Når man lytter til regeringens syn på dansk økonomi, får man næsten deja-vu til 2016.
Dengang forsøgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at fremmane billedet af en brændende platform for dansk økonomi med krav om nye store reformer, der ikke alene skulle ”stramme bardunerne”, men som også skulle fremtidssikre samfundsøkonomien.
Er finanserne virkelig så pressede, som regeringen giver indtryk af? Har vi virkelig brug for at afskaffe store bededag for at løfte arbejdsudbud og råderum?
Med sloganet ”Et stærkere Danmark” blev der afholdt ”topmøde” på Marienborg med landets fremmeste økonomiske eksperter, topembedsmænd, erhvervsledere og arbejdsmarkedets parter mv.
Det indtryk, der efterfølgende stod tilbage, var dog ikke, at dansk økonomi var ramt af krise eller stod over for gigantiske udfordringer, og de mange reformer, Løkke ønskede, blev heller ikke efterfølgende til noget.
Dansk økonomi har aldrig stået stærkere
Trods manglende nye reformer er status i dag – her 6,5 år senere – at dansk økonomi formentlig aldrig har stået stærkere.
Beskæftigelsen er siden maj 2016 steget med ca. 325.000 personer (svarende til 12 procent), uden at der kan spores nævneværdige tegn på overophedning med massivt indenlandsk løn– og pris-pres til følge.
Forfattere
Af cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen, cheføkonom i HK Ole Just, cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted, cheføkonom i FH Jonas Schytz Juul, cheføkonom i AE Sofie Holme Andersen og cheføkonom i IDA Thomas Søby.
Ledigheden ligger tæt på rekord lavt, og det samme gør langtidsledigheden. Arbejdsstyrken har aldrig været større. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt, og andelen af indvandrere i arbejde er rekord højt.
Overskud på 350.000.000.000
Betalingsbalancens løbende poster landede sidste år med et overskud omkring 350 milliarder kroner svarende til, at ”forretningen Danmark” i gennemsnit har tjent mere end 11.000 kroner i sekundet på økonomisk samkvem med udlandet.
Overskuddet nåede således ca. 12 procent af BNP – et dybt kriminelt niveau, skulle man formaste sig til at spørge den tidligere amerikansk præsident Donald Trump.
Vores udlands-formue ligger på godt 2.100 milliarder kroner svarende til 77,5 procent af BNP. Vores industrivirksomheder er gennem flere år vokset stærkere end i vores nabolande. Konkurrenceevnen er bomstærk.
Stigende finansiel formue og faldende gæld
Husholdningernes samlede formue er steget markant gennem en årrække. Det dækker over kraftigt stigende finansiel formue og en faldende gæld trods det forhold, at boligpriserne har været stigende. Indtil vi fik den høje inflation sidste år, har de danske forbrugere – i modsætning til årene op til finanskrisen – brugt færre penge end de tjente.
Selv gennem 2022 blev bankbogen polstret, så husholdningernes samlede indestående ultimo 2022 lød på knap 1.100 milliarder kroner – 46 milliarder mere end året før.
Og hvad med de offentlige finanser og det økonomiske råderum, som regeringen påstår, er under så voldsomt et pres, at store bededag skal afskaffes? Ja, under corona-krisen har vi haft overskud på den offentlige saldo hvert eneste år, selvom der var forudset massive underskud.
I 2021 blev det på hele 91 milliarder kroner svarende til 3,5 procent af BNP – EU’s højeste. Vi har endnu ikke tallene for 2022, men alle de tilgængelige opgørelser for statens finanser peger på et offentligt overskud, der er 2-3 gange større end de 32 milliarder kroner, Finansministeriet ventede så sent som i august.
Krudt i kælderen så langt øjet rækker
Det offentlige har rigtig nok en gæld. Men gælden er faldende, og værdien af de finansielle aktiver er samtidig endnu større. Vi har således en offentlig nettoformue, der sidste år lå i størrelsesorden 400 milliarder kroner.
Der er nu så meget ”krudt i kælderen”, så vi i Finansministeriets seneste lange fremskrivning, trods demografisk modvind og finanspolitisk ”hængekøje” med offentlige underskud i en længere årrække, aldrig rammer en situation, hvor gælden igen bliver større end aktiverne. Vi har altså nettoformue (negativ nettogæld), så langt øjet rækker.
Den strukturelle saldo, der er et mål for de offentlige finansers underliggende sundhedstilstand, som vi opgør det såkaldte råderum og styrer vores finanspolitik efter, har det efter alt at dømme også bedre.
Vi har de senere år set systematiske opjusteringer af den strukturelle saldo. Hvor man hvert eneste år siden 2014 forventede underskud, inden et finansår gik i gang, viser den efterfølgende ”revision”, at der var overskud.
Alene for årene 2017 til 2021 er den strukturelle saldo blevet opjusteret med i gennemsnit 1 procent af BNP, eller hvad der svarer til 27,5 mia. kr. Det er voldsomt mange penge, for det er nemlig den ”valuta”, man måler reformer og forsvarsforlig i.
Ingen hår i hummersuppen
Dansk økonomi står i en helt anderledes robust situation i dag end på noget tidspunkt før i den nyere Danmarkshistorie – det gælder ikke mindst sammenlignet med Finanskrisen. Det er meget svært at finde håret i hummersuppen.
Faktum er også, at det er svært at finde sammenlignelige lande, der på de afgørende økonomiske parametre står stærkere end Danmark lige nu. Det er derfor besynderligt, at regeringen nu igen forsøger sig med økonomisk kriseretorik og ”nødvendighedens politik”.
Det forhold, at pengene er fortsat med at fosse ind i statskassen og det forhold, at så mange fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet ind i varmen efter pandemien, indikerer, at både det danske arbejdsmarked og de offentlige finansers sundhedstilstand er langt stærkere, end hvad Finansministeriet vurderede efter sommeren sidste år.
Vi har tidligere set, at når først folk fra kanten af arbejdsmarkedet får en fod inden for dørene og kommer i arbejde, er der faktisk også mange af dem, som bider sig fast.
Få lavet det kasseeftersyn!
Vi kan derfor kun opfordre regeringen til at få lavet et ”kasseeftersyn” og opdateret 2030-fremskrivingen. Så kan vi få syn for, om finanserne er så pressede, som regeringen giver indtryk af, og om der virkelig er brug for at afskaffe store bededag for at løfte arbejdsudbud og råderum.
Bevar store bededag
