FH’s principper for 37 timers aktivitet / Jobintegration

Der er i dag en betydelig overledighed blandt flygtninge og indvandrere, ikke mindst blandt kvinderne.

Det skyldes bl.a. en kombination af sproglige udfordringer og manglende faglige kompetencer og i nogen grad netværk, som gør, at de har svært ved at opnå beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Skal flere flygtninge og indvandrere i job, kræver det derfor, at der investeres i at gøre noget ved disse udfordringer.

Et forslag om 37 timers individuelt tilpasset, jobrettet aktivitet kan med det rette indhold af både sproglig og faglig opkvalificering, samt virksomhedsrettet indsats med klare progressionsmål, blive et redskab, der kan adressere disse udfordringer og løfte ledige flygtninge og indvandrere og hjælpe dem i varige job eller uddannelse.

Det kræver imidlertid, at den jobrettede integrationsindsats nytænkes, og at der grundlæggende investeres i målgruppen.

Målet skal være, at gruppen gennem aktiviteter oplever, at barriererne i form af manglende danskkundskaber, faglige kompetencer og relationer til borgere i arbejde mindskes. Vores model kalder vi Jobintegrationsforløb og den bygger på nedenstående principper – som flugter med IGU-modellen.

Fokus på job og uddannelse

Et Jobintegrationsforløb bør være kendetegnet ved, at fokus først og fremmest skal være på at komme i job eller i relevant uddannelse. Udgangspunktet bør være en model med et individuelt tilrettelagt ansættelses- og uddannelsesforløb, hvor danskuddannelse, supplerende sprogundervisning, opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering kombineres i ét forløb med fokus på progression.

Dette ved vi fra bl.a. BIP-projektet, der har haft en positiv effekt i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse [1]

Formålet med en sådan ordning bør være, at de flygtninge mv., hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked, kan opnå kvalifikationer, der giver dem grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Virksomhedsrettet aktivering skal være velbegrundet

Virksomhedsrettet aktivering skal være velbegrundet, målrettet og som udgangspunkt gives i samspil med opkvalificering og være en trædesten til job.

En uafbrudt række af virksomhedspraktik, nyttejob og gentagne jobsøgningskurser løser ikke de grundlæggende udfordringer for målgruppen, men vil kun øge risikoen for både ineffektive investeringer, fortrængning af ordinært beskæftigede (herunder IGU-beskæftigede) og uacceptable arbejds- og aflønningsvilkår.

Det løser ingen integrationsproblemer blot at gennemføre en aktivitetspolitik, hvis eneste resultat bliver gratis arbejdskraft til virksomhederne og økonomiske sanktioner til de ledige.

FH

Det løser ingen integrationsproblemer blot at gennemføre en aktivitetspolitik, hvis eneste resultat bliver gratis arbejdskraft til virksomhederne og økonomiske sanktioner til de ledige.

Det fører ikke nogen ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor skal det sikres, at aktiveringstilbuddene ikke fortrænger ordinært beskæftigede. Opgaver, der i dag løses af ordinært ansatte, skal ikke i morgen kunne løses af ledige i aktivitetstilbud.

Da sådanne tilbud ofte vil være både det nemmeste og umiddelbart billigste for kommunerne, er det helt afgørende, at det via lovgivningen gøres helt klart, at et forslag om 37 timers indsats bygger på en anden tilgang end blot at tvinge nyankomne flygtninge og indvandrere til at ’stemple ind’ på 37 timers indsats hver uge.

En eventuel lovgivning om 37 timers indsats skal derimod bygge på en tilgang om, at der skal investeres rigtigt i målgruppen for at få det ønskede løft i sproglige og faglige kompetencer for at nå målet om, at flere fra målgruppen kommer i job. Derfor skal der være et krav om progression i de 37 timer.

Deltagernes kompetencer skal løftes gradvist, og de enkelte elementer skal bygge oven på hinanden. Dette gælder alt fra faglige kompetencer til beskæftigelsesrelevante sociale kompetencer, netværk m.m. [2]

Kommunerne skal forpligtes på, at aktiviteterne skal løfte de ledige, og at der løbende skal følges op herpå i samtalerne med jobcentret. Dette kan med fordel skrives ind i integrationskontrakten, der indgås mellem nyankommne flygtninge og kommunen.

Brug af nytteindsats

FH er yderst optaget af, at nytteindsatsen og anden virksomhedsindsats hverken fører til direkte eller indirekte fortrængning. I det omfang at udvalgte arbejdspladser har et større antal flygtninge i praktik eller nyttejob, bør kommunen være særligt opmærksom på,
at fortrængning ikke opstår.

Hvis der indgår nytteindsats efter gældende lovgivning, skal denne del af indsatsen være rettet mod borgere, der forventes at kunne forsørge sig selv.

