Uddannelse er selve forudsætningen for, at vi også i fremtiden har et samfund med vækst og velfærd.   

Og jo mere vi uddanner os, jo bedre mulighed har vi for at få et godt job, tjene en god løn og endda leve et sundt liv. Derfor skal alle unge have mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse.

Politikerne skal derfor stoppe den massive nedskæring af uddannelsessystemet, der er planlagt for mange år ud i fremtiden. Der er brug for det stik modsatte: Uddannelserne skal styrkes og udvikles, så vi også i fremtiden har veluddannet arbejdskraft i både den private og den offentlige sektor.

Flere skal gennemføre en uddannelse efter grundskolen. Bl.a. ved at vi skaber en bedre sammenhæng mellem grundskole, ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelser.

Også dem, der allerede har en uddannelse, har brug for at blive dygtigere gennem hele livet. Flere skal efter- og videreuddanne sig; det kræver den stigende digitalisering og løbende ændringer i arbejdsmarkedets krav til nye færdigheder.

Væk med besparelser nu 

Uddannelse er måske noget, vi tager for givet i Danmark. Men i dag skal vi kæmpe for at bevare vores gode uddannelsessystem. Offentlige udgifter pr elev er faldet over en årrække. Regeringens systematiske årlige nedskæringer betyder, at uddannelsesområdet mister ca. 15 mia. kroner fra 2016 til 2021.

Det er ødelæggende for hele vores uddannelsessystem, som er billetten til fremtiden.  Regeringens årlige to procents besparelser skal fjernes fra ALLE uddannelser– ligesom politikerne nu omsider har fjernet det for erhvervsuddannelserne. FH vil arbejde for flere penge til uddannelse på alle niveauer. Alt andet er risikabelt og bagud skuende.

Flere faglærte  

Antallet af faglærte rasler ned. I dag er der ca. 1.1 mio. faglærte, men frem mod 2025 falder antallet med mere end 70.000 personer. Det er 70.000 færre ansatte, der ellers ville have til opgave at renovere vores bygninger, producere varer og passe vores ældre. Der bliver med andre ord ikke uddannet nok unge med en faglært uddannelse, som kan erstatte de store faglærte årgange, der går på pension i de kommende år. 

Trepartsaftalen

Målsætning: 90% af en årgang skal i 2020 have en ungdomsuddannelse (10% skal være i job). 25% på EUD, mod i dag 19%, i 2030: 30% på EUD.

Regeringens mål er, at 30 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. kl. skal tage en erhvervsuddannelse i 2025. Det bakker vi op om. Men hvis vi skal løse udfordringen må vi også få flere unge mellem 20-25 år samt flere voksne motiveres til at tage en erhvervsuddannelse. Det kræver, at det sikres, at der er praktikpladser nok, og at kvaliteten hæves så erhvervsuddannelserne for de unge er et reelt alternativ til gymnasiet. Det kræver også at mulighederne for dem over 20 år forbedres. Hvis flere unge skal have mod på at uddanne sig som fx tømrere, industriteknikere, kontorassistenter og sosu’er kræver det, at kvaliteten styrkes markant på erhvervsskolerne. 

Flere på efter- og videreuddannelse  

De fleste bruger deres overenskomstsikrede ret til ferie. Det skal være lige så naturligt at bruge den overenskomstsikrede ret til efteruddannelse. Men sådan er det ikke i dag: Færre og færre sætter sig på skolebænken for at efter- eller videreuddanne sig; det gælder både almene fag, AMU-kurser og videregående efter- og videreuddannelse. Derfor skal lønmodtagerne blandt andet via bedre økonomiske muligheder motiveres til at efteruddanne sig. Også arbejdsgiverne skal have en økonomisk gulerod til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, for det er et fælles ansvar, at det sker. Alle uanset uddannelsesbaggrund og ansættelse skal have en reel mulighed for at efteruddanne sig. Især er der brug for at finde ud af, hvad der giver de kortest uddannede mere mod på at lære nyt.

FH vil arbejde for, at alle får de helt basale færdigheder som dansk, matematik og it-kendskab, da de er afgørende for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Videregående uddannelser skal have høj kvalitet

De videregående erhvervs- og professionsrettede uddannelser til fx lærer, sygeplejerske, datamatiker og markedsføringsøkonom skal have en høj kvalitet. Det får det ved, at deres tætte tilknytning til praksis, fag og profession bevares og videreudvikles. Også uddannelsernes praktik skal udvikles så kvaliteten bliver så høj som muligt. Praktikken er en central del af uddannelserne og udgør op til halvdelen af uddannelsestiden. Forskning og udvikling skal prioriteres som et vigtigt grundlag for kvaliteten i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.