Pengene var afsat til velfærd, men er endt med ikke at blive brugt på velfærd. I 2020 blev den økonomiske serviceramme i kommunerne løftet med 1,7 mia. kr.. Der var således rum til at håndtere det stigende antal børn og ældre, men alle pengene blev altså langt fra brugt.
En del af underforbruget i 2020 hænger sammen med coronakrisen, hvor mange aktiviteter har været lukket ned eller er blevet udsat.
I løbet af de sidste ti år har kommunerne samlet set haft et underforbug på 27,7 mia. kr. Det er penge til velfærd, som borgerne er gået glip af. Samtidig har økonomien i kommunerne været hårdt presset, og bl.a. ældre-, børne- og skoleområdet har været udsat for gentagne sparerunder.
Underforbrug hvert år 10 år i træk
Men underforbruget i 2020 er desværre et ikke enkeltstående tilfælde. De sidste 10 år har kommunerne hvert eneste år haft et underforbrug på velfærdsområdet. Det vidner om en grundlæggende systemfejl i den økonomiske styring af kommunerne. En fejl, der skal rettes hurtigst muligt.
I løbet af de sidste ti år har kommunerne samlet set haft et underforbug på 27,7 mia. kr. Det er penge til velfærd, som borgerne er gået glip af. Samtidig har økonomien i kommunerne været hårdt presset, og bl.a. ældre-, børne- og skoleområdet har været udsat for gentagne sparerunder.
Underforbruget opstår, fordi kommunerne er underlagt et stramt styringsregime i budgetloven, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en straf. Så af frygt for økonomisk straf bruges mindre på velfærd, end hvad den økonomiske ramme egentlig giver mulighed for. Der er ikke holdbart.
Tvingende nødvendigt med revision af budgetlov
Årets underforbrug i kommunerne viser, at det er tvingende nødvendigt at sætte spot på problemet ved den kommende revision af budgetloven.
Der er brug for større grad af fleksibilitet for sikre en effektiv styring af økonomien, hvor velfærdsmidler ikke går til spilde, og hvor kommunerne kan tilrettelægge økonomien mere optimalt.
I FH foreslår vi, at kommuner, regioner og staten skal kunne lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre midler mellem årene.
Men den kommende revision af budgetloven, der tidligst kommer i efteråret, løser ikke det problem, som kommunerne aktuelt står med. Heller ikke selv om regeringen har gjort meget for at håndtere coronakrisen bl.a. gennem den foreløbige kompensation for coronarelaterede udgifter til regioner og kommuner.
Efter et år med restriktioner og nedlukninger er der stadig brug for ekstra midler til at genoprette velfærden.
Genopretning af trivsel efter coronaår
FH foreslår derfor, at det her og nu skal gøres muligt for kommunerne at overføre underforbruget fra 2020. En del af de ubrugte midler bør bruge til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte borgere og til et fagligt løft til børn og unge i grundskolen.
Det er et fornuftig forslag, som FH håber vil vinde politisk opbakning. Midlerne er allerede afsat, så det er alene et spørgsmål om at give kommunerne lov til at bruge dem.
Så frem for at pengene ender i kommunekasserne, vil underforbruget på de 2,9 mia. kr. blive brugt på at genoprette velfærden til gavn for borgerne. Det eneste der kræves er, at den kommunale serviceramme i 2021 løftes ekstraordinært, så kommunerne får mulighed for at bruge de overførte midler fra 2020.
Indlæg bragt i Børsen 23.04.21
