Seneste nyheder

EFS får ny formand

Den europæiske fagbevægelse skifter fra filosofisk leder til poetisk, når den til efteråret ventes at udpege den 44-årige italiener Luca Visentini til ny generalsekretær

God aftale om mere tilsyn og hårdere straffe til arbejdsmiljøsyndere

Mere målrettet tilsyn på arbejdspladser med høj risiko for dårligt arbejdsmiljø og højere bødestraffe til virksomheder, der begår grove overtrædelser. Ny arbejdsmiljøaftale er fornuftig, mener FTF, der dog samtidig foreslår, at de hårdere straffe og det risikobaserede tilsyn kombineres med en økonomisk belønning til arbejdspladser med godt arbejdsmiljø.

Nye tal, samme udfordring

Færre unge end ventet står akut og mangler en praktikplads. 2.800 unge mangler en plads, mens tallet tidligere på grund af unøjagtigheder i optællingen var opgjort til ca. 6.000 unge. ?Men for få unge vælger en erhvervsuddannelse?, siger Ejner K. Holst.

FTF: EU bør sikre lige vilkår i flybranchen

EU skal sikre lige vilkår og stoppe flyselskabers selskabsspekulation, som bruges til at dumpe de flyansattes løn- og arbejdsforhold. Det mener FTF, der støtter FPU’s kamp for overenskomst med Ryanair. FTF advarer mod social dumping i luften, hvor overenskomster dumpes, og flyselskaber splitter de ansatte op i nye selskaber med ringere løn- og arbejdsforhold til følge. Det er kortsigtet og skader os alle – både ansatte, virksomheder og samfund, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.