Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere. Det er regeringens mål i et tiårigt perspektiv, der skal styrke økonomien og den danske samfundsmodel.
I FH er vi helt enige i ambitionen og glæder os over, at regeringen lægger op til at investere betydeligt i uddannelse, så vi kan tage hånd om nogle af de store samfundsudfordringer, som vi står overfor.
600.000 voksne danskere mangler basale færdigheder i dansk og matematik.
Jonas Schytz Juul
Der er nok at tage fat på, så lad mig komme med tre nedslag.
Manglende basale færdigheder
For det første så har alt for mange danskere ikke de nødvendige basale færdigheder, som arbejdsmarkedet i stigende grad forudsætter. 600.000 voksne danskere mangler basale færdigheder i dansk og matematik. Læg hertil, at 1 mio. voksne danskere har utilstrækkelige digitale færdigheder.
Der er behov for en markant og styrket indsats, hvis vi skal have alle med på vognen. Derfor foreslår FH, at der vedtages en national målsætning om, at ovenstående tal er halveret i 2030. Det kræver blandt andet et omfattende screeningsprogram og en markant styrket indsats ude på arbejdspladserne.
Flere skal have en erhvervsuddannelse
For det andet har vi gennem en årrække været vidne til faldende søgetal til erhvervsuddannelserne. Samt at næsten halvdelen af dem, der starter, falder fra.
Det er en stor udfordring, for vi har udsigt til at mangle knap 100.000 faglærte i 2030. Så det er nødvendigt, at vi sætter hårdt ind, så flere får en erhvervsuddannelse. Det vil kræve flere lærepladser og nye veje for de voksne, der først senere vælger en faglært vej.
Men indsatsen skal også starte allerede i grundskolen, hvor vi skal styrke praksisretningen. På den måde kan vi også i tide gribe nogle af de unge, som i dag ikke kommer videre efter grundskolen og i stedet bliver en del af den kedelige statistik, hvor 45.000 af de 15-24-årige, hverken er i uddannelse eller i job. Det må og skal vi gøre langt bedre.
Flere penge til videre- og efteruddannelse
For det tredje bruger vi langt størstedelen af den store offentlige uddannelsesinvestering, knap 99 pct., inden vi træder ind på arbejdsmarkedet, og kun godt 1 pct. på videre- og efteruddannelse (VEU). Det er problem. For de stigende krav til nye kompetencer på arbejdsmarkedet peger på et behov for, at vi løbende dygtiggør os gennem arbejdslivet.
Siden 2010 er der dog sparet så meget på det videregående uddannelsesområde, at det i dag kun er ufaglærte og faglærte, som har adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og kun svarende til 60 pct. af højeste dagpengesats.
Opret en uddannelsesfond for VEU
Derfor mener FH, at man bør styrke rammerne for videregående VEU. Konkret foreslår vi, at flere medarbejdere skal have mulighed for at få kompensation for tabt løn i form af SVU. Samt at der oprettes en uddannelsesfond, som gennem tilskud til uddannelse kan bidrage til et uddannelsesløft også på videregående niveau.
I FH vil vi gerne være med til at sætte retningen for fremtidens Danmark. Her spiller uddannelse en hel afgørende rolle, hvis vi skal have alle med. Så lad os bruge pengene klogt.