Kommunerne har for 10. år i træk brugt mindre på service, end de har budgetteret med.
Alene sidste år brugte kommunerne 2,9 mia. kr. mindre på velfærd end budgetteret.
Samlet set har kommunerne siden 2011 brugt 27,7 mia. kr. mindre på velfærd end budgetteret.
Kommunerne sparer ikke af lyst, men af frygt for økonomisk straf, pointerer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.
”Budgetloven tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. Så af frygt for at få en økonomisk straf bruges mindre på velfærd, end den økonomiske ramme egentlig giver mulighed for. Derfor bør budgetloven laves om og gøres mere fleksibel” siger han.
Sidste års underforbrug skal bruges på velfærd i år
FH har i flere år har anbefalet at indføre flerårige budgetter for kommunerne, så de får mulighed for at overføre de resterende ubrugte midler fra ét år til det næste. På den måde vil kommunerne få frihed til langsigtet økonomisk planlægning, fx vil et underforbrug i ét år kunne overføres til efterfølgende år.
Her og nu foreslår FH, at underforbruget fra sidste år overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene skal gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen.