Hvordan organiserer man 2.800 ansatte, der ikke kender den danske model?

Med sine 2800 medarbejdere er Femern Bælt-Tunnelen en af de absolut største arbejdspladser i Danmark.

En af medarbejderne er HK Privats faglige konsulent Niclas Rasmussen, der i et par år har arbejdet for at sikre ordentlige arbejdsvilkår til tunnelarbejderne.

Det gælder alt lige fra at sikre anstændige bolig- og fritidsmuligheder til at indgå overenskomster, fra at arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø til at organisere de ansatte.

Langt størstedelen af medarbejderne på Femern Bælt-Tunnelen er udlændinge, som typisk hverken snakker engelsk eller dansk og som aldrig nogensinde har hørt om den danske model.

Det giver betydelige udfordringer i arbejdet med organisering i en multikulturel hverdag. Niclas Rasmussen udtaler til hk.dk:

“Det er klart, at udlændinge er svære at organisere og komme ind på livet af alene på baggrund af sprogbarrierer. Det er ikke altid, de snakker engelsk.

De taler typisk heller ikke dansk, og det er en udfordring, når man skal skabe relationer, forklare de faglige regler og danske love samt forsøge at skabe tillid og opbakning til at få styrket det lokale faglige fællesskab på tværs af mange kulturer fra hele verden”.

For at imødegå disse udfordringer har fagforeningerne inden for BAT-kartellet etableret et lokalt ‘Fagforeningernes Hus’, hvor de samarbejder om at organisere de ansatte og forhandle med bygherren Femern Bælt, samt de store konsortier FBC, FLC og deres underleverandører.

Niclas fungerer som mødeleder en gang om ugen, når de syv fagforeninger i BAT-kartellet samles for at koordinere deres faglige arbejde.

Det faglige arbejde dækker, udover arbejdet for anstændige vilkår og organisering, også betjening af TR/AMR, samt håndtering af elev- og lærlinge-forhold og indgåelse af lokale aftaler om løn, skiftehold, rådighedsvagter og lignende.

Men derudover handler møderne helt lavpraktisk også om, at Niclas’ kolleger skal lære og forstå den danske model.

Kun når de faglige regler er forklaret og de danske love er forstået, er det muligt at skabe tillid og opbakning til at få styrket det lokale faglige fællesskab på tværs af mange kulturer fra hele verden.

Ved forhandlingsmøder med FLC har Niclas Rasmussen oplevet op til fem forskellige nationaliteter blandt deltagerne, mens der ved medlemsmøder har været så mange som 15 nationaliteter repræsenteret:

“Den danske aftalemodel er jo unik, men det er de færreste arbejdere og funktionærer i Rødbyhavn, der kender til vores danske model i praksis. Den danske arbejdsmarkedsmodel skal læres og forstås først. Dette forsøger vi dagligt, når vi samarbejder i BAT-kartellet”, siger Niclas Rasmussen til hk.dk

Resultater der gør en forskel

HK Privat har forhandlet overenskomster med både FBC, som har ansvaret for gravearbejdet, og FLC, som står for byggeriet af tunnelen.

Hos FLC er der blevet valgt en tillidsrepræsentant for gruppen af laborantassistenter, der arbejder dag og nat med at tage prøver af betonstøbningerne. På administrationsområdet vil den nye tillidsrepræsentant blive valgt denne måned.

Indtil videre er der opnået flere fordele, herunder en højere minimumsløn for alle voksne lærlinge med en stigning på 2.000 kr. om måneden samt forbedrede regler for ferieopsparing.

Der er også blevet indgået lokale aftaler for de enkelte afdelinger vedrørende arbejdstid, løn for arbejde på skiftehold, natarbejde og rådighedsvagter, blandt andre ting.

“- Det kræver fagligt sammenhold og vedholdenhed på arbejdspladsen at opnå resultater. Så godt gammeldags fagforeningsarbejde virker stadig – men det kræver tid og ressourcer”, siger Niclas Rasmussen til hk.dk

A- og B-hold

Adskillige undersøgelser af byggebranchen i Danmark har påvist betydelige udfordringer for migrantarbejdere, som ofte bliver presset til at udføre arbejdet hurtigere end deres kolleger og oplever dårligere lønforhold.

Disse grupper ender typisk med at udføre de farligste og mest fysisk belastende opgaver, hvilket skaber en opdeling på arbejdsmarkedet i den danske byggebranche mellem et A- og B-hold.

Selvom denne forskelsbehandling er i strid med loven, kan den være yderst vanskelig at dokumentere i praksis, især når migrantarbejderne ikke er organiserede fagligt.

LÆS OGSÅ: Nu bliver asbest-forslag førstebehandlet, vi kan takke fagbevægelsen!

Indtil videre er Niclas Rasmussen ikke blevet konfronteret med sådanne sager. Han er dog overbevist om, at det forebygger potentielle problemer, når arbejdsgiverne ved, at den danske fagbevægelse er til stede og overvåger forholdene på byggepladsen.

Femern Bælt-Tunnelen forventes at stå færdig i 2029, og der er planer om at bevare fabrikshallerne i Rødbyhavn, når tunnelen er fuldført.

Kilde: hk.dk