Indledning

International handel spiller en afgørende rolle for Danmark. Eksporten udgør 50 procent af det samlede BNP, og mere end 800.000 danske arbejdspladser er afhængige af, at virksomheder­ne kan eksportere deres produkter. Derfor støtter FH, at EU indgår bilaterale handelsaftaler.

Siden Lissabon-traktaten er der kommet større opmærksomhed på de mange aspekter af in­ternational handel, herunder hvordan EU’s handelspolitik kan fremme bæredygtig udvikling og afbøde nogle af de negative effekter ved globaliseringen.

Download printvenlig udgave

FH Handelspolitik (iPaper)

Trods nye bestemmelser i EU’s bila­terale handelsaftaler om arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse af miljøet er der behov for at sikre en mere effektiv implementering og håndhævelse. Betydningen af international handel er yderligere blevet tydeliggjort under COVID-19-krisen. Pandemien har afdækket, hvordan de globale forsyningskæder fungerer, og hvor sårbare de kan være, når et eller flere led falder ud.

Bl.a. derfor er krisen en god anledning til en debat om fremtidens handelspolitik.

For millioner af mennesker kan COVID-19 betyde, at tilværelsen bliver slået i stykker mange år frem i tiden. Ikke mindst for de unge, som mærker konsekvenserne med færre jobmuligheder.

For fagbevægelsen er det afgørende, at vi ikke mister fokus på de langsigtede mål, når krisen håndteres.

International handel må have som formål at bidrage til forbedringer af levevilkårene for be­folkningen. Voksende ulighed i verden skaber social uro og grobund for mere populisme, an­greb på demokratiske rettigheder og baner dermed vejen for mere totalitære regimer.

Der er en reel risiko for, at indsatsen for at nå FN’s verdensmål inden 2030 bliver svækket. Samme skæbne kan overgå indsatsen mod klimaforandringerne.

FH vil gerne bidrage til debatten om, hvordan en bæredygtig handelspolitik kan bidrage til at opfylde FN’s verdensmål og Parisaftalen om klimaændringer.

Vi har opmærksomhed rettet mod alle 17 verdensmål, men i denne sammenhæng vil vi frem­hæve mål 8 om anstændige job og økonomisk vækst.

For at komme igennem en så dyb krise, som COVID-19 medfører, kan en visionær handelspo­litik blive en katapult, der kan sætte skub i en ny udvikling.

FH’s handelspolitik afdækker mange forskellige aspekter og indeholder en række anbefalinger, der både retter sig mod EU, WTO, regeringen og virksomhederne.

FH’s handelspolitik er bl.a. et indspil til regeringens arbejde i Forum for Fair og Bæredygtig Handel og til Europa-Kommissionens revision af den handelspolitiske strategi, som Kommissio­nen lancerede den 16. juni 2020.[1]

Sammenfatning af FH’s anbefalinger

FH har formuleret en række konkrete anbefalinger til, hvordan fremtidens handelspolitik kan yde et væsentligt bidrag til at realisere FN’s verdensmål og Parisaftalen om klimaforandringer.

1. Globaliseringen til hovedeftersyn

FH mener, EU skal indgå flere handelsaftaler, som kan være med til at styrke arbejdstagernes rettigheder. Aftalerne er vigtige for Danmark som en lille åben økonomi; dansk eksport udgør 50 procent af det samlede BNP og er grundlag for mere end 800.000 danske arbejdspladser.

FH går derfor konstruktivt ind i arbejdet med at sikre flere handelsaftaler og tager stilling til hver enkelt handelsaftales konkrete indhold ud fra en helhedsbetragtning.

FH støtter op om en snarlig reform af WTO, og det er afgørende, at en sådan revision får fo­kus på WTO’s mandat. WTO må påtage sig en større rolle i at bidrage til en bæredygtig ud­vik­ling og til virkeliggørelsen af FN’s verdensmål.

WTO må sikre, at hensynet til både arbejdstagerrettigheder, miljø og klimaforandringer indar­bejdes i forhandlingerne om kommende handelsaftaler. Og det er nødvendigt, at WTO og ILO arbejder tæt sammen i fremtiden.

2. Bæredygtighed

FH mener, det er nødvendigt med øget fokus på bedre håndhævelse af de eksisterende bære­dygtighedskapitler i handelsaftalerne omkring arbejdstagernes rettigheder for at skabe en mere retfærdig globalisering.

FH mener, at EU-Kommissionen i forhandlinger om kommende handelsaftaler skal stille krav om at opfylde internationale standarder for arbejdstagerrettigheder og miljø som betingelse for aftalen. Kravene skal modsvares af løfter om markedsad­gang, bistand og tek­nisk eksper­tise. Det vil typisk kunne ske via udviklingsbistand, som kan øge det på­gældende lands kapaci­tet til at opfylde aftalen. Det kunne fx være via uddannelse eller via støtte til opbygning af in­stitutioner, som fx et velfungerende arbejdstil­syn.

