I et indlæg i Politiken d. 25. september 2021 påstår DA’s cheføkonom, Anders Borup Christensen, at vi i fagbevægelsen tager fejl, når vi mener, at vejen til mere arbejdskraft sagtens kan findes i de ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked – herunder de godt 100.000 registrerede ledige.
For det første er det vigtigt at slå fast, at vi i øjeblikket står i en helt ekstraordinær situation.
Stik imod DA’s påstande ønsker FH også, at vi får optimalt udbytte af opsvinget.
Genopretningen efter nedlukningen som følge af pandemien har skabt stor efterspørgsel efter arbejdskraft på flere områder på samme tid. Og flere steder er der tale om en efterspørgsel af samme type arbejdskraft.
Af samme grund vurderer både Finansministeriet og Nationalbanken også, at den aktuelle mangel på arbejdskraft mere eller mindre er et midlertidigt fænomen.
Ledigheden er ikke presset i bund
Der er desuden stadig masser af ledige hænder, som med rette indsats kan træde ind på arbejdsmarkedet. Det har Nationalbanken også noteret sig og skrev i den netop opdaterede prognoserapport: ”Ledigheden er ikke presset i bund, og der er stadig personer uden for arbejdsstyrken, som kan træde til”.
Når der er rift om arbejdskraften, som vi oplever lige nu, må arbejdsgiverne erkende, at der skal gøres en ekstra indsats. De skal være parate til at investere i nuværende og kommende medarbejdere. De skal være klar til at åbne dørene for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.
OPDATERET 07.01.22 – VI HAR:
6.000
UNGE, SOM MANGLER EN LÆRE- ELLER PRAKTIKPLADS.
23.000
DANSKERE OVER 50 ÅR, SOM ER LEDIGE.
18.000
NYUDLÆRTE OG NYUDDANNEDE, SOM MANGLER ET JOB.
77.000
UNGE UNDER 30 ÅR, DER HVERKEN ER I JOB ELLER I UDDANNELSE
Når DA taler om ”strukturelle niveauer” på arbejdsmarkedet, så er det desuden vigtigt at slå fast, at de er dynamiske størrelser.
Når det går godt i økonomien, flere kommer i beskæftigelse, og flere står til rådighed på arbejdsmarkedet, så rykker de strukturelle niveauer med.
Det så vi i opsvinget før coronakrisen. Også dengang råbte arbejdsgiverne op om akut mangel på arbejdskraft – helt tilbage fra opsvingets spæde begyndelse.
På få år fra 2016 til 2019 opjusterede Finansministeriet sit skøn for den strukturelle beskæftigelse i 2025 med tæt på 50.000 personer. Og opsvinget i 10’erne var et opsving med en god balance i økonomien og på arbejdsmarkedet. Det endte ikke i en overophedning.
Manglende praktikpladser
Vi er helt enige i, at det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Her har arbejdsgiverne et stort ansvar i at oprette nok praktikpladser.
Arbejdsgiverne taler om et akut problem, men sandheden er, at der også før coronakrisen var områder, hvor der var udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, herunder ikke mindst faglærte. Hvis der på det tidspunkt var blevet oprettet de nødvendige praktikpladser, havde der i dag været flere faglærte til rådighed.
Så stik imod DA’s påstande ønsker FH også, at vi får optimalt udbytte af opsvinget. Opskriften er at investere i en indsats for at få flere med i arbejdsfællesskabet – bl.a. gennem opkvalificering og uddannelse og løbende læring.
Det vil ikke alene gavne den enkelte, som kommer tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil også gavne virksomhederne på den længere bane ved at sikre et mere varigt udbud af kvalificerede hænder.
Indlæg bragt i Politiken 04.10.21
