Over en tiårig periode er der blevet sparet ca. 350 mio. kr. om året på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Besparelserne betyder, at de årlige udgifter til SVU i dag udgør 10 pct. af, hvad de udgjorde for ti år siden. Samtidig er de offentlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret siden 2009.
I 2009 blev 4 pct. af de samlede offentlige midler til det videregående uddannelsesområde brugt til videregående efteruddannelse. Andelen er siden faldet yderligere til 1,3 pct. i 2018.
Det er afgørende, at vi har et uddannelsessystem med mange muligheder og uden blindgyder.
Nanna Højlund
Disse besparelser betyder, at eksempelvis sygeplejersker og pædagoger ikke kan få økonomisk støtte, når de deltager i efter- og videreuddannelse.
”Når støttemulighederne forringes, så har det selvfølgelig konsekvenser. I første omgang skubbes ansvaret for finansieringen af efter- og videreuddannelse over på den enkelte.
Men på længere sigt betyder politikernes manglende engagement, at lønmodtagerne ikke er rustede til udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet.
Så når politikerne snakker om grøn omstilling, digitalisering og styrket velfærd og fremhæver vigtigheden af efter- og videreuddannelse, så er det altså hykleri, når de med den anden hånd forringer mulighederne for at dygtiggøre sig. Det er helt afgørende, at politikerne sætter handling bag ord”, siger Nanna Højlund.
Investér i efter- og videreuddannelse og hæv SVU-satsen
Derfor foreslår FH, at satsen for Statens Voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelser hæves fra de nuværende 60 pct. af højeste dagpengesats.
Samt, at målgruppen udvides til også at omfatte personer med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse som fx laboranter, sygeplejersker, pædagoger og energiteknologer og ikke kun ufaglærte og faglærte, som det er tilfældet i dag.
Da prisen på at deltage i efter- og videreuddannelse også er en barriere for mange, foreslår FH også, at der oprettes en uddannelsesfond, som giver tilskud til deltagelse i videregående efter – og videreuddannelse.
”Det er afgørende, at vi har et uddannelsessystem med mange muligheder og uden blindgyder. Det er godt for den enkelte, som får bedre forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet og indgå i fællesskabet. For virksomhederne som kan få de kompetencer, de efterspørger. Og for samfundet som helhed, så vi understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet og griber de muligheder, der kommer til gavn for os alle sammen.”, siger Nanna Højlund.
Ovenstående er to af i alt 32 nye konkrete forslag fra FH, der skal skabe tydelige uddannelsesveje, mere sammenhæng og øget fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem.
SE VIDEO: Mød Karen Truelsegaard, Kontorfuldmægtig SDU og TR-suppleant: