Majbrit Berlau: Mere tillid og mindre kontrol skal handle om borgerne – ikke færre medarbejdere

Da jeg læste artiklen om at adm. direktør i Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen, ønsker sig mere tillid til de offentlige ansatte og mindre kontrol, bureaukrati og dokumentation, tænkte jeg, at han måtte have læst FH’s indspil til den kommende Nærhedsreform, hvor vi netop foreslår det samme.

Læs artiklen med adm. direktør i Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen

Men da jeg læste videre forstod jeg, at det var en helt anden litteratur, han havde hevet ned fra hylden inde i DI. Nok en af de gamle DI-klassikere, som altid kan hives frem – at antallet af offentlig ansatte skal ned, så flere af dem kan finde sig et arbejde i den private sektor, så de rigtigt kan bidrage til samfundet.

Forkert diagnose

Mens Sandahl Sørensen jo ordinerer en god medicin, så tager han fejl af sygdommen og risikerer at gøre skade på patienten.

Styrkelsen af tilliden til de offentlige ansatte og behovet for mindre kontrol, bureaukrati og dokumentation handler om borgerne og kvaliteten af vores velfærd – ikke om hovedløst at skære i antallet af medarbejdere. Det samme gælder for den offentlige digitalisering, som DI jo også ser som en vej til færre ansatte i det offentlige.

Men selv hvis en forøgelse af arbejdsudbuddet var målet, så vil vi gerne advare kraftigt mod at kaste sig ud i at høste effektiviseringsgevinster, før de viser sig.

At man hos DI ser den tillidsbaserede forandringsbølge som vejen til 30.000 færre ansatte i den offentlige sektor, må nok desværre være et udtryk for, at det i virkeligheden er en helt anden forandring, man ønsker.

Majbrit Berlau

Vi har før oplevet, at der er blevet indført nye styringstilgange eller IT-systemer, hvorefter store grupper af offentligt ansatte er blevet skåret væk med betydelige negative konsekvenser til følge, som fx i SKAT eller implementeringen af Sundhedsplatformen.

Få centrale mål

Jeg er helt enig med Sandahl Sørensen i, at der i dag er for mange eksempler på, at medarbejdere er nødt til at udføre deres arbejde på en måde, som ikke udnytter deres kompetencer optimalt, men som blot lever op til proces- eller styringsmæssige krav. Det går ud over både medarbejdere og borgere, og det skal der tages et opgør med.

I stedet skal politikerne sætte retningen for den offentlige sektor og kun anvende få centrale mål gennem hele styringskæden. De skal vise tillid til, at ledere og medarbejdere kan levere velfærd uden et massivt kontrolapparat.

Det kræver, at der er ressourcer, tid og plads til medarbejdernes og ledernes faglighed og professionelle dømmekraft i mødet med borgerne. Så de ressourcer, der kan frigives, skal bruges på at levere en bedre velfærd til borgerne.

I Sandahl Sørensens eget eksempel om en hjemmehjælper, der anvender 15 ud af 20 minutter på at registrere ting på mobilen i stedet for at være sammen med borgeren, bør målet jo være både at få de 15 minutter ned, men også at spørge, hvorfor der kun er 20 minutter til at starte med.

Borgere er ikke en tjekliste

Vi har behov for at organisere velfærden med udgangspunkt i borgernes behov og at lade kompetente ledere og medarbejdere sætte rammerne for arbejdet.

Styringsmekanismerne må ikke komme i vejen for SOSU-assistentens mulighed for at etablere en reel menneskelig kontakt til en borger med behov for at blive set som mere end en tjekliste. Eller sagsbehandlerens mulighed for at tage udgangspunkt i borgerens individuelle behov frem for at placere dem i en prædefineret gruppe på computerskærmen.

At man hos DI ser den tillidsbaserede forandringsbølge som vejen til 30.000 færre ansatte i den offentlige sektor, må nok desværre være et udtryk for, at det i virkeligheden er en helt anden forandring, man ønsker.

Jeg vil dog, på trods af Sandahl Sørensens fejldiagnose, gerne rose DI for at bakke op om behovet for at skabe en ny tilgang til styring og ledelse i den offentlige sektor. For det er der i den grad behov for, hvis vi også i fremtiden skal kunne levere en velfærd, som er tæt på borgerne og af høj kvalitet.