Det danske EU-formandskab har offentliggjort sine prioriteringer for det kommende halve år, hvor Danmark sidder for bordenden i EU.
Det danske formandskab har opdelt sine prioriteringer i 4 hovedområder:
1. Et ansvarligt Europa
2. Et dynamisk Europa
3. Et grønt Europa
4. Et sikkert Europa

1. Et ansvarligt Europa
Det vil være en central opgave for det danske formandskab fortsat at håndtere den økonomiske og finansielle krise samt gældskrisen. Formandsskabet regner derfor med, at udmøntningen af Europagten, som blev aftalt i december 2011, vil dominere dagsordenen i formandsskabsperioden.
Det vil derfor også stå centralt, at de redskaber til styrkelse af økonomien, der ligger i den tidligere vedtagne six-pack, håndhæves bedst muligt. Det vil som følge heraf være en prioritet at følge op på implementeringen af landenes henstillinger under proceduren for uforholdsmæssige store underskud.
Som en del af et ansvarligt Europa er sikring af en troværdig økonomisk politik, herunder styrkelse af reguleringen og tilsyn med den finansielle sektor.
Det danske formandskab har ikke ambitioner om at kunne få EUs flerårige finansielle ramme, som skal gælde i den nye budgetperiode fra 2014 til 2020, på plads, men forhandlingerne herom vil have høj prioritet for at nå målet om at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2012.
PÅ skatteområdet vil det være en prioritet for det danske formandskab at fremme kommissionens forslag om en fælles selskabsskattebase og at fremme vedtagelsen af de tekniske ændringer af rentebeskatningsdirektivet.
FTF vurdering
Det danske formandskab står på mange måde med en overordentlig svær opgave. Beslutningen om konkretiseringen af den nye Europagt vil dominere perioden, men ikke alle EU-landene ønsker at deltage i pagten. Det gør konkretiseringen til et mellemstatsligt anliggende, hvor det danske formandskab, som ikke er en del af eurosamarbejdet, kan få svært ved at fastholde konkretiseringen i formandsskabets regi.
Der er dog med de allerede vedtagne stramninger af den finanspolitiske koordinering et pres for, at det danske formandskab håndhæver reglerne stramt. Det kan få betydning for at få gang i den økonomiske vækst, som vil blive ramt af, at næsten alle EU-landene samtidigt skal skære ned på deres offentlige udgifter. For en regering, der har taget initiativ til at kickstarte økonomien for at få gang i vækst og beskæftigelse, må det være en ubehagelig opgave.
Den danske regering burde derfor have valgt at være lidt mere offensiv i forhold til de økonomiske problemstillinger. Formandsskabet burde ikke have underlagt sig, at så mange lande nærmest har stirret sig blinde på spareøvelser.
FTF og LO har sammen med fagbevægelsen i Polen og Cypern foreslået en række tiltag, der kan skabe job og vækst. Det er blandt andet fortsat fokus på uddannelse, arbejdsmiljø og livslang læring samt grønne investeringer. Det havde været ønskværdigt om disse forslag havde indgået med større vægt i formandsskabets prioriteringer.
Derudover har de tre landes fagbevægelser peget på skat på finansielle transaktioner. Det er ikke et element, som det danske formandskab overhovedet nævner på trods af, at der er udsigt til, at der kan opnås flertal for en sådan skat i EU-rådet.
FTF er godt tilfreds med, at en fællesselskabsskattebase er prioriteret – både for at lette det administrative arbejde for virksomhederne, og for at sikre, at forskellige skattebaser ikke giver mulighed for, at virksomhederne kan shoppe rundt i de forskellige EU-lande med forskellige dele af deres virksomhed for at undgå beskatning.
2. Et dynamisk Europa
Under det andet indsatsområde i formandsskabsprogrammet er der for det første fokus på at revitalisere det indre marked med det hovedmål at fremme vækst og beskæftigelse. Det skal bl.a. ske gennem at styrke digitaliseringen af det indre marked, en forenkling af reglerne om EUs udbudsregler, forbedrede rammevilkår for virksomheder og forbrugere og ved at skabe et mere effektivt indre energimarked.
