Hvordan skaber vi et rigere Danmark? Det er der uenighed om.

Der er dem, som tror, at rigdom kommer ved at skære i den offentlige sektor og slippe markedskræfterne fuldstændig fri. Og så er der os, som mener, vi skaber de største resultater, når fællesskabet investerer.

Læs FH’s forslag:

  • Investér i mennesker
  • Investér i teknologi og infrastruktur
  • Investér i tryghed

Læs alle forslagene i “Invester i Danmark” (iPaper)

Fonden skal være med til at hjælpe de innovative virksomheder på vej, de der tør satse på at udvikle nyt – vel at mærke nyt på områder, der har værdi for samfundet som helhed:  klima, miljø, digitalisering og/eller sundhed. Og det kan fx. ske i tæt samspil med arbejdsmarkedspensionskasserne. 

Hvis vi både skal have muligheder og mod på fremtidens arbejdsmarked, må en ny regering gøre op med udhulingen af fællesskabet. Vi bliver fattigere, når der skæres i vores uddannelser, vores forskning og vores arbejdsmiljø. Et rigere Danmark skabes derimod med investeringer.

Behov for flere investeringer

Der er behov for flere investeringer for at sikre et mere velstående Danmark. Der er brug for langsigtede investeringer i teknologi, tryghed og mennesker.

De sidste mange år har politikerne forsøgt at få flere i arbejde ved at forringe lediges tryghed og understøttelse. Nu er tiden kommet til at skabe fremgang for alle i vores land gennem opkvalificering, forskning og langsigtede satsninger i fremtidens teknologier.

Men hvordan sørger vi så for, at vores virksomheder ikke blæses omkuld af globalisering og ny teknologi?

Ny teknologi kræver fintmasket sikkerhedsnet

For politikerne bør huske på: Virksomheder er ikke meget værd uden dygtige medarbejdere. I Danmark betyder det, at alle – uanset alder – skal have muligheden for at dygtiggøre sig.

Især når teknologien overtager ens jobfunktion. Det kræver et fintmasket sikkerhedsnet, der griber en, hvis de teknologiske eller økonomiske vinde pludselig vender og blæser en omkuld. Det kræver også et godt arbejdsmiljø, så der er gode rammer for at bruge sin viden i samspil med den ny teknologi på arbejdspladsen – hele livet.

Men hvordan sørger vi så for, at vores virksomheder ikke blæses omkuld af globalisering og ny teknologi?

Danmark skal gå forrest med nye investeringer i mennesker, teknologi og tryghed

Danmark har tidligere skabt erhvervsmæssige styrkepositioner på områder, hvor store samfundsmæssige udfordringer har medført høj international efterspørgsel. Farma- og medicoindustrien og energi- og miljøteknologiske virksomheder er eksempler på erhverv med meget større markedsandele end vores lands størrelse tilsiger.

Det skyldes i høj grad, at staten tidligt har skabt et marked for disse produkter og understøttet deres udvikling gennem gode rammevilkår.

Staten har både stillet risikovillig kapital og forskningsmidler til rådighed for udviklingen af produkterne – og stået parat til at købe dem, når de var færdigudviklede. Det har fremelsket gode, produktive danske arbejdspladser. Men andre lande bruger i stigende grad opskriften i konkurrencen om de gode arbejdspladser.

Derfor er det ikke nok at fortsætte som hidtil. Det handler fx om at Danmark igen skal gå forrest med flere investeringer i energieffektivitet og vindmølleparker, så vi går ambitiøst til værks med at leve op til Parisaftalen. Og at vi sigter højt med at udvikle ny medicin og velfærdsteknologi.

Nødvendigt med ambitiøs forskningspolitik

Men det er ikke nok, at staten lover at købe morgendagens løsninger. Vi må også skubbe langt mere aktivt på udviklingen af morgendagens løsninger.

Politikerne må simpelthen blive bedre til at se forskning som en investering frem for en udgift

Det handler om en mere ambitiøs forskningspolitik. I 2016 og 2017 formåede regeringen ikke engang at afsætte den ene procent af BNP til forskning, som regeringen selv har sat som bundgrænsen. I praksis har regeringen nu gjort bundgrænsen til et ’ambitiøst mål’. Det er uambitiøst!

Politikerne må simpelthen blive bedre til at se forskning som en investering frem for en udgift. En ny regering bør øge ambitionsniveauet. For det offentlige såvel som for erhvervslivets forskningsaktiviteter.

Investeringer i ny teknologi handler også om mere end forskning.

Brug staten som langsigtet, tålmodig investor

Vi skal i højere grad bruge staten som en langsigtet, tålmodig investor. Derfor foreslår vi at oprette Danmarks Investeringsfond – så fælleskabet, staten, aktivt går ind og bidrager med risikovillig kapital til dem, der udvikler morgendagens løsninger på områder, hvor markedet ikke formår at give projekterne flyvehøjde.

Det skal styrke fødekæden markant til det eksisterende ”finansielle økosystem”, hvor også pensionskasserne i stigende grad spiller en vigtig rolle.

Og det vil kunne være med til at vende den stærkt bekymrende udvikling, vi er vidne til i disse år, hvor antallet af forskningsaktive virksomheder er faldet med godt en fjerdedel fra 2009-2016.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne nedgang stort set er drevet af faldende forsknings- og udviklingsaktivitet blandt mindre virksomheder.

Det er altså ikke skattelettelser, der smøres tyndt ud, men målrettede investeringer, der skal sikre et afkast, der kan geninvesteres.

Tyskland lægger op til statslig investeringsfond

Andre lande bruger i stigende grad denne opskrift i konkurrencen om de gode arbejdspladser. I februar lagde Tysklands konservative økonomiminister Peter Altmaier i en ny strategi op til, at den tyske udviklingsbank KfW eller en ny statslig investeringsfond skal fremme nye tyske og europæiske techsucceser.

Det er derfor tid til at øge ambitionsniveauet herhjemme.

Og ja, vi har i forvejen Vækstfonden, der også forvalter den Grønne Investeringsfond. Men Vækstfonden har kun aktiver for 0,5 pct. af dansk bruttonationalprodukt. Den tyske statslige KfW-bank har for 14 pct. af hele Tysklands bnp. Så der er plads til forbedring herhjemme.

Pengene kommer tilbage til samfundet med renters rente

Her er det vigtigt at slå fast, at etableringen af Danmarks Investeringsfond ikke vil påvirke den offentlige saldo, fordi det blot er staten, som laver en finansiel transaktion med sig selv. Pengene investeres, og kommer tilbage til samfundet med renters rente.

Men det handler ikke kun om at øge mængden af risikovillig kapital. Vi skal også – som vi før har gjort – turde sætte retning.

Vi skal aktivt sikre, at der udvikles løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer, som Danmark og resten af verden står overfor. Hvilke innovative løsninger skal der til for at løse klimaudfordringen, sikre sunde og bæredygtige fødevarer samt bedre helbred og arbejdsmiljø?

Fokuser på fremtidens teknologier

Derfor skal Danmarks Investeringsfond fokusere på udvikling af fremtidens teknologier – fx inden for klima, miljø, digitalisering eller sundhed – til gavn for det danske samfund, herunder virksomheder og lønmodtagere. Konkret vil samfundet dermed blive medejer af den nye generation af teknologier og viden.

Hvis Danmark kan gå foran og bidrage til løsningerne på nogle af de store globale samfundsudfordringer – ja, så vil Danmark og resten af verden kunne undgå store omkostninger senere hen. Store globale samfundsudfordringer betyder også stor global efterspørgsel. Den efterspørgsel kan laves om til gode, danske job.

Som samfund må vi sætte retning. Vi skal ikke blot drive rundt efter markedets forgodtbefindende som et skib uden sejl. Uden ror. Uden stjerner at navigere efter.

Derfor er det ikke nok at fortsætte som hidtil. For at komme sikkert i havn i det 21. århundrede må vi aktivt investere i en grøn, sund og socialt retfærdig fremtid.

Det kræver, at vi aktiverer fællesskabets muskler og sætter alle sejl til. Vi skal ikke være bange for vores egen skygge. For markedet er en god tjener, men en elendig herre. Vi skal investere i Danmark.

Debatindlægget “Sådan skaber vi et rigere Danmark” er bragt på Finans.dk 09.04.19