Regeringen har i dag indgået en bred arbejdsmiljøaftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der står bag den nuværende 2020-strategi på arbejdsmiljøområdet. Aftalen indeholder mange gode tiltag, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
”Højere bødestraf og øget prioritering af tilsyn på de arbejdspladser, hvor problemerne er størst, er sund fornuft, som vi klart støtter," siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. 
Højere bøder til alle – og især til de store virksomheder
I aftalen, der indeholder i alt 15 initiativer, vil man fremover skærpe bødestraffene ved gentagne og grove overtrædelser samt skærpe tilsynet med virksomheder, der modtager et forbud. Desuden vil man fremover differentiere bødestørrelsen, så man straffer store virksomheder med dobbelt så høje bøder, som de små.
"Indtil nu har det været alt for billigt for især de store arbejdspladser at begå grove og gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Hvis man udsætter sine medarbejderne for stærkt kritisable og i nogle tilfælde direkte livsfarlige arbejdsvilkår, skal det kunne mærkes. Et bredt flertal i folketinget har nu sendt et klart signal om, at det ikke skal kunne betale sig at spekulere i dårligt arbejdsmiljø. Det er vi naturligvis meget tilfredse med," fastslår Bente Sorgenfrey.

Mere tilsyn på arbejdspladser med høj risiko
Aftalen vil samtidig sikre, at der føres betydeligt flere tilsyn med de virksomheder, der oftest har arbejdsmiljøproblemer, og færre tilsyn med virksomheder, der kun sjældent har problemer. 
Indsatsen skal konkret målrettes ved, at Arbejdstilsynet udvælger flere virksomheder til risikobaserede tilsyn via den såkaldte indeksmodel. 
I indeksmodellen får alle virksomheder en pointscore alt efter, hvor stor risikoen for arbejdsmiljøproblemer er. De virksomheder, der får den højeste score, prioriteres til tilsyn. Det risikobaserede tilsyn skal udgøre 80 procent af tilsynsbesøgene, mens de resterende tilsyn skal være reaktioner på klager over dårligt arbejdsmiljø samt stikprøvekontroller.
”Det er en fornuftig balance, da det er vigtigt at målrette ressourcerne, så tilsynet får grebet ind, der hvor problemerne er størst. Det er samtidig positivt, at det med aftalen fortsat vil være sådan, at ingen arbejdspladser på forhånd er undtaget fra tilsyn," siger Bente Sorgenfrey. 
"Det er utrolig vigtigt, at Arbejdstilsynet gennemfører en systematisk registrering af klager og efter en konkret vurdering prioriterer at gennemføre tilsyn på de arbejdspladser, hvor man bliver gjort opmærksom på, at der er problemer. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til problemer med det psykiske arbejdsmiljø, hvor man ikke altid på forhånd kan vurdere risikoen for dårligt arbejdsmiljø”.
Erhvervssygdomme skal indgå
FTF er samtidig tilfredse med, at partierne bag aftalen har lyttet til arbejdsmarkedets parter, som gennem Arbejdsmiljørådet har peget på, at der er behov for at tage flere forhold med, når man udpeger arbejdspladser til tilsyn. 
Aftalen indeholder således et nyt element, hvor anmeldelser af erhvervssygdomme – fx psykiske lidelser eller muskel-skeletlidelser – efter en konkret vurdering kan indgå i udvælgelsen af virksomheder til risikobaseret tilsyn.
"Hvis medarbejderne på en arbejdsplads gentagne gange bliver så syge, at det anmeldes som en arbejdsskade, er det et klart tegn på, at arbejdsmiljøet ikke godt. Derfor er vi overordentlig tilfredse med, at der nu skal arbejdes videre med, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå i udvælgelsen af arbejdspladser til risikobaseret tilsyn" siger Bente Sorgenfrey.
Beløn også de gode
"Selvom aftalen samlet set er et vigtigt skridt videre i kampen mod dårligt arbejdsmiljø, savner jeg dog, at regeringen kombinerer de hårdere sanktioner med belønning til arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at vi også har en tilgang, hvor arbejdsgiverne motiveres positivt til at forbedre arbejdsmiljøet” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Pengene til en økonomisk belønning kan fx tages fra de opsparede midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, der p.t. udgør knap 390 mio. kr.