3. Bedre implementering og håndhævelse

FH mener, at der er behov for at styrke håndhævelsen af handelsaftalernes bæredygtigheds­ka­pitler, og at en gradvis implementering af handelspræferencer (fx lavere toldsatser) i takt med implementeringen af ILO-konventioner vil være et stærkt incitament. Det er en forudsæt­ning, at der er tale om en proces, hvor der undervejs i forhandlingerne mellem EU og en frem­tidig handelspartner skabes en fælles forståelse for, hvor der er behov for forbedringer.

FH mener, at i tilfælde, hvor der sker brud på fx ILO-konventioner, skal der anvendes økono­miske incitamenter til at styrke arbejdstager­nes vilkår. Desuden er der behov for at vurdere procedure for håndhævelse, klage og tvistbilæggelse for at styrke arbejdsmarkedets parters indflydelse.

FH mener, at EU må blive bedre til at anvende de procedurer, som er aftalt, når der sker brud på bæredygtighedsbestemmelserne. Det er uklart, om man er tvun­get til at efterleve an­befa­lin­gerne fra ekspertgruppen, og derfor må EU fjerne tvivlen om, hvad der skal ske, hvis eksper­ternes anbefa­linger ikke efterleves.

4. Værn mod social dumping

FH mener, at der skal indskrives en særskilt, klar og tydelig formulering af, dels hvordan lan­dene via national lovgivning og kollektive aftaler kan sikre ligebehandling af udefrakommende lønmodtagere, og dels hvordan handelsliberaliseringen bør udformes, så forskelsbehandling ikke kan finde sted.

Migranter skal sikres lige rettigheder og lige vilkår. Det vil indebære bedre kontrol med illegal migration og menneskehandel.

5. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages mere

FH mener, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er en væsentlig del af overvågningen gennem de etablerede rådgi­vende fora (Domestic Advisory Group). Men for at det skal blive effektivt, må der til­føres væsentligt flere ressourcer – ikke mindst set i lyset af det voksende antal handelsafta­ler, som EU indgår, og at en forstærket inddragelse fx kan ske ved, at Europa-Kommissionen etablerer et mere struktureret samarbejde mellem DAG’erne, Europa-Kommis­sionens Chief Trade Enforcement Officer og medlemsstaternes ekspertgruppe om han­del og bæredygtig udvikling.

FH mener, at det skal prioriteres i EU’s udviklingspolitik at stille midler til rådighed til støtte af kapacitetsopbygningen af civilsamfundet i de lande, EU indgår handelsaftaler med, for at kunne spille denne rolle, så de bliver bedre i stand til at holde regeringen ansvarlig for de bæ­redygtighedskapitler, de har underskrevet.

6. Virksomhederne må tage et større ansvar

FH mener, at man via handelspolitikken og EU’s arbejde med due diligence skal fremme en forretningsmodel, som er bæredygtig og ansvarlig, både når det gælder arbejdstagerrettigheder, miljø og klimapåvirkning.

Desuden er det vigtigt, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne ret­ter stor opmærksomhed mod, om deres virksomhed drives ansvarligt. Det samme gælder for fag­bevægelsens bestyrelsesrepræsentanter – fx i pensionsselskaberne.

FH mener, at lovpligtig nødvendig omhu bør indgå i fremtidige handelsaftaler. Det vil være et vigtigt redskab til at sikre, at virksomhe­derne tager et større ansvar for hele deres forsynings­kæde.

Lovpligtig nødvendig omhu skal tage udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettighe­der og erhvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og indrettes, så det giver virksomhederne positive incitamenter til at påtage sig et større samfundsansvar. Det må ikke blot blive en bureaukratisk øvelse. Det skal munde ud i fælles spilleregler, som i det lange løb er fordelagtige for virksomhedernes konkurrenceevne.

7. Digital handel

FH mener, at der skal sættes større fokus på danske virksomheders muligheder for at øge di­gital handel.

FH mener, at det er afgørende, at EU baserer sin tilgang til digital handel på fri udveksling af data med respekt for beskyttelsen af persondata.  Det er afgørende, at der udvikles værktøjer, som skaber viden og information om de mulige konsekvenser som øget digital handel har på dette område.

Digital handel har et stort potentiale for europæiske virksomheder, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af hensynet til borgere, arbejdstagere og forbrugere, idet øget digital handel kan føre til mere overvågning af borgere, arbejdstagere og forbrugere, og EU må have fokus på at dæmme op for de negative konsekvenser, det kan have.

