Det kan fx ske på temamøder eller generalforsamlinger i de lokale fagforeninger.

Senere mødes de lokale fagforeninger med tillidsfolk fra virksomhederne for at beslutte, hvad der skal bæres med ind i til topforhandlerne. 

På det private område er det sædvanligvis parterne i industrien, der lægger nogle hovedlinjer for de øvrige områder. Både med hensyn til det overordnede økonomiske niveau og dele af indholdet af de nye overenskomster.

På nogle punkter er vilkårene dog så forskellige, at de ikke kan overføres mellem brancher.

På det offentlige område er det sædvanligvis parterne på det statslige område, som opnår det første forlig. En del, herunder den økonomiske ramme, afspejles i de følgende forlig.

Parterne aftaler køreplan for forhandlingerne

De egentlige forhandlinger mellem parterne begynder i den første uge af januar.

Se hvem der forhandler her.

Forinden har forhandlerne ofte aftalt en køreplan for, hvor mange gange de mødes og hvor længe.

Traditionelt ser og hører offentligheden ikke meget til forhandlerne. Det er forhandlernes erfaring, at det i sidste ende giver det bedste resultat, når medierne ikke kan bringe brudstykker og halve historier videre fra de lukkede forhandlingslokaler.

Der er forskel på, om en overenskomst er baseret på minimalløn, hvor kun mindstesatsen aftales centralt, mens den øvrige løndannelse aftales lokalt på virksomhederne – eller en normalløn, hvor lønnen aftales ved de centrale forhandlinger.

Dertil er der en række overenskomster, hvor der ikke er angivet lønsatser.

Når parterne ikke kan blive enige

Det er ikke altid, at parterne på alle de mange forskellige områder kan blive enige om et overenskomstforlig. Så overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen.

Forligsmanden kæder traditionelt alle overenskomsterne sammen i én stor samlet mæglingsskitse.

Her kan enkeltområder, hvor der ikke er opnået enighed, blive samlet op og alligevel få en aftale hjem, som lægger sig op ad de andre overenskomstforlig.

Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet igen i kraft. Så skal medlemmerne af de fagforbund, som står bag overenskomsterne, stemme ved en såkaldt urafstemning (link til OK-leksikon), der foregår i løbet af et par uger.

Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en orientering om, hvad deres nye overenskomst indeholder. Mange forbund og deres lokalafdelinger tilbyder også orienteringsmøder, ligesom mange tillidsrepræsentanter sætter deres kolleger ind i aftalerne.

Hvis medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts 2020. 

Stemmer de nej, udløser det konflikt.

I nyere tid er det meget sjældent, at der udbryder storkonflikt på det private område i Danmark. De seneste to gange var i 1985 og 1998.