Fagbevægelsen står stærkt i Danmark, når man ser på landkortet over arbejdspladser med en overenskomst.

Mere end fire ud af fem på det danske arbejdsmarked er overenskomstdækket, mens kun 52 procent er medlem af en overenskomstbærende fagforening.

Det betyder, at 1,1 mio. danske lønmodtagere er beskæftigede på overenskomstdækkede arbejdspladser uden selv at være organiseret i en fagforening. Det viser en ny analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som bliver offentliggjort på Lønmodtagernes Topmøde den 24. maj.

Konsekvenserne kan være barske for de ansatte: systematiseret overarbejde uden løn, mangel på fritid og hviletid, ydmygelser, underbetaling, som vi har set det i visse dele af restaurationsbranchen. Det, vi risikerer med en faldende organisering er, at dårlige forhold breder sig

Lizette Risgaard

Når kun godt halvdelen er med i en overenskomstbærende fagforening betyder det, at mere end en million lønmodtagere nyder godt af ferie, pension, overarbejdsbetaling og en række andre goder i overenskomsterne – uden at betale til en fagforening. I

nden for hotel og restauration, rengøring og landbrug er organisationsgraden lav, hvilket er ensbetydende med, at under 1/3 af de ansatte i branchen arbejder på en virksomhed med høj OK-dækning.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, peger på, at den faldende organisering i risikerer at få mærkbare konsekvenser for os alle sammen.

”Allerede i dag er der brancher med lav organisering blandt medarbejderne, og hvor kun et mindretal af virksomhederne har overenskomst.

Og konsekvenserne kan være barske for de ansatte: systematiseret overarbejde uden løn, mangel på fritid og hviletid, ydmygelser, underbetaling, som vi har set det i visse dele af restaurationsbranchen. Det, vi risikerer med en faldende organisering er, at dårlige forhold breder sig”, siger Lizette Risgaard.

Høj organisering – høj produktivitet

Hun pointerer, at det danske arbejdsmarked hidtil har været kendetegnet ved, at lønmodtagerne uanset fag eller funktion har været sikret rimelige løn- og arbejdsvilkår.

”Det er via organisering, at vi historisk set har udbredt overenskomster. Det har bidraget til et fleksibelt, produktivt og retfærdigt arbejdsmarked”, siger Lizette Risgaard.

Et arbejdsmarked uden rettigheder for lønmodtagerne er ikke bare et problem for de danske lønmodtagere og fagbevægelsen som helhed – det er et problem for alle.

Lizette risgaard

Eksempelvis peger nye tal fra FH på, at velorganiserede virksomheder er karakteriseret ved højere produktivitet og færre lavtlønnede.

”Når organiseringen falder, så udfordrer det grundlaget for overenskomsterne og den danske model. Et arbejdsmarked uden rettigheder for lønmodtagerne er ikke bare et problem for de danske lønmodtagere og fagbevægelsen som helhed – det er et problem for alle. Også for arbejdsgiverne og på længere sigt også for politikerne og samfundsøkonomien”, siger Lizette Risgaard.

Forslag fra FH


På Lønmodtagernes Topmøde den 24. maj fremlægger FH en række forslag til at styrke organiseringen blandt danske lønmodtagere.

FH foreslår:

  • Overenskomstbærende lønmodtagerorganisationer skal have adgang til at kommunikere med ansatte inden for overenskomstens dækningsområde.
  • Højere skatteværdi af fagforeningsfradraget
  • Ekstra bidrag for uorganiserede virksomheder
  • Stærk samlet indsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked
  • Bedre arbejdsmiljø gennem styrket partssamarbejde