Det skal sikres, at eventuel brug af nytteindsats der er begrundet i, at borgeren ikke skal kunne modtage passiv forsørgelse, ikke sker på bekostning af borgerens fokus på sproglig og faglig opkvalificering og sigter mod at få borgeren i arbejde eller uddannelse.

FH

En nytteindsats skal derfor primært være rettet mod de mest ressourcestærke ledige, dvs. de åbenlyst uddannelsesparate, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate, der ikke er kommet i arbejde inden for 3 måneders ledighed.

Det skal sikres, at eventuel brug af nytteindsats der er begrundet i, at borgeren ikke skal kunne modtage passiv forsørgelse, ikke sker på bekostning af borgerens fokus på sproglig og faglig opkvalificering og sigter mod at få borgeren i arbejde eller uddannelse.

Nytteindsats skal primært anvendes som et rådighedsafprøvende tilbud, når der er tvivl om, hvorvidt den ledige står til rådighed og ikke som en aktivitet, der er et mål i sig selv, eller som den ledige skal opholde sig i over længere tid.

Nytteindsatsen skal være tilrettelagt, således at borgerne bevarer fokus på at komme i arbejde eller uddannelse og bevarer sit fokus på sproglig og faglig opkvalificering. For så vidt der indgår nytteindsats i aktivitetstilbud, må der kun udføres de former for arbejde, der er beskrevet i gældende lovgivning [3].

Kommunerne skal være særligt opmærksomme på, at de nuværende regler med partsinddragelse i forbindelse med nyttejob bliver overholdt.

I-stock_kvindelig_medarbejder
Ledige, som er forsørgede af deres ægtefælle og ikke modtager nogen offentlig ydelse, bør også kunne ansøge om en 37 timers indsats, da forløbet vil kunne hjælpe dem med at komme i beskæftigelse.Særligt gruppen af ægtefælleforsørgede kvinder, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, kan have stor gavn af tilbuddet.

Et nyt redskab

Beskæftigelseslovgivningens nuværende muligheder for at etablere længere forløb, hvor de forskellige elementer kombineres og tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, benyttes meget sjældent.

Derfor er der brug for lovgivning om en ordning, der samler de nuværende redskaber i ét sammenhængende forløb, der så vidt muligt bliver et nemt og anvendeligt redskab for sagsbehandlere i kommunerne.

I modsætning til IGU’en, som har sin egen lov, foreslås den nye ordning indskrevet i integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

FH’s forslag til en konkret model for 37 timers aktivitet/jobintegration

Målgruppen

Målgruppen for det nye redskab bør defineres som flygtninge og indvandrere, hvis kvalifikationer endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked, og som ud fra en individuel vurdering vil være i stand til at gennemføre et sådant forløb. Deltagerne er ledige på selvforsørgelses- hjemsendelses- og overgangsydelse og kontanthjælp.

Den foreslåede ordning skal ikke erstatte, men supplere den netop udvidede og styrkede IGU. IGU’en skal fortsat være hovedvejen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med op til 10 års ophold i landet og med en alder på højst 40 år. Desuden er det klart, at er man ansat i et IGU-forløb, så er man ikke ledig og dermed ikke i målgruppen for 37 timers aktivitet.

Særligt gruppen af ægtefælleforsørgede kvinder, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, kan have stor gavn af tilbuddet.

FH

Målgruppen er både jobparate og aktivitetsparate, men der skal ved eventuel beslutning om anvendelse af det nye jobintegrationsinstrument tages hensyn til, at deltagere er i stand til – og forventes at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter, så det individuelt fastlagte job- eller uddannelsesmål kan indfries.

Den del af gruppen, som har væsentlige helbredsproblemer, vil som udgangspunkt ikke kunne deltage i ordningen, da de har behov for en særlig indsats. I det omfang at personer med helbredsproblemer indgår, bør de få en indsats, der tager højde for deres særlige behov.

Ledige, som er forsørgede af deres ægtefælle og ikke modtager nogen offentlig ydelse, bør også kunne ansøge om en 37 timers indsats, da forløbet vil kunne hjælpe dem med at komme i beskæftigelse.

Særligt gruppen af ægtefælleforsørgede kvinder, som befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, kan have stor gavn af tilbuddet.

En ret- og pligtmodel

Personer i målgruppen skal både have pligt til at deltage i tilbuddet, men også have ret til at ansøge om et individuelt tilpasset 37 timers forløb. Kommunen skal aktivt leve op til sin pligt om at oplyse og rådgive personer i målgruppen om denne mulighed. Herunder være opsøgende i forhold til deltagende virksomheder.

Individuelt mål

Første led i et jobintegrationsforløb består i, at der defineres et individuelt job- og/eller uddannelsesmål for forløbet.

Kommunen har pligt til at arbejde sammen med borgeren herom. Som led heri kan der gives korterevarende virksomhedspraktik med henblik på afklaring af beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål. Målene skal fremgå af dokumentationen for det igangsatte forløb.

