Som en tyv om natten vil regeringen fjerne store bededag som helligdag hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter – et eklatant brud med den danske model og en knytnæve i synet på danske lønmodtagerne.

I dag transporterede 70 busser fra hele landet derfor tusindvis af utilfredse fagligt aktive og helt almindelige lønmodtagere til bred og tværpolitisk demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Til tonerne af Tessa og Anne Linnet kunne de lune sig med gratis kaffe og hveder samt opleve ledere af landets største fagforbund, tillidsrepræsentanter og ildsjæle fortælle om vigtigheden af store bededag i en tid, hvor stress er en folkesygdom og pensionsalderen stiger.

En af stemmerne fra virkeligheden var Therese Holgersen, der arbejder som social- og sundhedsassistent i Greve Kommune.

I sin tale sagde hun bl.a:

“Alt for længe har vi fundet os i alt for meget. Alt for ofte ser jeg mine kollegaer blive ramt af stress, udbrændthed, omsorgstræthed på grund af en presset dag. Derfor står jeg her i dag, for at kræve min og mine kollegaers ret: Retten til at være menneske, som skal bruge tid på at restituere, lade op og kunne betale vores regninger. Retten til at holde fri”.

Alt for længe har vi fundet os i alt for meget. Alt for ofte ser jeg mine kollegaer blive ramt af stress, udbrændthed, omsorgstræthed på grund af en presset dag

Therese holgersen, social- og sundhedsassistent i Greve Kommune

En anden stemme fra virkeligheden var Rikke, der er pædagog på Idrætsinstitutionen Tumlehuset i Hvidovre.

I sin tale sagde hun bla: “Energi er ikke en uendelig kilde, der løber igennem os! Vi har brug for at få tanket depoterne op. Vi har brug for tid til restitution og til at fokusere på vores egne familier og os selv”, siger hun. 

Skriv under: Gør som mere end 460.000 danskere!

Skriv under: Gør som mere end 460.000 danskere!

Skriv under for at bevare store bededag!

Et stærkt og tydeligt signal til regeringen

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, var både rørt, stolt og taknemmelig over det imponerende fremmøde på en fyldt Christiansborg Slotsplads:

Jeg er så glad og taknemmelig. Det har været intet mindre end en fantastisk eftermiddag. Det har gået over al forventning, og jeg er både rørt og stolt over den store opbakning i dag!

Lizette Risgaard

“Jeg er så glad og taknemmelig. Det har været intet mindre end en fantastisk eftermiddag.

Det er gået over al forventning, og jeg er både rørt og stolt over den store opbakning i dag.

At så mange mennesker har brugt deres søndag på at vise, hvor vigtig deres fridag og tillæg er for dem, det er virkelig overvældende.

Og vi har endnu engang sendt et stærkt og tydeligt signal til regeringen om at droppe forslaget og bevare store bededag og indkalde til trepartsforhandlinger. Tusind tak til alle, der har været med i dag.”

Underskriftindsamling fortsætter

Mere end 460.000 danske har skrevet under for at bevare store bededag, og underskiftindsamlingen fortsætter.

Se billeder fra demonstrationen her:

Bevar store bededag
Bevar store bededag
Bevar store bededag
Titusindvis af demonstranter lunede sig med gratis kaffe og hveder og hørte ledere af landets største fagforbund, tillidsrepræsentanter og ildsjæle fortælle, hvorfor store bededag er så vigtig, når stress- og pensionsalder løber løbsk.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Bevar store bededag