Et vigtigt punkt er også en styrket social dimension i det indre marked. Konkret vil det danske formandskab styrke håndhævelsen af udstationeringsdirektivet og søge at præcisere arbejdstagernes og virksomhedernes rettigheder ved fri bevægelighed. Der skal også arbejdes med en forenkling af EUs udbudsregler for at mindske omkostningerne for både virksomheder og offentlige myndigheder, bl.a. så offentlige indkøb kan bruges som vækstdriver ifm. grønne eller innovative udbud.
Det andet fokus under temaet om et dynamisk Europa er det indre marked for viden. Her lægges vægt på at fremme forhandlingerne om de nye fælles programmer for uddannelse, forskning og innovation, dvs. Erasmus for all og Horizon 2020.
Erasmus for all skal erstatte de eksisterende uddannelsesprogrammer, der bl.a. fremmer mobilitet hos studerende og undervisere. Programmet skal understøtte den generelle EU 2020 strategi, særligt mobilitets- og uddannelsesmålene, hvor der er fokus på at mindske frafald og motivere flere til at tage en videregående uddannelse. Målet med det nye program er også at opnå en administrativ forenkling.
”Horizon 2020” er et kommende bredt rammeprogram for forskning og innovation. Programmet har som formål at fremme europæisk forskning og teknologisk udvikling med vækst som endemål. I formandsperioden vil formandskabet arbejde for fremdrift i forhandlingerne og den forudsatte flerårige finansielle ramme. Formandskabet vil arbejde for større fokus på sammenhængen mellem forskning, innovation og uddannelse. Excellence er et bærende princip, som understøttes af et stærkt europæisk forskningsråd og stærke forsknings-infrastrukturer. Endvidere vil formandskabet arbejde for større forenkling og fleksibilitet for at sikre bedre virksomhedsdeltagelse. Samtidig indgår en styrkelse af European Institute of Technology.
Der peges direkte på vigtigheden af såvel de videregående uddannelser som erhvervsrettede ungdomsuddannelser og den kulturelle og kreative sektor i relation til at skabe nye løsninger og bidrage til vækst og innovation. Endelig lægges der særligt vægt på mulighederne i at udvikle velfærdsteknologi, både i relation til at sikre patienter bedre behandling og i relation til at understøtte vækst og innovation specifikt indenfor dette område.
Det danske formandskab vil endvidere arbejde med udviklingen af benchmarks for beskæftigelsesegnethed, ligesom formandskabet vil arbejde for vedtagelse af en henstilling om anerkendelse af realkompetencer. Begge vedtagelser skal understøtte uddannelsernes kobling til arbejdsmarkedet og fremme livslang læring og fleksibilitet i uddannelsessystemet.
Det er også planen, at det danske formandskab vil bidrage til Københavnerprocessen, som sigter mod at skabe grundlaget for mobilitet i uddannelserne og på arbejdsmarkedet og gennem styrkelse af kvaliteten og gennemsigtigheden i de erhvervsrettede uddannelser i Europa.
Det tredje fokusområde under temaet et dynamisk Europa omhandler bæredygtig vækst og udvikling. Der lægges op til en reform af samhørighedspolitikken (bl.a. af EUs strukturfonde).
I forhold til det fjerde fokusområde om fremtidens arbejdsmarked og sundhed sættes fokus på de demografiske udfordringer, hvilket indebærer, at man kigger nærmere på arbejdsudbuddet generelt, herunder på tilbagetrækning og fastholdelse af ældre medarbejdere, samtidig med at der skal arbejdes med den udfordring, den høje ungdomsarbejdsløshed og den stigende langtidsledighed udgør.