8. ILO

FH mener, at man skal udvide referencerne til ILO’s konventioner. Der skal ikke kun være re­ferencer til ILO’s kernekonventioner, men også øvrige ”up to date”-standarder, herunder kon­ventioner om arbejdstilsyn samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

FH mener, at fremtidige bilaterale handelsaftaler bør indeholde klare anbefalinger om etable­ring af social dialog og retten til kollektive forhandlinger på alle niveauer for dermed at sikre større ind­flydelse til ar­bejdstagere og fagforeninger.

9. Beskyttelse af den offentlige service mod handelsliberaliseringer

FH mener, at pandemien har understreget vigtigheden af en velfungerende offentlig service. Handelsaftalerne må tydeligt fastslå medlemsstaternes ret til at regulere for­holdet mellem of­fentlig og privat service samt sikre, at aftalerne ikke stiller krav om liberaliseringer af offentlige tjenesteydelser fx på områder som uddannelse og sundhed. Med andre ord skal det sikres, at den offentlige sektor, inkl. offentlig administration, forsyningssektoren, daginstitutioner samt social-, uddannelses- og sundhedsområderne er beskyttet mod handelsliberaliseringer.

1. Globaliseringen til hovedeftersyn

Globaliseringen trænger til et hovedeftersyn, hvor bæredygtighed er centralt.

Forretningsmodeller, som udelukkende baserer sig på kortsigtede mål om højst mulig indtje­ning, hører fortiden til.

Hvis FN’s verdensmål skal realiseres, må fremtidens forretningsmodeller bidrage til at skabe bæredygtige samfund og til at mindske uligheden, både i forhold til klimaændringer, menne­skerettigheder og faglige rettigheder.

For FH er det vigtigt at skabe fælles spilleregler i den globale konkurrence. Det gælder fx i for­hold til klimaændringerne. FH ser indførelsen af en klimatold (Carbon Border Adjustment Me­chanism) som et væsentligt værktøj til at modvirke unfair handelspraksis.

Globaliseringen skaber både vindere og tabere, og tiden er inde til at tage nødvendige skridt i retning af at skabe langt flere vindere og mindske uligheden. Det vil kræve en styrkelse af re­spekten for grundlæggende rettigheder at nå der til.

Vi befinder os i en tid præget af flere handelskonflikter og med tydelige tegn på store udfor­dringer for den regelbaserede internationale handel.

Den regelbaserede ramme om international handel er en fordel for Danmark. En væsentlig del af denne ramme udgøres af verdenshandelsorganisationen WTO. Men USA’s blokering for ud­nævnelse af nye dommere til WTO’s appelinstans er et afgørende led i at sætte WTO ud af kraft.

Det er ikke kun WTO, der har mærket skiftet i amerikansk politik. Siden Donald Trump blev indsat som præsident i 2017, har USA trukket sig fra Parisaftalen og standset betalingerne til Verdenssundhedsorganisationen WHO.  

Der er brug for en styrkelse af det multilaterale system, og EU har de bedste forudsætninger for at påtage sig ansvaret for at genskabe tilliden til det internationale samarbejde og til at in­sistere på, at kun gennem stærke internationale institutioner kan vi skabe grundlaget for en ny social kontrakt, som bidrager til større lighed, hvor både stater og virksomheder påtager sig et større ansvar, og hvor fagbevægelsen inddrages i social dialog på alle niveauer.

FH’s anbefalinger

FH mener, EU skal indgå flere handelsaftaler, som kan være med til at styrke arbejdstagernes rettigheder. Aftalerne er vigtige for Danmark som en lille åben økonomi; dansk eksport udgør 50 procent af det samlede BNP og er grundlag for mere end 800.000 danske arbejdspladser.

FH går derfor konstruktivt ind i arbejdet med at sikre flere handelsaftaler og tager stilling til hver enkelt handelsaftales konkrete indhold ud fra en helhedsbetragtning.

FH støtter op om en snarlig reform af WTO, og det er afgørende, at en sådan revision får fo­kus på WTO’s mandat. WTO må påtage sig en større rolle i at bidrage til en bæredygtig ud­vik­ling og til virkeliggørelsen af FN’s verdensmål.

WTO må sikre, at hensynet til både arbejdstagerrettigheder, miljø og klimaforandringer indar­bejdes i forhandlingerne om kommende handelsaftaler. Og det er nødvendigt, at WTO og ILO arbejder tæt sammen i fremtiden.

2. Bæredygtighed

For fagbevægelsen har der traditionelt været to væsentlige interesser knyttet til international handel. Det ene er betydningen for beskæftigelsen i Danmark. Det andet er at fremme ar­bejdstagernes rettigheder i de lande, danske virksomheder handler med.

Samtidig er formålet at beskytte de høje danske standarder.

Kampen mod klimaforandringerne har en voksende betydning for fagbevægelsen, og klimafor­andringerne må også adresseres meget tydeligt i handelspolitikken. Handelspolitikken kan le­vere væsentlige bidrag til en grøn globalisering.

