2020 bliver et skelsættende år. Det kan lyde som en kliche her ved indgangen til et nyt år. Men den rammer ikke desto mindre fuldstændig plet, da det er i november, at det skal afgøres, om Trump får fire år mere i Det Hvide Hus.
Hvorfor er dette præsidentvalg så afgørende for andre end amerikanerne?
Siden Franklin Delano Roosevelts tid som amerikansk præsident har USA haft fokus på at gøre den globale samfundskage større. Værktøjerne har været øget globalisering og udbredelse af frihandel gennem multilaterale aftaler.
Amerikanske lønmodtagere uden sikkerhedsnet
Trump har derimod valgt en radikal anden tilgang til handelspolitik og globalisering. Han har blikket stift rettet mod at sikre USA en større del af den eksisterende globale kage, som Edward Alden konstaterer i en helt ny bog ”Meeting Globalization’s Challenges”.
Dette dramatiske skifte var i høj grad drevet af, at mange amerikanere har oplevet de negative følgevirkninger af mere åbne markeder. Arbejdspladser i konkurrenceudsatte erhverv er forsvundet i stor stil, samtidig med at hjælpen til de amerikanere, der har mærket omkostningerne ved forandringerne, har ladet meget tilbage at ønske.
Usikkerhed skaber modstand mod frihandel
Uden et velfungerende sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der mister jobbet, uden de nødvendige investeringer i livslang læring, uden handelsaftaler med beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder o.l., uden en mere retfærdig omfordeling via et progressivt skattesystem og en stærk offentlig sektor – vil frihandel betyde tab for nogen – tab af indkomst, tab af tryghed. Den usikkerhed skaber grobund for modstand mod frihandel og globalisering.
Løsningen er dog ikke protektionisme. Det er at stikke blår i øjnene på folk at påstå, at protektionisme giver flere arbejdspladser og øget velstand. Bygning af toldmure vil derimod ske på bekostning af velfærd, innovation og nye arbejdspladser.
Men den blinde tro på, at frihandel gavner alle, er også at stikke blår i øjnene på folk. Vi skal være os fuldt bevidst, at der både er vindere og tabere forbundet med at åbne sine markeder for omverdenen. Og den bedste måde at sørge for opbakning til globalisering og frihandel er ved at hjælpe de borgere, der mærker de negative følgevirkninger af forandringens vinde.
Forkert kurs i Danmark nu rettet op
Her har vi på mange stræk bevæget os i en forkert retning herhjemme i 2010’erne med forkortet dagpengeperiode, lavere kompensationsgrad i dagpengesystemet, besparelser i beskæftigelsesindsatsen og besparelser på uddannelsesområdet.
Men der er lagt nye spor i Danmark for de kommende år med en regering, der sammen med sine støttepartier meget klart har sagt, at der skal sættes en stopper for den stigende ulighed, samtidig med at flere skal have mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Lad os håbe, at USA også vælger at skifte retning, så amerikanerne kommer tilbage i Franklin Delano Roosevelts fodspor, når vi tager hul på 2021.