JACOB HOLBRAAD, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer under overskriften ’Kom nu ind i kampen, Lizette Risgaard’ mig til at forlade den ’ukonstruktive skyttegrav’ og komme med konkrete forslag til, hvordan danske virksomheder undgår mangel på arbejdskraft.

Det er åbenbart ikke konstruktivt eller konkret, når jeg foreslår, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få de 108.000 danske ledige i gang, før vi åbner en ladeport for mere udenlandsk arbejdskraft, som DA kræver.

Hvis arbejdsgiverne kan hente alle de faglærte, de ønsker, fra 3. lande – hvorfor skulle de så overhovedet tage ansvar og give vores unge en chance?

Lizette Risgaard

Jeg tror ikke, det er gået op for folk, hvor ideologiske og vidtgående DAs krav om at skaffe flere medarbejdere egentlig er.

DA vil gøre det muligt for danske arbejdsgivere, at hente al den arbejdskraft de ønsker fra lande uden for EU, hvis blot arbejdsgiverne betaler mindst 30.000 kroner om måneden. Og det er vel at mærke inklusive feriepenge og pension.

Forslaget går ud på at sætte den såkaldte beløbsgrænse ned fra kr.445.000 til 360.000 kr. i løn om året. Det kan lyde teknisk og tilforladeligt, men det er over grænsen.

For det vil i praksis betyde, at arbejdsgivere kan hente stort set al den faglærte arbejdskraft – og en del ufaglært – de ønsker i lande uden for EU.

Hidtil har vi accepteret, at arbejdsgiverne kunne hente specialiserede kompetencer som IT-specialister, forskere, højt specialiserede faglærte og ingeniører fra hele verden, når danske virksomheder virkelig havde brug for det.

Lad os få lagt paradeforslagene fra Cepos og omegn på hylden og finde gode konkrete løsninger i stedet. Det plejer vi at kunne finde ud af i Danmark.

Lizette risgaard

Men hvis beløbsgrænsen sættes ned fra 37.000 til 30.000 kr. om måneden inklusive feriepenge og pension, så betyder det fx, at danske glarmestre, malere, pladesmede, operatører og flere hundredetusinde andre lønmodtagere også vil blive udsat for yderligere lønpres fra hele verden.

Op til de nuværende trepartsforhandlinger om at få flere medarbejdere, skrev DA selv, at formålet med deres forslag er, at ’tiltrække særligt faglært arbejdskraft fra 3. lande uden for EU’.

Men hvis arbejdsgiverne kan hente alle de faglærte, de ønsker, fra 3. lande – hvorfor skulle de så overhovedet tage ansvar og give vores unge en chance?

Vi har i forvejen 8.000 unge, der mangler en lære-/elevplads, fordi arbejdsgiverne er meget langt fra at leve op til deres løfter og aftaler om 10.000 ekstra praktikpladser.

OPDATERET 07.01.22 – VI HAR:

6.000

UNGE, SOM MANGLER EN LÆRE- ELLER PRAKTIKPLADS.

23.000

DANSKERE OVER 50 ÅR, SOM ER LEDIGE.

18.000

NYUDLÆRTE OG NYUDDANNEDE, SOM MANGLER ET JOB.

77.000

UNGE UNDER 30 ÅR, DER HVERKEN ER I JOB ELLER I UDDANNELSE

Skulle vi ikke arbejde konstruktivt for at få alle dem i arbejde og for at sikre, at den danske arbejdsstyrke har de rette kvalifikationer?

Det synes jeg, at vi har 108.000 grunde til – en for hver ledig – og det håber jeg, at DA vil være med til.

Så skal vi nok være lydhøre overfor, om der er helt specielle kompetencer fra udlandet, som arbejdsgiverne har brug for her og nu. Er det tilfældet, så må vi få dem ind på positivlisten, som vi plejer.

Lad os få lagt paradeforslagene fra Cepos og omegn på hylden og finde gode konkrete løsninger i stedet. Det plejer vi at kunne finde ud af i Danmark.

Indlægget er bragt på jp.dk 28.09.21

Frederik Robin Ebstrup, 19 år, har sendt over 100 ansøgninger til virksomheder for at få en praktikplads som procesoperatør. Han har søgt praktikplads i både store medicinalvirksomheder og på tværs af brancher. Men uden held.    ”Jeg synes, hele processen omkring medicinalproduktion er rigtig spændende. Så jeg har søgt både de store medicinalvirksomheder, hvor der…