I 2011 indgik EU og Korea en handelsaftale, der siden er betegnet som den første i en ny ge­neration af handelsaftaler. Afgørende nyt var, at aftalen indeholder såkaldte bæredygtig­heds­kapitler, hvor EU og Korea forpligter sig til høje standarder i forhold til arbejdstagerret­tigheder og miljøforhold.

Siden har EU indgået en lang række bilaterale aftaler. Det gælder både industrialiserede lande som Canada, Singapore og Japan samt udviklingslande som Colombia, Peru, Ecuador og Viet­nam. Mange flere er undervejs – ikke mindst en aftale med Storbritannien efter Brexit.

Selvom der løbende er sket forbedringer i bæredygtighedskapitlerne, har det dog vist sig, at selve håndhævelsesdelen langtfra er tilstrækkelig. I tilfældet med Korea var det først efter pres fra Europa-Parlamentet i 2018, at Europa-Kommissionen tog initiativ til, at der blev ned­sat et ekspertpanel, der skal se på de gentagne krænkelser af arbejdstagernes rettigheder i Korea. Resultatet af ekspertpanelets arbejde kender vi ikke endnu.

Den manglende effektivitet i håndhævelsen undergraver den fair konkurrence og frem for alt leverer handelsaftalerne ikke de forbedringer i leve- og arbejdsforhold, som befolkningerne var stillet i udsigt.

Boks 1. Uddrag af bæredygtighedsbestemmelser – CETA-aftalen mellem EU og Ca­nada

Aftalen indeholder målrettede kapitler om henholdsvis handel og arbejdsmarkedsforhold samt handel og miljøforhold. Da aftalen blev indgået, manglede Canada at ratificere ILO-konvention nr. 98 om kollektive forhandlinger.

I forhold til arbejdsmarkedet forpligter EU-landene og Canada sig til at forbedre deres lovgiv­ning og politik med det formål at sikre en høj beskyttelse af arbejdstagerne. Aftalen forpligter parterne til ikke at slække på deres beskyttelsesniveau (for at skaffe sig en fordel i forhold til handel eller investeringer).

Parterne er også forpligtede til at håndhæve deres arbejdsmarkedslovgivning fx ved hjælp af deres arbejdstilsyn.

Bæredygtighed bygger på en fælles erkendelse af, at handelsrelationer ikke blot handler om de varer og tjenesteydelser, der udveksles, men også om de mennesker og den natur, der ind­går i produktion og distribution af varerne.

Krav fra EU til handelspartnere om at leve op til internationale standarder, herunder ikke mindst ILO’s konventioner, er ikke ud­tryk for europæisk protektionisme, men et konkret bidrag til at styrke arbejdstagerne i de lande, virksomhederne i EU’s medlemsstater handler med. Ikke desto mindre kan EU meget let blive opfattet som mere interesseret i at beskytte egne interesser.

Gennem årene er der rejst stor kritik af, at de regler, man bliver enige om, i alt for ringe grad er blevet implementeret, og at mulighederne for at håndhæve reglerne er alt for svage.

Erfaringerne fra kollapset af Rana Plaza-tek­stilfabrikken i Bangladesh i 2013 viser, at man må være specifik og stille krav om både lovgivning og tilstrækkeligt effektive in­stitu­tioner, herun­der arbejdstilsyn og bygningstilsyn.

Nødvendigheden af at øge fokus på implementeringen af aftalerne skyldes et voksende antal krænkelser af arbejdstagernes rettigheder. Over de seneste år er der sket en fortsat forvær­ring med hensyn til arbejdstagernes rettigheder globalt. Det fremgår af det årlige ”Global Rights Index”, som offentliggøres af den internationale faglige hovedorganisation, ITUC.[2]

Senest har EU med indgåelsen af handelsaftalen med Vietnam konkret bidraget til en revision af arbejdsmarkedslovgivningen, og landet har påbegyndt ratifikation af grundlæggende ILO-konventioner, som skal sikre retten til at organisere sig og til kollektive forhandlinger.

FH’s anbefalinger

FH mener, det er nødvendigt med øget fokus på bedre håndhævelse af de eksisterende bære­dygtighedskapitler i handelsaftalerne omkring arbejdstagernes rettigheder for at skabe en mere retfærdig globalisering.

FH mener, at EU-Kommissionen i forhandlinger om kommende handelsaftaler skal stille krav om at opfylde internationale standarder for arbejdstagerrettigheder og miljø som betingelse for aftalen. Kravene skal modsvares af løfter om markedsad­gang, bistand og tek­nisk eksper­tise. Det vil typisk kunne ske via udviklingsbistand, som kan øge det på­gældende lands kapaci­tet til at opfylde aftalen. Det kunne fx være via uddannelse eller via støtte til opbygning af in­stitutioner, som fx et velfungerende arbejdstil­syn.

3. Bedre implementering og håndhævelse

Arbejdstagerrettigheder skal kunne håndhæves mere effektivt, så der opnås reel effekt for ar­bejdstagerne i de lande, EU handler med. Det forudsætter en bedre implementering.