Spørgsmålet om, hvordan arbejdsudbuddet kan styrkes, skal drøftes bl.a. med henblik på at sikre større beskæftigelsesfrekvens for personer, som ikke besidder fuld arbejdsevne, herunder bidrage aktivt til at få gennemført EU´s strategi for mennesker med handicap. Der sætte også fokus på senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor det er afgørende, at de aktuelle reformer af landenes pensionssystemer går hånd i hånd med en styrkelse af positive incitamenter til at arbejde længere.
Formandskabet vil arbejde med langsigtede reformer på pensionsområdet. Hvidbogen om pensioner vil danne udgangspunkt for en drøftelse i Rådet om de særlige udfordringer, som opstår som følge af, at der kommer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.
I forhold til FNs Beijing Platform for Action (BPfA) vil formandsskabet arbejde for Women and the environment. Formandsskabet vil arbejde aktivt for at bringe alle talenter i spil og vil blandt andet sætte fokus på det kønsopdelte uddannelsesvalg.
Der peges også på indsatsen for at fremme et godt arbejdsmiljø. Der fremhæves 3 områder, der skal arbejdes med i første halvdel af 2012. Der skal afholdes en formandsskabskonference om EUs arbejdsmiljøstrategi, der skal give input til det videre arbejde med EUs opfølgning på den nuværende arbejdsmiljøstrategi, og der skal arbejdes videre med et direktivforslag om ergonomi og et om elektromagnetiske felter.
Endelig fremhæves initiativer for at fremme lovlig indvandring af kvalificeret arbejdskraft. Som led i en styrkelse af den fri bevægelighed for tjenesteydelser og personer  i EU fremhæves det aktelle arbejde med ændring af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Både i forhold til lovlig indvandring og fri bevægelighed understreges det, at forudsætningen er, at de grundlæggende arbejdsvilkår og overenskomster i værtslandet overholdes, og at reglerne om fri personbevægelighed i det indre marked ikke misbruges.
FTF vurdering
Det er positivt, at den sociale dimension og overholdelse af aftaler/rettigheder understreges flere steder i formandsskabsprogrammet. FTF er meget enig i, at social dumping skal modarbejdes og ønsker også en styrket håndhævelse af udstationeringsdirektivet. 
Det er positivt at uddannelse, forskning og innovation prioriteres højt og tillægges afgørende betydning for at fremme vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Det er dog vigtigt, at man anlægger et bredt perspektiv i implementeringen af indsatserne.
Erasmus for All
FTF støtter en samling af de hidtidige enkelstående programmer, men peger samtidig på, at det er vigtigt for de forskellige uddannelsesområder at opnå en balanceret prioritering af midlerne.
Horizon 2020
FTF støtter forslaget om at samle og prioritere investeringer i forskning og innovation. Med et samlet budget på godt 86 mia. euro (PL-niveau 2013) svarende til omkring 650 mia. dkr.) i perioden 2014-2020 satses der markant på forskning og innovation som afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og den fremtidige levestandard.
Det er vigtigt, at forskningen indgår i en styrket knowledge triangle sammen med uddannelse og innovation. Det forudsætter, at alle former for forsknings- og udviklingsmiljøer reelt kan deltage og vil kunne tages i betragtning. Der er også brug for at prioritere nye forskningsfelter og øget volumen på forskningsfelter med kort tradition for videnskabelig forskning.
Det bør indgå i den politiske prioritering, at forskning og udvikling i fremtiden i stadig højere grad forudsætter samarbejde mellem og inddragelse af forskellige faggrupper, og dem, der ikke har lang tradition for egen videnskabelig forskning. Der er i øvrigt et stort behov for at understøtte de miljøer, som forsyner uddannelser og professioner med ny viden. Det vil kunne bidrage til højere kvalitet og effektivitet, både i den offentlige opgavevaretagelse og i det private erhvervsliv.
Det er ikke kun forskning og teknologi, som giver anledning til innovation. Der er behov for, at medarbejdere og brugere sættes i centrum for innovationen. Teknologien skaber mange nye muligheder, men det er medarbejdere og brugere, der skal bruge teknologien til at gøre produkter og processer mere innovative.
