59-årige Bjarne Hartmann har arbejdet på treholdsskift i næsten fire årtier hos Stibo i Taastrup. Nu venter to knæoperationer, og lægen tvivler på, at kroppen kan holde til en pensionsalder på 69 år. Historien viser, hvorfor debatten om pension ikke kun handler om levealder – men også om nedslidning, arbejdsmiljø og retfærdighed.
Vi har sammen skabt et land, som både er blandt verdens mest konkurrencedygtige, og hvor forskellene mellem høj og lav er små. Men uligheden er stigende. Det skal en ny regering rette op på.
Der er markant ulighed i danskernes sundhed. De rigeste lever ikke bare længere – de lever også flere år uden sygdom. Næsten hver femte mand blandt de 20 procent med de laveste formuer dør, før de når folkepensionsalderen.
Huslejen løber fra lønnen: Boligkrise presser lavtlønnede i Europas storbyer
27-årige Thobias arbejder som VVS’er i et fysisk krævende fag, hvor kroppen er det vigtigste arbejdsredskab. Mødet med en nedslidt kollega har gjort ham bevidst om, at et langt arbejdsliv ikke er en selvfølge. Derfor mener han, at gode arbejdsvilkår og muligheden for at trække sig værdigt tilbage skal gå hånd i hånd.
Lige nu forhandles der om en ny regering. Jeg håber, at løfterne til lønmodtagerne fra valgkampen ikke bliver i taler og overskrifter, men bliver til reel politik. Og der er et emne, der bør stå øverst på listen: Pension. Alt for mange lønmodtagere er i tvivl om, om de kan holde til et langt arbejdsliv….
Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA. ”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt. For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.