Der er meget på spil, når Folketinget i dag 1. behandler lovforslaget om at sløjfe store bededag.
Først og fremmest en fridag og løn- og arbejdsvilkår for millioner af lønmodtagere i Danmark. Uden et eneste parti havde nævnt noget som helst om det inden valget. Dette indgreb er vi selvfølgelig imod isoleret set.
Der kommer ikke noget godt ud af regeringens indblanding i løn og arbejdstid. Det vil skabe præcedens og dermed virkelig ryste den danske aftalemodel.
Men det værste er, at det ikke kan ses isoleret. Det handler ikke ”kun” om en helligdag, og om milliarder af kroner til forsvaret og arbejdsudbud.
Det handler om hele den danske model. Det er nemlig et angreb på den arbejdsdeling, vi har i Danmark, hvor vi forhandler løn- og arbejdsvilkår mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.
Den model, der er en enestående succes og én af hovedhjørnestenene i vores velfærdssamfund.
Det er derfor, vi reagerer så voldsomt. For nu er der for første gang åbnet op for, at Folketinget kan blande sig. Og det er – som sagen her viser – ikke godt nyt for lønmodtagerne.
Nogle har påstået, at det at kræve en folkeafstemning er at gå for langt. Det synes vi ikke. Vi står nemlig i en helt særlig situation. Det sker ikke hver dag, at en regering griber ind i den danske model og fjerner løn og frihed. Det sker ikke hver dag, at det foregår uden forudgående debat.
Det sker ikke hver dag, at et så vidtgående forslag hastes igennem på trods af stor folkelig modstand.
Det er faktisk aldrig sket før.
Og det er til stor skade for både vores unikke arbejdsmarkedsmodel og parlamentarismen. Derfor er en folkeafstemning på sin plads. Hvis ikke nu, hvornår så?
Vil altid foretrække forhandlinger
Men jeg kan forsikre, at vi altid vil foretrække forhandlinger. Det har regeringen imidlertid ikke ønsket. Det er ærgerligt. For vi kommer altid, når der kaldes. Det viste vi under corona-krisen, hvor vi indgik hele 19 trepartsaftaler.
Vi har også forståelse for, at vi ikke kun bliver kaldt til forhandlinger, når der er meget at dele ud af. Med andre ord, vi tager også ansvar, når det gør ondt.
Fagbevægelsen har altid taget ansvar ved at indgå ansvarlige overenskomster, når landet har været i krise, og ved at indgå vigtige aftaler med arbejdsgivere og regering. Der er masser af eksempler på dette.
Vi kommer også gerne med bud, når der skal findes finansiering eller arbejdsudbud. Det er ikke altid, at vores forslag er de samme som regeringens, men vi er altid på banen med konstruktive bud på at løse fællesskabets udfordringer.
Brug ikke det snævre flertal
Hvor ville vi fx have været i dag med den økonomiske politik og pension, hvis vi ikke sammen med arbejdsgiverne og den daværende regering havde tiltrådt fælleserklæringen tilbage i 1986. Den har gjort os alle rigere og tryggere.
Og denne gang er vi også klar.
Derfor skal der endnu gang lyd en kraftig opfordring til regeringen om ikke at bruge sit snævre flertal.
For der kommer ikke noget godt ud af regeringens indblanding i løn og arbejdstid. Det vil skabe præcedens og dermed virkelig ryste den danske aftalemodel.
Det vil koste velfærd
Det vil også – er jeg bange for – svække den enestående situation, vi har på det danske arbejdsmarked med ro og stabilitet.
Det vil koste velfærd.
Så kære regering, gør nu brug af den tillid, vi har til hinanden inden for rammerne af trepartssystemet. I stedet for som nu at sætte den på spil. I stedet for at sætte tilliden mellem Folketingets partier på spil ved denne turbo-proces af noget så væsentligt som hele vores samfundsmodel.
Tag forslaget af bordet og lad os mødes ved et nyt bord – forhandlingsbordet. Vi har så meget respekt for det arbejde, I udfører – og vi kender rollefordelingen. Vis danske lønmodtagere samme respekt, forståelse og tillid. Mere forlanger vi ikke.
Indlægget er bragt i Børsen 02.02.23