Endelig skal det bemærkes, at der er dårlig overensstemmelse mellem intentionerne i Horizon 2020 og regeringens beslutning om nedlæggelse af Teknologirådet.
Direktivet om gensidig anerkendelse
Udkastet til direktiv om gensidig anerkendelse har flere positive elementer, men også knaster, når det gælder princippet om delvis anerkendelse og slækkelse af sprogkrav. FTF kan ikke støtte forslaget om at EU-medlemslandene skal anerkende princippet om delvis adgang til erhverv, hvis en ansøger ikke opfylder de lovbestemte uddannelseskrav. FTF foreslår endvidere, at det fortsat skal være op til den nationale myndighed at fastsætte sprogkrav som forudsætning for udførelse af specifikke erhverv.
Benchmark for beskæftigelsesegnethed
Det er ambitiøst at arbejde med at udvikle benchmark for beskæftigelsesegnethed. Det er opfattelsen, at det pga. mangel på data vil være vanskeligt at definere benchmark, som kan måle beskæftigelsesgrad i relation til uddannelsesniveau.
Anerkendelse af realkompetencer
Det er positivt, at man vil fremme livslang læring ved at arbejde for en vedtagelse af en henstilling om anerkendelse af realkompetencer. Her vil det være væsentligt at få samlet landenes meget forskellige erfaringer med anerkendelse af realkompetencer. Spektret går formodentlig fra meget gennemarbejdede tiltag (f.eks. Holland) til lande med meget få erfaringer.
Erhvervsrettede uddannelser
Det er positivt, at man viderefører Københavnerprocessen fra sidste gang, Danmark havde formandskabet, for at udvide mobilitet og gennemsigtighed i de erhvervsrettede uddannelser.
Arbejdsmiljø
Der mangler omtale af et afgørende vigtigt initiativ fra Kommissionens side, nemlig forslaget om "Minimizing regulatory burdens for SME’s", der vil betyde, at små og mellemstore virksomheder fritages fra de gældende arbejdsmiljøkrav om APV, ergonomi og kræftrisiko. Der er brug for, at den danske regering kraftigt markerer sin uvilje imod, at ansatte skal betale med deres helbred for at styrke konkurrenceevnen i små virksomheder, og får forslaget fjernet.
Arbejdet med de to direktiver er problematisk. Kommissionen forventes at fremsætte forslag om et direktiv om ergonomi her i begyndelsen af året. Tanken er, at det nye direktiv skal erstatte de nuværende regelsæt om manuel håndtering og skærmterminalarbejde. Der er især fra engelsk side samt fra europæisk arbejdsgiverside lobbyet kraftigt imod forbedringer på ergonomiområdet, fordi bedre regler efter disses opfattelse vil forringe den europæiske konkurrenceevne. Det er FTFs opfattelse, at der ikke er brug for et nyt direktiv, med mindre det indeholder reelle forbedringer af arbejdsmiljøet for lønmodtagerne. Der kan være grund til bekymring for, at det kommende forslag reelt vil indebære en vis deregulering.
Direktivet om elektromagnetiske felter er principielt vedtaget og burde være trådt i kraft for knap 4 år siden. Men direktivets grænseværdier gør det eksempelvis umuligt at have personale i nærheden af MR-scannere, selv om dette er medicinsk nødvendigt. Direktivets ikrafttrædelse blev derfor udskudt med 4 år, så man kunne finde en løsning på problemerne. EU-kommissionen fremlagde et nyt forslag i sommeren 2010, men det polske formandskab valgte i stedet at udarbejde et helt nyt forslag, der reelt åbnede mulighed for, at de enkelte lande kunne lave de undtagelser, man havde lyst til, hvorved beskyttelsen af de ansatte, som er hovedsigtet med direktivet, blev en illusion. Der foreligger derfor reelt ikke noget direktivforslag pt.
