Gennem de sidste mange år er der brugt meget politisk krudt på at gøre Danmark rigere via arbejdsudbudsreformer. Men hvordan skaber vi et rigere Danmark uden at betale prisen i form af højere pensionsalder, dårligere sikkerhedsnet og mere ulighed?


Hvordan sikrer vi et Danmark, hvor trygge mennesker tør gribe mulighederne i ny teknologi som de første? Et Danmark, hvor alle får del i fremgangen?

Det sætter vi på dagsordenen den 8. april 2019, hvor Lønmodtagernes Topmøde afholdes for første gang.

Læs FH’s forslag:

  • Investér i mennesker
  • Investér i teknologi og infrastruktur
  • Investér i tryghed

Læs alle forslagene i “Invester i Danmark” (iPaper)

Fonden skal være med til at hjælpe de innovative virksomheder på vej, de der tør satse på at udvikle nyt – vel at mærke nyt på områder, der har værdi for samfundet som helhed:  klima, miljø, digitalisering og/eller sundhed. Og det kan fx. ske i tæt samspil med arbejdsmarkedspensionskasserne. 

Titlen er Investér i Danmark – fordi det er, hvad der skal til for at sikre et mere velstående Danmark. Der er brug for langsigtede investeringer.

Investeringer i teknologi. Investeringer i velfærd. Investeringer i mennesker.

Det er vigtigt at holde fast i, at Danmarks succes er baseret på et samfund, hvor vi alle bidrager. Hvor den enkelte lønmodtager såvel som virksomhed har den tryghed, der gør, at man tør se fremtiden i øjnene.

Danmarks succes er baseret på et samfund, hvor vi alle bidrager.

LIZETTE RISGAARD, Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Og hvor staten tager et medansvar ikke bare for gode rammer, men også selv går forrest.

Vi vil blandt andet drøfte, hvordan erhvervslivet får de langsigtede og tålmodige investeringer, der sikrer økonomisk stabilitet og vækst.

Vi vil også sætte fokus på uddannelsesområdet.

Hvilke behov er der for uddannelse på fremtidens arbejdsmarked? Og hvordan sikrer vi, at der investeres rigtigt i uddannelser, så alle kan være med på fremtidens arbejdsmarked?

Uanset hvem der vinder valget, skal vi investere i Danmark. På topmødet skal vi diskutere hvordan.

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Dagens program:

13.00: Lizette Risgaard byder velkommen

Moderator: Nynne Bjerre Christensen

13.20:

  • Lars Løkke Rasmussen, statsminister
  • Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet
  • William Lazonick, Professor, University of Massachusetts

Kl. 15.00: Pause

Kl. 15.30: Tålmodige og langsigtede investeringer
Hvordan sikrer vi tålmodige langsigtede investeringer og innovation i Danmark?

Oplæg og debat:

  • Kristian Jensen, finansminister
  • Lars Rohde, nationalbankdirektør
  • Per Bremer Rasmussen, adm.dir. Forsikring & Pension
  • Arne Grevsen, næstformand FH

Kl. 16.10: Pause

Kl. 16.30: Invester i uddannelse
Hvilke behov er der for uddannelse på fremtidens arbejdsmarked? Og hvordan sikrer vi, at der investeres rigtigt i uddannelser, så alle kan blive klar til fremtidens arbejdsmarked?

Oplæg og debat:

  • Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister
  • Pia Olsen Dyhr, formand for SF
  • Lars Andersen, dir. AE Rådet
  • Nanna Højlund, næstformand FH

Kl. 17.10: Pernille Rosendahl optræder

Kl. 17.30: Afslutning ved Lizette Risgaard

Kl. 17.40: Tapas

Download programmet (pdf)