Kommissionens har netop lanceret en høring af arbejdsmarkedets parter om, hvordan man sikrer og fremmer rimelige lønninger for de europæiske lønmodtagere.

Vi har med spænding imødeset udspillet fra Kommissionen siden Kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte, at hun ville sørge for, at alle arbejdstagere i EU får en rimelig løn. Vi har også imødeset udspillet med en vis nervøsitet.

Vores holdning er nemlig klokkeklar: Løndannelse er national kompetence og ikke noget, der skal reguleres fra EU’s side.

Kommissær fremhæver nordiske aftalemodeller

Vi har haft masser af møder om sagen, bl.a. med kommissæren for beskæftigelse, Nicolas Schmit. Han har ved flere lejligheder – bl.a. på FH’s nytårsreception for nylig – fastslået, at de nordiske aftalemodeller ikke vil blive berørt negativt af et tiltag fra EU’s side. Kommissæren har samtidig fremhævet fordelene og styrkerne ved netop de nordiske arbejdsmarkedsmodeller.

Det kan jeg godt forstå. Vi er nemlig glade for den danske aftalemodel, hvor løn er noget, der forhandles og aftales mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Den model har i høj bidraget til, at vi har et stabilt og velfungerende arbejdsmarked.

Ikke klogere af det udsendte udspil

Jeg er naturligvis glad for, at Nicolas Schmit har lovet at beskytte vores model. Vi mangler dog stadig at se, hvordan det kan gøres i praksis. Og man bliver ikke meget klogere af det udsendte udspil.

Den voksende udfordring med øget ulighed og flere og flere, der får en løn, de reelt ikke kan leve af, omtales i dokumentet. Det er bestemt en problemstilling, der skal tages alvorligt. Vi bakker fuldt ud op om, at der er et problem – og at der skal der gøres noget ved det.

Ifølge dokumentet er der nogle medlemslande, hvor mindstelønnen ikke er høj nok til at forhindre, at man reelt lever i fattigdom.

Lovbestemt mindsteløn rækker i flere lande ikke til en rimelig forsørgelse

Det interessante er dog, at i de lande, hvor mindstelønnen ikke rækker til en rimelig forsørgelse, har man en lovbestemt mindsteløn. 

Til gengæld er det i de lande, hvor lønnen fastsættes via kollektive forhandlinger, at man har bedst mulighed for at have en rimelig løn i forhold til de parametre, der opstilles i udspillet.

Derfor undrer det mig meget, at Kommissionen mener, at lovbestemt mindsteløn er svaret på udfordringer, de selv beskriver i deres høring.

Det gør i hvert fald stort indtryk på mig, når min kollega fra irsk fagbevægelse fortæller om, hvordan de nægtes adgang til arbejdspladserne, og at medlemmerne fyres, hvis de kræver overenskomst.

Bente Sorgenfrey

For ja, der er vitterlig store udfordringer, når folk oplever, at de ikke kan få enderne til at mødes, selvom de er i arbejde. Men det bedste redskab til at gøre noget ved det, er ikke lovgivning. Nej, det helt afgørende redskab er forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Reel union busting finder sted i mange lande

Derfor er det også stærkt bekymrende, at overenskomstdækningsgraden falder i mange EU-lande. Særligt bekymrende er det, at der mange steder finder reel union busting sted.

Det gør i hvert fald stort indtryk på mig, når min kollega fra irsk fagbevægelse fortæller om, hvordan de nægtes adgang til arbejdspladserne, og at medlemmerne fyres, hvis de kræver overenskomst.

Der er ikke to arbejdsmarkeder der er ens – og det er vigtigt for os at bevare den model, vi har kæmpet for at opbygge.

Bente Sorgenfrey

Vi bakker derfor op om, at EU ser på tiltag, der kan styrke forhandlingskapaciteten i de lande, hvor det er nødvendigt. Og vi bakker op om, at EU lægger pres på medlemsstaterne, hvis de ikke medvirker til at sikre de nødvendige rammer for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter

Hvordan vil Schmit i praksis sikre den danske model?

Det udspil, vi netop har modtaget, er blot det første – og det indeholder ikke nogle konkrete bud på, hvordan det endelige forslag vil se ud, eller på, hvordan Nicolas Schmit i praksis vil sikre og værne den danske arbejdsmarkedsmodel.

Vi forstår Kommissionens udgangspunkt. Det er ikke svært at få øje på de problemer, Kommissionen forsøger at løse. Og vi vil helt sikkert gerne bidrage til at finde de rigtige løsninger.

Men løsningen er ikke en lovbestemt, europæisk mindsteløn. Der er ikke to arbejdsmarkeder der er ens – og det er vigtigt for os at bevare den model, vi har kæmpet for at opbygge.

Læs høringsdokumentet

Hvis du har lyst til at dykke ned i Kommissionens høringsdokument og læse mere om dens overvejelser, kan du gøre det her. Det er endnu ikke oversat til dansk.

Nicholas Schmidt redegjorde på pressemødet også for den kommende tidsplan, hvor arbejdsmarkedets parter nu har seks uger til at blive hørt. Derefter kommer der en anden runde med høringer.

Læs: First-stage consultation of social partners on Fair Minimum Wages in the EU

Se video:

NEJ TAK!

Kommissionen har netop lanceret sit udspil om løn for europæiske lønmodtagere. Udspillet er uklart.

FH’s holdning er til gengæld klokkeklar:

Løndannelse er en national kompetence, som ikke reguleres fra EU

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 14.01.20