Der er sandsynligvis ingen vej udenom at udsætte ikrafttrædelsen med yderligere 2 eller 4 år, hvilket må ses som en skandale ud fra et beskyttelseshensyn.   
Det er godt, at der afholdes en formandsskabskonference om den kommende EU-strategi om arbejdsmiljø, men teksten om det danske formandskab skjuler den kendsgerning, at en ny arbejdsmiljøstrategi skulle være udarbejdet og vedtaget i 2012, men Barosso nedlagde forbud mod dette, idet det er kommissionsformandens opfattelse, at en ny arbejdsmiljøstrategi vil kunne begrænse arbejdet med at komme igennem den økonomiske krise.
Arbejdsmiljøet er økonomisk set reelt en vækstfaktor, da det er grundigt dokumenteret, at arbejdsmiljøforbedringer betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed, så det er et helt forfejlet synspunkt, der styrer Kommissionens indsats. Kommissionens rådgivende trepartsudvalg om arbejdsmiljø har netop i enighed vedtaget en udtalelse, der peger på behovet for en ny arbejdsstrategi, der skal fokusere på en indsats mod ulykker, dårlig ergonomi og belastende psykisk arbejdsmiljø. Der er et entydigt behov for et bedre arbejdsmiljø, hvis lønmodtagerne skal være på arbejde i flere år end tidligere.
Det er vigtigt, at det danske formandskab bruger konferencen til at lægge pres på Kommissionen, så der bliver skabt basis for, at en ny arbejdsmiljøstrategi kan vedtages i 2012.
Ledigheden
FTF er enig i, at der både skal sættes ind på den korte bane mod den høje ungdomsarbejdsløshed og den stigende langtidsledighed, og samtidig, mere langsigtet, skal arbejdes for, at de mulige negative konsekvenser af den demografiske udvikling imødegås.  FTF ser meget positivt på at bringe ældre medarbejderes viden og ekspertise i spil og på muligheden for at styrke ældres viden og kompetencer. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden stiller krav om en målrettet indsats her og nu for at sikre, at en betragtelig del af en ungdomsårgang ikke får et skævt forhold til arbejdsmarkedet. På samme måde er indsatsen mod langtidsledigheden stærkt nødvendig for dels at undgå marginalisering, dels for at skabe generel forståelse for behovet for at øge arbejdsudbuddet på længere sigt.
Det er vigtigt at fastholde fokus på de sunde arbejdsudbudsressourcer, der ligger hos personer med nedsat arbejdsevne, både af hensyn til at optimere den enkeltes livskvalitet og nødvendigheden af at begrænse omfanget af personer på overførselsindkomster mest muligt. Det ligger også i tråd med den danske regerings erklærede nationale reforminitiativer i 2012 på områder som fleksjob og førtidspension. FTF er enig i, at EU skal fastholde et stærkt fokus på at aktivere arbejdsmarkedspotentialet hos personer med nedsat arbejdsevne, – på trods af høj arbejdsløshed og økonomisk krise i EU.
Det er positivt, at man i formandsskabsperioden vil afholde en konference, som kan bidrage til udviklingen af en kommende EU arbejdsmiljøstrategi. FTF finder det dog afgørende, at man under formandsskabet ligeledes får sat fokus på det forslag til en kommende strategi, som arbejdsmarkedspartnerne i EU har udarbejdet i fællesskab. Ligeledes finder FTF det positivt, at der sættes fokus på udviklingen af et godt arbejdsmiljø som en afgørende forudsætning for at løse de demografiske udfordringer som Europa står over for.  Det er dog afgørende, at der ikke alene sættes fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med fastholdelse af ældre medarbejdere. En kommende EU-strategi bør ligeledes have fokus på den tidlige forebyggelse og langsigtede nedslidning. Særligt bør EU sætte fokus på den psykiske nedslidning, som er et stigende problem i Europa, hvilket senest blev dokumenteret i en OECD-rapport om psykisk nedslidning.
