I fagbevægelsen har vi sammen med arbejdsgivere og regering indgået 19 trepartsaftaler de seneste tre år. Vi kommer altid, når regeringen kalder, og vi leverer. Derfor er det også overraskende, at sløjfningen af store bededag ikke er gjort til genstand for drøftelser mellem parterne.
For selv om Danmarks økonomi er bundsolid, ser vi gerne frem. Vi tager gerne ansvar for at sikre, at økonomien kan blive ved med at være netop bundsolid. Så vi kan sikre vores stærke fællesskab. Så vi kan sikre, at vi stadig har økonomi til at investere f.eks. i en ambitiøs klimapolitik.
Sløjfningen af en helligdag kan i bedste fald sammenlignes med det at tage en Panodil – med kort og tvivlsom effekt !
For det er klart, at der på sigt er en række udfordringer i det danske samfund. Vores velfærd – og velstand – vil blandt andet blive udfordret, fordi vi får mange flere ældre medborgere, som har brug for fællesskabet.
Samtidig oplever kommunerne i disse år en nærmest raketagtig vækst på det specialiserede område, både på børne- og voksenområdet.
Det vil presse og presser allerede vores økonomi, ikke mindst fordi vi nu også årligt skal bruge mere af det økonomiske råderum, vi troede, vi havde, på det danske forsvar.
Oven i alt dette kommer så de store rekrutteringsudfordringer, der faktisk allerede nu gør det svært for os at leve op til omsorg og pleje af syge, børn og ældre. Lige nu er situationen på sundhedsområdet kritisk.
Men de udfordringer løses ikke ved at fjerne en fridag. Tværtimod har denne forhastede beslutning – uden om det danske aftalesystem – fået danskerne til at markere en betydelig modstand. Dét i sig selv vil gøre det vanskeligere at sikre gennemførelsen af kloge reformer.
Det er ærgerligt, for danskerne er ikke bange for at tage ansvar. Vi skal bare sikre en grundig analyse, debat og aftaler i regi af vores aftalesystem. Vi har gjort det før, og vi kan gøre det igen.
Alternativ vej
Det helt afgørende er dog, at vi styrer efter de udfordringer, vi har. Selv om beskæftigelsen er historisk høj, skal vi have de sidste med.
Vi skal satse på uddannelse – navnlig flere faglærte og flere i velfærdsprofessionerne. Vi skal sikre den offentlige velfærd og aftalemodellen.
Og så må det stadig være målet at sikre sammenhængskraften, så reformerne ikke rammer skævt – uligheden skal ikke stige.
Udfordringerne har vi adresseret i vores reformudspil “Ny reformkurs”, som har et potentiale på 46.000 i beskæftigelse, 83.000 flere faglærte, 26 mia. kr. til de offentlige finanser og velstandsfremgang på 55 mia. kr.
130.000 deltidsansatte ønsker at øge deres ugentlige arbejdstid
Så hvor sløjfningen af en helligdag i bedste fald kan sammenlignes med det at tage en Panodil – med kort og tvivlsom effekt – er vores udspil en forebyggende medicin, der tager alvorligt fat på at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Det er dét, Danmark har brug for.
Jeg har bemærket, at regeringen navnlig er optaget af at øge arbejdsudbuddet. Men også når det gælder det at øge arbejdsudbuddet, er vores forslag langt mere ambitiøse. Lad mig derfor folde et par af forslagene lidt ud.
En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ca. 130.000 deltidsansatte ønsker at øge deres ugentlige arbejdstid. Samlet set afspejler det et beskæftigelsespotentiale på godt 25.000 fultidspersoner i den private sektor og ca. 7000 personer i den offentlige sektor.
En trepartsaftale om længere arbejdstid for deltidsansatte kunne indeholde forskellige greb, herunder bedre mulighed for fuldtid i den offentlige sektor og stærkere incitamenter til fuldtidsbeskæftigelse i den private sektor.
Drop lappeløsning
En analyse udarbejdet af Analytics Squared for FH opgør antallet af sygedage grundet dårligt arbejdsmiljø til 22.500 fuldtidsårsværk. Det er uholdbart, og derfor har vi samlet et katalog af forslag, der skal sikre en effektiv indsats. Vi mener, at vi skal styrke Arbejdstilsynet og den forebyggende indsats grundlæggende.
Vores samlede forslag ift. arbejdsmiljø og seniorer vurderes at give et potentiale på 16.000 personer.
De her forslag er ikke fugle på taget. De kan faktisk lade sig gøre, hvis viljen er til stede. Vi tager konkret og meget bredt fat.
Men det vigtigste er måske, at vores forslag udover at sikre økonomi også vil udvikle vores velfærdssamfund. Vi vil hjælpe flere unge, som i dag efterlades i stikken. Vi vil sikre uddannelse, navnlig på de områder hvor der i dag er store rekrutteringsudfordringer.
Vi vil skabe et langt bedre arbejdsmiljø. Med andre ord: mere velfærd for flere. Mere tryghed. Bedre kvalitet i servicen og bedre livskvalitet for danskerne.
Vi har budene, og vi er klar til forhandlinger. Spørgsmålet er, om regeringen og Folketinget er det? Det håber jeg. For der er ikke brug for lappeløsninger, som splitter danskerne. Vi har brug for at stå sammen om kloge reformer og om at udvikle det her samfund til det bedre.
Indlægget er bragt i Børsen 28.02.23
Bevar store bededag
