Skattely er ikke kun et problem udenfor for EU. Flere lande inden for unionen har lempelige eller uigennemsigtige skattesystemer, som er stærkt medvirkende til, at milliarder forsvinder ud af Danmark. Her er større gennemsigtighed om multinationale virksomheder vejen frem.

Amazon er rykket ind på det svenske marked og står klar til at kapre kunder på fredag, når det er Black Friday. Som forbrugere bør vi dog være på vagt. Bag Amazons succes og vilde slagtilbud findes både lyssky forretningsmetoder og horrible arbejdsforhold.

Kommissionen præsenterer i 2021 en ny langsigtet arbejdsmiljøstrategi og et nyt lovforslag om arbejdsvilkår på digitale platforme. Det kom frem, da Europa Kommissionen tirsdag præsenterede sit arbejdsprogram for 2021 under titlen ”fra strategi til handling”. Af arbejdsprogrammet fremgår det også, at Kommissionen forsat vil have stort fokus på at genoprette de europæiske arbejdsmarkeder og økonomier efter COVID-19.”

Historien om verdens rigeste mand er også historien om, hvordan grådighed har drevet medarbejdere ud på sammenbruddets rand. I fagbevægelsen byder vi gladeligt nye forretningsmodeller velkomne, men det skal være i fair konkurrence med de mange virksomheder, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Blandt talerne er FH’s formand Lizette Risgaard og international konsulent i FH, Heidi Rønne. De vil begge dele danske erfaringer til at presse på for, at genopretningen kommer til at give et nødvendigt løft for at skabe anstændigt arbejde.

Lige nu raser debatten om, hvorvidt samfundet skal hjælpe virksomheder, der mistænkes for skattely. Og med god grund. For det viser et udtalt mangel på samfundssind, når nogen sniger sig uden om at bidrage til fællesskabet. Derfor skal vi i stigende grad stille krav til gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold.

Lempelige skatteregler i bl.a. Irland og Luxemborg har hidtil spændt ben for OECD’s forslag til at bekæmpe skattely. Men nu fremlægger EU-kommissionen i juni en samlet pakke mod skattesnyd. “Coronakrisen har sat skarpt lys på skattesnyderne. Nu skal ord veksles til handling, og vi forventer at se konkret handling”, siger Bente Sorgenfrey.

Loyale skatteydere hører næsten på daglig basis om skattesvindlere, der snyder fællesskabet for milliarder. Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimelig. Problemerne er vidtrækkende og kalder på en oprustning i kampen mod skattesnyd.

Virksomheder bør konkurrere på at skabe nye og bedre produkter til forbrugerne. Dårligt arbejdsmiljø og uanstændig ledelse må aldrig blive et acceptabelt konkurrenceparameter.

Adgang til danske dagpenge, respekten om den danske model især i forhold til en lovbestemt mindsteløn og bekæmpelsen af social dumping har fyldt Enhedslistens første og eneste parlamentsmedlem Nikolaj Villumsens første tid i Europa-Parlamentet

Det stigende omfang af skat­tesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu ef­terla­der en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller til­passe udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skatte­snyd er et sjældent fænomen.

De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?

I dansk fagbevægelse er der tilfredshed med, at Margrethe Vestager skal stå i spidsen for arbejdet med at sikre tech-giganternes skattebetaling og beskyttelse af vores personlige oplysninger.

Et opgør med udenlandske kapitalfonde skal modvirke den udvikling vi har set i fx London og Barcelona. Her har mange af dem, som arbejder i byerne ikke har råd til at bo der. Samtidig bygges der flere og flere dyre lejligheder, som opkøbes af rigmænd og bruges til ferielejligheder eller står tomme i årevis.

Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I fagbevægelsen har vi foreslået politikerne at ansætte 1000 flere medarbejdere i SKAT. Beregninger viser, at det vil kunne forbedre de offentlige finanser med over 5 mia. kr. frem mod 2025. Penge som kan anvendes direkte til velfærd.

EU har kapaciteten til at hjælpe mange lønmodtagere, hvis altså EU-parlamentarikerne engagerer sig i vores dagsordener: Arbejdsmiljø, social dumping og international skattesnyd.

I onsdags fremlagde kommissionen budgettet for 2021 til 2027. Ud over stigningen i ”medlemsgebyret” og ændringerne på posterne for landbrug, klima og sikkerhed, var der også nyheder inden for innovation, forskning og uddannelse.