Allerede under forhandlingerne mellem EU og det pågældende land, skal der gen­nemføres en grundig analyse af, hvor det er, lan­det ikke lever op til indholdet af bære­dygtighedskapitlerne.

Denne analyse skal føre frem til en mere effektiv og målrettet implementering, som også inde­hol­der en realistisk tidsplan for, hvornår de enkelte udeståender skal være bragt på plads. For at kunne gennemføre en mere effektiv implementering vil det også være nødven­digt at identi­ficere behovet for støtte og bistand i processen.

Derfor er det vigtigt, at der etableres en proces, som indebærer en gradvis implementering, hvor toldsatser reduceres, i takt med implementeringen af de forskellige bestemmelser sker. Det vil i praksis betyde, at EU kan stille en række krav, der skal opfyldes, før en aftale kan rati­ficeres og træde i kraft. Det kan fx være krav, der knytter sig til rati­fikation af ILO-konventio­ner eller krav om forbedring af den nationale im­plemente­ring og forbedringer i nationale hånd­hævelsesinstrumen­ter.

Sådan et ”noget for noget”-princip kendes i dag fra de vilkår, som EU giver til udviklingslande. De kan opnå told- og kvotafri adgang til EU’s indre marked for udvalgte produkter, men de sker på betingelse af, at de lever op til bl.a. ILO’s kernekonventioner. For nylig mistede Cam­bodia denne adgang på grund af gentagne krænkelser af menneskerettighederne i landet.

Tilsvarende mekanismer må også kunne indeholdes i bilaterale handelsaftaler.

Kommissionen har udtrykt tvivl om, hvorvidt man i forhandlingerne vil kunne opnå accept af en gradvis implementering.

Men det bør ikke være umuligt, da alle ILO’s medlemslande er forpligtede til at følge 1998-er­klæringen om fundamentale principper og rettigheder i arbejdslivet, uagtet om de har ratifice­ret de otte kernekonventioner.

Derfor kan man også argumentere for, at enhver overtrædelse af fundamentale rettigheder –som fx retten til at organisere sig og retten til kollektive forhandlinger – er udtryk for unfair han­delspraksis.

Hvis favorable markedsvilkår kan indskrænkes ved manglende overholdelse af de af­taler, der er indgået om forbedringer af arbejds­tagernes rettigheder, vil dette kunne være et stærkt inci­tament til at tage bestemmelserne om arbejdstagernes rettigheder langt mere alvorligt.

Med etableringen af en ny funktion i Europa-Kommissionen som ”Chief Trade Enforcement Of­ficer” (CTEO) lægges der op til en styrket implementering og håndhævelse af handelsafta­lerne.

Vi ser det som et vigtigt skridt i retning af at sikre en mere effektiv implementering og hånd­hævelse af de bilaterale handelsaftaler.

Bæredygtighedskapitlerne er bindende for parterne, og der er ind­bygget en klageproce­dure og et tvistløsningssystem, som indebærer, at man kan indlede formelle konsulta­tioner; nedsætte et ekspert­panel, som kan udarbejde en række anbefalinger, der skal imple­menteres. Med den nye funktion – som CTEO – forventer vi, at Kommissionen vil være mere villig til at bruge disse værktøjer i fremtiden.

Vi har også en forventning om, at den nye funktion vil få en betydelig rolle i forhold til at føre sager om handelskonflikter ved den midlertidige domstol, som er etableret af EU og 20 andre lande. Domstolen er en erstatning for WTO’s appelorgan, som ikke længere er funktionsdyg­tig, fordi USA blokerer for udnævnelse af dommere.

Vi ser også den nye funktion som vigtig i relation til andre former for unfair handelspraksis fx unfair statsstøtteregler.

FH’s anbefalinger

FH mener, at der er behov for at styrke håndhævelsen af handelsaftalernes bæredygtigheds­ka­pitler, og at en gradvis implementering af handelspræferencer (fx lavere toldsatser) i takt med implementeringen af ILO-konventioner vil være et stærkt incitament. Det er en forudsæt­ning, at der er tale om en proces, hvor der undervejs i forhandlingerne mellem EU og en frem­tidig handelspartner skabes en fælles forståelse for, hvor der er behov for forbedringer.

FH mener, at i tilfælde, hvor der sker brud på fx ILO-konventioner, skal der anvendes økono­miske incitamenter til at styrke arbejdstager­nes vilkår. Desuden er der behov for at vurdere procedure for håndhævelse, klage og tvistbilæggelse for at styrke arbejdsmarkedets parters indflydelse.

FH mener, at EU må blive bedre til at anvende de procedurer, som er aftalt, når der sker brud på bæredygtighedsbestemmelserne. Det er uklart, om man er tvun­get til at efterleve an­befa­lin­gerne fra ekspertgruppen, og derfor må EU fjerne tvivlen om, hvad der skal ske, hvis eksper­ternes anbefa­linger ikke efterleves.

