De seneste uger har danske lønmodtagere vist, at vi er stærke, når vi står sammen. I historisk svære tider er der blevet forhandlet aftaler hjem, som udover bedre løn og en større fritvalgskonto, sætter hårdt ind over for social dumping i byggeriet
Med et ekstra tillæg til udenlandske arbejdere sikrer vi, at arbejdsgiver skal betale for, at dem, der kommer til Danmark for at arbejde, ikke gør det på ulige vilkår. Det hjælper både Peter og Pedro. Udenlandsk arbejdskraft skal ikke bruges til løntrykkeri i Danmark
Vi skal være stolte af, at vi her i Danmark har en unik forhandlingsmodel, hvor lønmodtagerne sammen med deres overenskomstbærende fagforening, forhandler samlet. Sådan skaber vi varige og bæredygtige forbedringer for lønmodtagerne
Derfor giver det også mening at være med i fællesskabet af rigtige fagforeninger. For her er det medlemmerne, der stemmer – og bestemmer!