Som beskrevet i artiklen:  
Lidt om dommen
Den nye dom omhandler en lønmodtager over 65 år, der har ret til at oppebære folkepension. Med den begrundelse afviste lønmodtagerens arbejdsgiver – med § 2a, stk. 2, i hånden – at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til vedkommende.
EU-Domstolens opgave har været at undersøge, om denne ulige behandling på grund af alder kan begrundes objektivt og rimeligt i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret. 
I sin afgørelse lægger EU-Domstolen blandt andet vægt på forarbejderne til funktionærlovens § 2a, stk. 1, hvorefter formålet med bestemmelsen blandt andet er at mildne overgangen til en anden beskæftigelse for ældre arbejdstagere efter en længere tids ansættelse i samme virksomhed. Det vil sige, at fratrædelsesgodtgørelsens funktion er at give en medarbejder økonomisk stabilitet i den periode, hvor vedkommende for første gang i lang tid skal ud og søge nyt arbejde.
Endvidere lægger EU-Domstolen vægt på, at det af forarbejderne til § 2a, stk. 2, fremgår, at lovgiver ønsker at begrænse udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen i de tilfælde, hvor arbejdstager kan oppebære en folkepension, fordi arbejdstagere i sådanne tilfælde normalt vælger at forlade arbejdsmarkedet, hvorfor der ikke er behov for en fratrædelsesgodtgørelse, hvis formål netop er at mildne overgangen til en anden beskæftigelse. Formålet med § 2a, stk. 2, er altså at sikre, at arbejdsgivere undgår at betale dobbeltkompensation til afskedigede funktionærer med lang anciennitet, der alligevel forlader arbejdsmarkedet.
Det er på den baggrund EU-Domstolens opfattelse, at formålet med § 2a, stk. 2, udgør en objektiv og saglig begrundelse for forskelsbehandling på grund af alder, hvorefter domstolen når frem til, at § 2a, stk. 2, ikke er i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. De enkelte EU-lande kan godt have sådanne bestemmelser, selv om de er aldersdiskriminerende.
Det er nu op til Østre Landsret at efterprøve, om undtagelsesbestemmelsen i § 2a, stk. 2, er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, herunder bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske formål.
Henset til lovændringen af funktionærlovens § 2a pr. 1. februar 2015 er problemstillingen dog ikke længere aktuel fremadrettet.