4. Værn mod social dumping

Det er vigtigt, at man forebygger mulighederne for social dumping som resultat af øget inter­national handel.

Arbejdstagere fra tredjelande skal have ret til samme løn- og arbejdsforhold som lønmodta­gere i de respektive EU-lande, hvor de arbejder. En åben handelspolitik må ikke blive en vej til social dumping.

Det er helt afgørende, at handelsaftalerne ikke kan bruges som løftestang for udnyttelse af bil­lig arbejdskraft.

FH ’s anbefalinger

FH mener, at der skal indskrives en særskilt, klar og tydelig formulering af, dels hvordan lan­dene via national lovgivning og kollektive aftaler kan sikre ligebehandling af udefrakommende lønmodtagere, og dels hvordan handelsliberaliseringen bør udformes, så forskelsbehandling ikke kan finde sted.

Migranter skal sikres lige rettigheder og lige vilkår. Det vil indebære bedre kontrol med illegal migration og menneskehandel.

5. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages mere

Der er et behov for en stærkere involvering af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i for­hold til den fremtidige handelspolitik.

Europa-Kommissionen afholder løbende dialoger med civilsamfundet, både før, under og efter indgåelse af handelsaftalerne. Det giver en god mulighed for at følge processen og til at komme med input undervejs.

Men der kan gøres mere for at inddrage arbejdsmarkedets parter og det øvrige civilsamfund og sikre en bedre sammenhæng i EU’s handels- og udviklingspolitik.

De nuværende mekanismer, som indebærer oprettelsen af rådgivende fora (DAG – Domestic Advisory Group), består af repræsentanter for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og de øvrige ci­vilsamfundsorganisationer. DAG’erne har til opgave at følge implementeringen af bæredygtig­hedskapitlerne, fx om udestående ILO-konventioner ratificeres, men der mangler både res­sour­cer og opmærksomhed fra Europa-Kommissionens side for at gøre DAG’ernes arbejde ef­fektivt

Det er også nødvendigt, at DAG’erne ikke blot har til opgave at følge implementering af bære­dygtighedskapitlerne, men at de kan følge implementeringen af hele handelsaftalen.

Europa-Kommissionen har tidligere tilkendegivet, at man vil tage skridt til at støtte DAG’erne og til at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og de nedsatte TSD-udvalg (Trade and Sustainable Development).

Det nuværende system med at følge og overvåge udviklingen er langtfra tilstrække­ligt. Der er brug for væsentlige forbedringer, som kan øge synligheden og sprednin­gen af information om, hvor­dan udviklingen forløber.

En forstærket inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det øvrige civilsamfund i at følge im­plementeringen af handelaftalerne vil være et vigtigt element i at sikre, at de mål, der er op­stillet for at forbedre arbejdstagerret­tigheder eller miljøstandarder, bliver nået. Det samme kan gøre sig gældende i forhold til at vurdere, om handelsaftalerne leverer de forventede for­bedringer i fx levevilkår og beskæfti­gelse.

Det kan fx ske ved, at Europa-Kommissionen etablerer et mere struktureret samarbejde mel­lem DAG’erne, Kommissionens Chief Trade Enforcement Officer og medlemsstaternes ekspert­gruppe om handel og bæredygtig udvikling.

Der kan være en særlig udfordring i at etablere dialog mellem DAG-repræsentanterne i EU og i partnerlandene med svage strukturer. Især hvis der kan rejses tvivl om, hvordan repræsen­tanterne for civilsamfundet er blevet udpeget. Dette bør Europa-Kommissionen have mere fo­kus på i fremtiden.

FH’s anbefalinger

FH mener, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er en væsentlig del af overvågningen gennem de etablerede rådgi­vende fora (Domestic Advisory Group). Men for at det skal blive effektivt, må der til­føres væsentligt flere ressourcer – ikke mindst set i lyset af det voksende antal handelsafta­ler, som EU indgår, og at en forstærket inddragelse fx kan ske ved, at Europa-Kommissionen etablerer et mere struktureret samarbejde mellem DAG’erne, Europa-Kommis­sionens Chief Trade Enforcement Officer og medlemsstaternes ekspertgruppe om han­del og bæredygtig udvikling.

FH mener, at det skal prioriteres i EU’s udviklingspolitik at stille midler til rådighed til støtte af kapacitetsopbygningen af civilsamfundet, i de lande EU indgår handelsaftaler med, for at kunne spille denne rolle, så de bliver bedre i stand til at holde regeringen ansvarlig for de bæ­redygtighedskapitler, de har underskrevet.

