Men de økonomiske vismænd har netop sat tal på, hvor store konsekvenserne også er for samfundet. Deres beregninger viser, at op mod 39.000 lønmodtagere helt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet alene på grund af arbejdsrelateret stress.
Det er et voldsomt tal. Især fordi tallet dækker over, at hver tredje lønmodtager i alderen 49-59 år på et tidspunkt i deres arbejdsliv har været så alvorligt stressramt, at de har fået en stressrelateret diagnose, har anmeldt en stressrelateret erhvervssygdom, har taget antidepressiv medicin eller er blevet langtidssygemeldte fra arbejdet.
Og bag det tal står mennesker, hvis liv er blevet forandret af alvorlig stress.
Arbejdslivet har stor betydning
Derfor er det ærgerligt, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bruger så meget energi på at fokusere på de årsager til stress, der skyldes kriser i privatlivet, fremfor at se på, hvordan arbejdsgiverne kan forebygge og reducere de belastninger i arbejdet, der får alt for mange til at blive syge med stress.
For uanset om stress primært skyldes arbejdet, eller om forhold i privatlivet spiller ind, kan effektiv forebyggelse og fleksibel tilpasning af vilkårene på arbejdspladsen gøre en meget stor forskel.
Jeg siger netop ikke, at privatlivet ingen betydning har. Vi er jo hele mennesker. Det ændrer bare ikke på, at arbejdslivet har stor betydning for, om man – også når man står midt i en skilsmisse eller har alvorligt syge børn – ender med at blive langtidssygemeldt eller komme på førtidspension på grund af stress.
Og når man spørger lønmodtagerne selv, så svarer ni ud af ti af dem, som oplever stress, at arbejdet helt eller delvist er årsag til, at de føler sig stressede. Men i stedet for at diskutere præcis hvad der er den udslagsgivende faktor for, at lønmodtagere får stress, så lad os i stedet se på, hvad vi i samarbejde kan gøre ved det ude på arbejdspladserne.
Arbejdsgiverne er allerede i dag forpligtet til at forebygge stress, længe inden lønmodtagerne bliver syge. Og heldigvis er mange arbejdsgivere bevidste om det og gør meget for at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø.
Men der er samtidig alt for mange arbejdspladser, hvor forebyggelsen af stress halter.
Og jeg er glad for, at selvom DA bruger meget energi på at pege på private årsager til stress, anerkender de trods alt, at arbejdspladserne har en rolle at spille, når vi skal bekæmpe stress.
Lad os starte der. På lønmodtagersiden bidrager vi gerne til at styrke forebyggelsen af stress i samarbejde med arbejdsgiverne.
En af de vigtigste faktorer
Det handler først og fremmest om, at arbejdsopgaver og ressourcer hænger sammen. At den enkelte lønmodtager og det enkelte team har de rette ressourcer og kompetencer til rådighed for at løse deres opgaver.
Det handler også om, at lønmodtagerne har reel indflydelse på deres eget arbejde. Vismændene skriver selv i deres rapport, at det er en af de vigtigste faktorer for at forebygge stress.
Og så handler det om, at både lederne og de tillidsvalgte skal være bedre rustet til at forebygge og håndtere stress. Også på et organisatorisk niveau, og ikke kun sætte ind i forhold til den enkelte, når skaden er sket. Det handler om viden, kompetencer og hjælp til at gennemføre konkrete indsatser, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads.
Regeringen har bebudet, at der nu skal være drøftelser med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi forebygger og håndterer stress. Det hilser jeg meget velkomment. Og fra FHs side ser vi frem til at diskutere, hvad vi i samarbejde kan gøre for at styrke forebyggelsen på arbejdspladserne.
Er du stresset? Tag FH’s stresstest!
Det er ikke ligegyldigt om du ligger i det grønne, gule eller røde felt