Pension
I Danmark har vi opbygget en model for alderspension bestående af folkepension og arbejdsmarkedspension. FTF mener, at modellen har vist sig holdbar også under den aktuelle krise. FTF mener endvidere, at arbejdsmarkedspensionerne er en vigtig del af den danske model og derfor et anliggende mellem parterne på arbejdsmarkedet.
Ligestilling
Lønkommissionen konkluderede i sin rapport fra 2010, at det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved at være kønsopdelt. En af kilderne til det kønsopdelte arbejdsmarked er det kønsopdelte uddannelsesvalg. FTF støtter op om initiativer, der kan nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, så talentmassen kan blive udnyttet optimalt til gavn for den enkelte og for samfundet. 
3. Et grønt Europa
Det danske formandskab vil sætte en dagsorden for grøn og bæredygtig vækst. Der vil blive arbejdet videre med de konkrete målsætninger for CO2-reduktion, vedvarende energi og øget energieffektivitet.
Bl.a. skal det indre marked fortsat være førende mht. miljø- og klimakrav til produkter. EU-landene er godt på vej til at indfri 2020-målsætningerne om CO2-reduktion og vedvarende energi, mens det halter mere med målet om øget energieffektivitet. Der vil et nyt energieffektiviseringsdirektiv være en hovedprioritet.
Der vil endvidere blive fokuseret på EUs langsigtede klima- og miljømålsætninger frem mod 2050, bl.a. for at sende et stærkt signal til markedet og øge investeringssikkerheden i fx grønne teknologier.
Der vil også under formandsskabet blive arbejdet for at fremme et indre energimarked. Desuden vil der blive arbejdet for en mere smidig og bæredygtig infrastruktur, der forbedrer virksomhedernes betingelser og tager hånd om trængselsudfordringer.
FTF vurdering
Selvom de seneste klimatopmøder ikke er nået så langt, som man især i Europa havde forventet, er det fornuftigt, at det danske formandskab agter at videreføre EUs høje ambitioner på området og at koble den grønne dagsorden sammen med vækstdagsordenen. Mens resten af formandsskabsprogrammet er fattigt på vækstfremmende initiativer, er der her nogle ambitioner, som peger i den rigtige retning ift. at skabe ny vækst.
Der er store potentialer for vækst og beskæftigelse i at kombinere ambitiøse klimamålsætninger med investeringer i grøn teknologi og fremme af øget innovation i cleantech-virksomheder. Samtidig er det et godt og tiltrængt supplement til den økonomiske hestekur, som de fleste EU-lande står midt i.
Generelt savnes der dog lidt flere konkrete og nye initiativer på området, der rækker videre end de mange fornuftige hensigtserklæringer. Med udsigt til fortsat økonomisk krise kan man frygte, at flere EU-lande vil nedprioritere indsats og investeringer i grøn vækst, hvis ikke formandsskabet vedbliver at være en proaktiv og effektiv indpisker.
4. Et sikkert Europa
Det fjerde område, som det danske formandskab vil prioritere, er sikkerhed. I en globaliseret verden er det europæiske samarbejde afgørende for at sikre EU-borgeres sikkerhed, velfærd og interesser. Det gælder alt fra fødevaresikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler, målrettet styrkelse af EUs katastrofeberedskab til beskyttelse mod grænseoverskridende kriminalitet og sikring af Europas interesser på den globale scene. Det danske formandskab vil arbejde for en stærk fælles indsats på alle disse områder for at sikre Europas internationale gennemslagskraft.
FTF vurdering
Der er mange fordele ved et integreret Europa med fri bevægelighed over grænserne, men der er samtidig mange udfordringer. Det er efter FTF´s opfattelse vigtigt at tage fat på disse udfordringer for at bevare og udbygge befolkningernes tillid til, at samarbejde over landegrænserne er til fordel for at udvikle alle de europæiske samfund.