6. Virksomhederne må tage et større ansvar

Globaliseringen har udviklet et system med ganske komplekse forsyningskæder. Det stiller krav til virksomhederne om at tage ansvar for deres forsyningskæder, så de har styr på forhol­dene i deres datterselskaber og hos deres underleverandører – både i forhold til menneskeret­tigheder, arbejdstagernes rettigheder, mil­jøforhold og klimapåvirkning.

Ansvaret for at bruge handelspolitikken som redskab til at realisere FN’s verdensmål ligger både hos internationale organisationer og nationale regeringer, men det er også et ansvar, som erhvervslivet, investorerne og virksomhederne må tage på sig.

Det vil indebære styrkelse af en forretningsmodel, som er bæredygtig og ansvarlig, både når det gælder arbejdstagerrettigheder, miljø, klima og skatteforhold. Der er brug for at virksom­hederne ikke kun honorerer aktionærernes krav om hurtigt udbytte, men tager et større hen­syn til de brede samfundsinteresser. Det vil have en positiv betydning for virksomhedernes langsigtede investeringer. Derfor støtter FH også, at der på EU-plan tages initiativ til at styrke reglerne om nødvendig omhu (due dili­gence) på miljø- og menneskerettighedsområdet.  

Lovgivningen skal ske med udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og er­hvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber.

Nødvendig omhu indebærer, at virksomhederne skal forebygge, at deres aktiviteter krænker menneskerettighederne. De vil skulle sikre sig den nødvendige information om mulige risici og tage skridt til at forebygge skader. Og skulle skaden ske, skal der være adgang for ofrene til at få oprejsning.

Der er allerede flere europæiske lande, der har gjort reglerne om nødvendig omhu obligatori­ske.

Europa-Kommissionen har iværksat en proces, som skal munde ud i et forslag til direktiv i 2021. Initiativet støttes af Europa-Parlamentets arbejdsudvalg om ansvarlig virksomhedsad­færd.

Sideløbende foregår der forhandlinger i regi af FN’s menneskerettighedsråd om en ny traktat på området.

Ud over det skal give ofre for krænkelser af menneskerettigheder adgang til effektive rets­mid­ler, skal det på samme tid modvirke ulige konkurrence. Det vil være til gavn for de virk­somhe­der, som allerede gør det godt, eller som gerne vil styrke deres indsats på området.

FH’s anbefalinger

FH mener, at man via handelspolitikken og EU’s arbejde med due diligence skal fremme en forretningsmodel, som er bæredygtig og ansvarlig, både når det gælder arbejdstagerrettigheder, miljø og klimapåvirkning.

Desuden er det vigtigt, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne ret­ter stor opmærksomhed mod, om deres virksomhed drives ansvarligt. Det samme gælder for fag­bevægelsens bestyrelsesrepræsentanter – fx i pensionsselskaberne.

FH mener, at lovpligtig nødvendig omhu bør indgå i fremtidige handelsaftaler. Det vil være et vigtigt redskab til at sikre, at virksomhe­derne tager et større ansvar for hele deres forsynings­kæde.

Lovpligtig nødvendig omhu skal tage udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettighe­der og erhvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og indrettes, så det giver virksomhederne positive incitamenter til at påtage sig et større samfundsansvar. Det må ikke blot blive en bureaukratisk øvelse. Det skal munde ud i fælles spilleregler, som i det lange løb er fordelagtige for virksomhedernes konkurrenceevne.

7. Digital handel

Et særligt aspekt af den fremtidige handelspolitik knytter sig til den stigende betydning, som digital handel vil få. Øget digitalisering har stor betydning for såvel den nationale sikkerhed som beskyttelsen af persondata.

Danske virksomheder har et stort potentiale i at øge digital handel, og det er et område, som fortjener særlig opmærksomhed.

Samtidig vil øget digital handel få stor indflydelse på arbejdslivet og samfundsli­vet som sådan.

Digital handel vil være en del af den digitale omstilling i samfundet. I kraft af den digitale han­dels grænseoverskridende karakter er der en række områder, hvor øget digital handel ska­ber udfordringer, som skal håndteres.

Den digitale handel har skabt en række udfordringer for de, der udfører platformsarbejde, bl.a. i forhold til afgrænsningen af, hvornår man er ansat, og hvornår man er selvstændig.

Digital handel udvisker også grænserne mellem at være forbruger og leverandør, når data om vores adfærd udveksles.

Derfor er det afgørende at skabe en ramme om digital handel, som styrker de faglige rettighe­der, og som beskytter arbejdsforholdene for de ansatte.

FH’s anbefalinger

FH mener, at der skal sættes større fokus på danske virksomheders muligheder for at øge di­gital handel.

FH mener, at det er afgørende, at EU baserer sin tilgang til digital handel på fri udveksling af data med respekt for beskyttelsen af persondata.  Det er afgørende, at der udvikles værktøjer, som skaber viden og information om de mulige konsekvenser som øget digital handel har på dette område.

