nye store grupper af offentligt ansatte opstår. Og ikke mindst: Kvinderne strømmer ud på arbejdsmarkedet. Kampen for ligestilling og ligeløn intensiveres. 

>> Gå videre til kapitlet: FTF dannes <<