Mange har travlt med at opsnappe tegn på en forestående økonomisk krise herhjemme. Ikke mindst ved at sammenligne med især opsvinget i midten af 00’erne og den efterfølgende økonomiske krise.
Allan Lyngsø Madsen, Cheføkonom i FH
Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for dansk økonomi. Et overophedet boligmarked var en af hovedårsagerne til, at finanskrisen ramte Danmark så kraftigt
Det nuværende opsving er dog anderledes. Ikke kun i forhold til 00’erne. Faktisk er situationen på flere fronter forskellig fra det, vi har oplevet i øvrige opgangsperioder siden begyndelsen af 1980’erne. Det bliver også illustreret i Finansministeriets nyligt offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Her er 5 gode argumenter for, hvorfor det forholder sig sådan:
1. Husholdningerne har lagt penge til side
Mange forbrugere betalte givetvis dyre lærepenge for den seneste krise. Det kan være grunden til, at mens husholdningernes disponible indkomst i dette opsving har oplevet en kraftigere fremgang sammenlignet med opsvingene de seneste fire årtier, så er privatforbruget steget mere beskedent.
I stedet for at bruge alle de penge, der er kommet ind på kontoen, har husholdningerne sparet en del op. Det er faktisk ret enestående set over de sidste knap 40 år, at husholdningerne i opgangstid både har øget forbruget og på samme tid formået at øge opsparingen.
Den andel af den disponible indkomst, som anvendes til forbrug – den såkaldte forbrugskvote – er derfor faldet gennem dette opsving, mens den er steget i tidligere opgangsperioder. I opsvinget i både 90’erne og 00’erne var stigningen i forbruget både drevet af højere indkomst og øget forbrugstilbøjelighed hos husholdningerne. Denne gang har det alene været drevet af højere indkomst.
2. Ingen overophedning på boligmarkedet
Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for dansk økonomi. Et overophedet boligmarked var en af hovedårsagerne til, at finanskrisen ramte Danmark så kraftigt.
Huspriserne er steget siden 2013 i takt med bedringen i økonomien, stigende indkomster og lave renter. Den gennemsnitlige årlige stigning har dog været moderat denne gang i forhold til øvrige perioder med fremgang på boligmarkedet.
Dertil har væksten i huspriserne stabiliseret sig de seneste par år, mens den accelererede markant på få år fra 2003 til 2006.
Boliggældens udvikling afspejler også, at husholdningerne har konsolideret sig. I en lang periode fra midten af 1990’erne og frem til 2009 steg realkreditgælden set i forhold til indkomsten, mens den siden er faldet.
3. Balanceret udvikling på arbejdsmarkedet
En solid fremgang i beskæftigelsen er i dette opsving blevet ledsaget af en kraftig stigning i arbejdsstyrken. Både beskæftigelsen og arbejdsstyrken er i dag på historisk høje niveauer. Der har altså været plads til den stigende beskæftigelse.
I opsvinget i 90’erne og 00’erne steg beskæftigelsen også markant. Her var udviklingen i arbejdsstyrken dog ganske moderat. Resultatet af den balancerede udvikling er, at vi i dag står i en situation uden generel mangel på arbejdskraft.
4. Velpolstrede og konkurrencedygtige virksomheder
Virksomhederne har konsolideret sig siden den seneste krise. Virksomhedernes robusthed – målt ved soliditetsgraden – er steget i årene efter krisen og gennem opsvinget. Det adskiller sig fra udviklingen i midten af 00’erne, hvor soliditetsgraden faldt.
Virksomhederne fremstår i dag konkurrencedygtige. Der har været en solid forbedring af konkurrenceevnen set over de seneste ti år. Specielt i de første år af perioden. Men den stærke konkurrencekraft er bevaret de senere år. Det er væsentligt anderledes end i 00’erne, hvor konkurrencekraften svækkedes både før og under opsvinget.
5. Sunde offentlige finanser
I modsætning til 80’ernes og 90’ernes opsving er der i dag overskud på den offentlige saldo. Den offentlige gæld er lav. Det var også tilfældet under opsvinget i 00’erne. Dengang var der dog strukturelle udfordringer. De offentlige finanser kunne ikke bære den aldrende befolkning. Der ville på sigt blive behov for en markant stramning af finanspolitikken, stigende skatter eller en udvidelse af arbejdsstyrken for at sikre de offentlige finanser.
De udfordringer er nu løst. I dag er der styr på de offentlige finanser, så langt øjet rækker.
Vi står altså her seks år inde i et opsving i en anden situation, end vi har gjort ved tidligere opsving. Derfor skal vi også være varsomme med at sætte lighedstegn ved de seneste nedgangstider og det, der venter forude. Opsvinget har været anderledes. Derfor vil årene, der følger, sandsynligvis også være det.
Der er intet i vejen for at lære af historien. Faktisk er det vel i bund og grund det, vi har gjort gennem opsvinget. Og det, der gør, at dansk økonomi i dag står stærkt, uden væsentlige ubalancer og med gode redskaber i værktøjskassen.
Kontakt
Risici er der masser af. Men de kommer denne gang hovedsageligt fra udlandet i form af Brexit og handelskonflikter. Men lige præcis derfor er det positivt, at vi har et godt udgangspunkt. This time is different. Og der er god grund til at være fortrøstningsfuld. Det ligger ikke i kortene, at vi er på vej i en økonomisk krise de næste par år. Men det er sund fornuft at være forberedt, hvis det skulle ske.
Indlægget er bragt på finans.dk 15.09.2019