Individuelt forløb

Ud fra det individuelle mål udarbejdes en plan for et individuelt forløb, som kan indeholde forskellige kombinationer af ansættelse samt faglig og sproglig uddannelse.

Planens indhold skal begrundes ud fra (1) deltagerens ønsker, behov og ressourcer, (2) deltagerens mål for fremtidig beskæftigelse eller uddannelse og (3) et realistisk jobperspektiv.

Planen skal sikre tilstrækkelig sproglig og faglig opkvalificering til at opnå ordinær ansættelse eller påbegynde ordinær uddannelse.

Deltagerne skal have ret til en jobformidler i forløbet, som kan hjælpe med en individuel formidling til enten job eller virksomhedsrettede tilbud.

fH

Selv om der er tale om individuelle forløb, vil der med fordel kunne arbejdes med branchepakker, så det sikres, at den sproglige og faglige opkvalificering og forskellige kombinationer med praktik eller ansættelse er rettet mod den lediges beskæftigelsesmål og arbejdsmarkedets behov. Progressionen skal bl.a. sikres ved jævnlig opfølgning mellem sagsbehandler og deltager.

Deltagerne skal have ret til en jobformidler i forløbet, som kan hjælpe med en individuel formidling til enten job eller virksomhedsrettede tilbud.

Der bør også udvikles elementer af mere kulturel og oplysende karakter, der kan indgå i forløbet, som fx opkvalificering i danske arbejdsmarkedsforhold og i, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund nemmere kan finde vej til og fastholdes på arbejdsmarkedet.

I de tilfælde hvor en ægtefælle – eller andre bisiddere – forsøger at modarbejde igangsættelsen af et jobintegrationsforløb for en borger, må jobcentrets indsats mod den negative sociale kontrol ikke indebære, at retten til at have en bisidder eller partsrepræsentant fratages den pågældende borger.

Krav om progression

Det skal være et lovkrav, at en væsentlig del af forløbets uddannelse, oplæring, mv., skal fastlægges ud fra en begrundet forventning om progression i sproglige og faglige kompetencer samt arbejdsmarkedskendskab, herunder progression i forhold til ansættelsesforholdets krav til sproglig og faglig kompetence.

På den baggrund er det også afgørende, at virksomhedsrettede tilbud kun indgår i det samlede forløb, hvis de gives i kombination med opkvalificerende tilbud og som en gennemtænkt del af den samlede plan.

Forløbets rammer

Forløbsprogrammet kan være på op til 37 timer om ugen i højest 1 år, eventuelt med mulighed for forlængelse i op til yderligere 1 år.

Der bør nærmere fastsættes regler om (A) Længden af ansættelsesforhold, der skal oprettes som led i 37 timers aktivitet (ens for privat og offentlig sektor, evt. længere end LAB-lovens nuværende rammer for løntilskudsjob på hhv. 6 måneder i det private og 4 måneder i det offentlige), (B) hvordan fordelingen mellem virksomhedspraktik i henhold til gældende regler og løntilskud skal være, (C) et minimumstimetal for ansættelsesforhold, der skal oprettes som led i 37 timers aktivitet på mindst xx timer samt (D) ret til uddannelse i forløbet. Gennemførelse af opstart på erhvervsuddannelsesgrundforløb skal kunne indgå i eller kombineres med fortsat deltagelse i program.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der tages udgangspunkt i gældende regler for de forskellige ordninger, i sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og i forskellige krav i lovgivningen, herunder merbeskæftigelseskrav, som skal løftes sammen med forholdstallet og andre relevante regler.

Mulighed for lokalt aftalt fleksibilitet

Som forudsætning for praktikforløb skal der forudgående være en lokal aftale mellem ledelse og tillidsrepræsentant/medarbejdere. Det foreslås her, at der skabes mulighed og forudsætninger for, at det individuelle forløbsprogram kan aftales mere fleksibelt mellem deltager, jobcenter og arbejdspladsens ledelse og tillidsrepræsentant. Dette kan ske i henhold til lokal rammeaftale mellem de relevante aftaleparter og/eller som del af en lokal aftale mellem ledelse og tillidsrepræsentant/-medarbejdere.

Rådighed

Den ledige står til rådighed efter gældende regler. Personen skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og stå til rådighed for tilbud om ordinært arbejde under forløbet.

DOWNLOAD TIL PRINT: Jobintegrationsforløb: FH’s indspil til forslaget om 37 timer (iPaper)


Fodnoter

[1] Væksthusets forskningscenter: Beskæftigelses Indikator Projektet

[2] Der bygges på forståelsen af progression i BIP-projektet. Læs mere: Aktiv beskæftigelsesindsats og progression

[3] Herunder i Orienteringsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om nytteindsats af 17. december 2013