Digital handel har et stort potentiale for europæiske virksomheder, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af hensynet til borgere, arbejdstagere og forbrugere, og øget digital handel kan føre til mere overvågning af borgere, arbejdstagere og forbrugere, og EU må have fokus på at dæmme op for de negative konsekvenser, det kan have.

8. ILO

ILO, FN’s internationale arbejdsorganisation, har i mere end 100 år udviklet globale standarder for arbejdsmarkedet i form af konventioner, henstillinger, erklæringer og udtalelser.

Når EU formulerer sig om fremme af arbejdstagernes rettigheder, sker det oftest med henvis­ning til ILO’s otte kernekonventioner:

  • Konvention nr. 29 om tvangsarbejde
  • Konvention nr. 87 om retten til at organisere sig
  • Konvention nr. 98 om retten til kollektive forhandlinger
  • Konvention nr. 100 om ligeløn
  • Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde
  • Konvention nr. 111 om diskrimination
  • Konvention nr. 138 om minimumsalder (børnearbejde)
  • Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde.

FH’s anbefalinger

FH mener, at man skal udvide referencerne til ILO’s konventioner. Der skal ikke kun være re­ferencer til ILO’s kernekonventioner, men også øvrige ”up to date”-standarder, herunder kon­ventioner om arbejdstilsyn samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

FH mener, at fremtidige bilaterale handelsaftaler bør indeholde klare anbefalinger om etable­ring af social dialog og retten til kollektive forhandlinger på alle niveauer for dermed at sikre større ind­flydelse til ar­bejdstagere og fagforeninger.

Boks 2. ILO’s 100-årserklæring sætter en retning

Når globaliseringen skal sætte en ny retning, så den i højere grad skaber forbedringer for den almindelige befolkning, er der inspiration at hente i ILO, den internationale arbejdsorganisa­tion.

I 2019 vedtog ILO’s arbejdskonference en erklæring, der markerede organisationens 100-års­jubilæum. I erklæringen hedder det bl.a.:

”ILO skal med uformindsket styrke bære sit konstitutionelle mandat til social retfærdighed vi­dere ind i sit andet århundrede ved yderligere at udvikle sin tilgang til fremtidens arbejdsmar­ked med mennesket i centrum, hvor arbejdstagernes rettigheder og alle menneskers behov, forhåbninger og rettigheder er omdrejningspunkt for økonomiske, sociale og miljømæssige po­litikker”.

Og videre at:

”Konferencen opfordrer alle medlemslande til, under hensyntagen til nationale forhold, at ar­bejde enkeltvist og kollektivt på grundlag af trepartssamarbejde og social dialog og med støtte fra ILO for yderligere at udvikle dens tilgang til fremtidens arbejdsmarked med mennesket i centrum ved at:

Fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv be­skæftigelse samt anstændigt arbejde for alle gennem:

Handels-, erhvervs- og sektorpolitikker, som fremmer anstændigt arbejde og styrker produkti­vitet”.

At sætte mennesket i centrum indebærer respekten for og adgangen til grundlæggende ret­tigheder, som både gælder retten til at organisere sig og til kollektive forhandlinger, men også retten til social sikring og til livslang læring, som det er formuleret i 100-årserklæringen.

Dertil kan man lægge retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø som en grundlæggende ret i arbejdslivet.

En visionær handelspolitik, der sætter retningen for en nytænkning af globaliseringen kan bygges op om disse visioner.

9. Beskyttelse af den offentlige service mod handelsliberaliseringer

Handel med tjenesteydelser udgør en voksende andel af den samlede verdenshandel.

Det har også stor betydning for indholdet i EU’s bilaterale handelsaftaler.

Det har været vigtigt for fagbevægelsen at sikre en afgrænsning af, hvilke typer af tjeneste­ydelser der er omfattet af handelsaftalerne af hensyn til at beskytte offentlige tjenesteydelser fra at blive markedsgjort og dermed potentielt blive privatiseret.

COVID-19-krisen har været med til at fremhæve betydningen af en velfungerende offentlig service, samtidig med at vigtigheden af et stærkt samspil mellem den offentlige og den private sektor er blevet tydelig.

FH’s anbefalinger

FH mener, at pandemien har understreget vigtigheden af en velfungerende offentlig service. Handelsaftalerne må tydeligt fastslå medlemsstaternes ret til at regulere for­holdet mellem of­fentlig og privat service og sikre, at aftalerne ikke stiller krav om liberaliseringer af offentlige tjenesteydelser fx på områder som uddannelse og sundhed. Med andre ord skal det sikres, at den offentlige sektor, inkl. offentlig administration, forsyningssektoren, daginstitutioner samt social-, uddannelses- og sundhedsområderne er beskyttet mod handelsliberaliseringer.


[1] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1058

[2] ITUC.https://www.ituc-csi.org/ituc-global-rights-index-2020?lang=en