Loyale skatteydere hører næsten på daglig basis om skattesvindlere, der snyder fællesskabet for milliarder. Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimelig. Problemerne er vidtrækkende og kalder på en oprustning i kampen mod skattesnyd.

Adgang til danske dagpenge, respekten om den danske model især i forhold til en lovbestemt mindsteløn og bekæmpelsen af social dumping har fyldt Enhedslistens første og eneste parlamentsmedlem Nikolaj Villumsens første tid i Europa-Parlamentet

Det stigende omfang af skat­tesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu ef­terla­der en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller til­passe udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skatte­snyd er et sjældent fænomen.

De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?

I dansk fagbevægelse er der tilfredshed med, at Margrethe Vestager skal stå i spidsen for arbejdet med at sikre tech-giganternes skattebetaling og beskyttelse af vores personlige oplysninger.

Et opgør med udenlandske kapitalfonde skal modvirke den udvikling vi har set i fx London og Barcelona. Her har mange af dem, som arbejder i byerne ikke har råd til at bo der. Samtidig bygges der flere og flere dyre lejligheder, som opkøbes af rigmænd og bruges til ferielejligheder eller står tomme i årevis.

Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I fagbevægelsen har vi foreslået politikerne at ansætte 1000 flere medarbejdere i SKAT. Beregninger viser, at det vil kunne forbedre de offentlige finanser med over 5 mia. kr. frem mod 2025. Penge som kan anvendes direkte til velfærd.

EU har kapaciteten til at hjælpe mange lønmodtagere, hvis altså EU-parlamentarikerne engagerer sig i vores dagsordener: Arbejdsmiljø, social dumping og international skattesnyd.

I onsdags fremlagde kommissionen budgettet for 2021 til 2027. Ud over stigningen i ”medlemsgebyret” og ændringerne på posterne for landbrug, klima og sikkerhed, var der også nyheder inden for innovation, forskning og uddannelse.

Den danske stat går glip af fem milliarder kroner årligt, blandt andet fordi internationale virksomheder spekulerer i skattetænkning inden for EU. FH ønsker flere sanktioner over for skattely-lande, international efterforskningsenhed og betaling af skat i det land pengene tjenes.

Pizzeriaer har altid haft en person på en scooter til at udbringe pizzaer. Budene var ansat af restauranterne. Nu arbejder de oftest for en platform, der tilbyder levering af mad fra restauranter.

Socialdemokratiet lancerer en række forslag til, hvordan EU-landene kan styrke kampen mod international skattefusk og social dumping. Begge dele er helt afgørende for at bekæmpe den stigende ulighed, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey.

Folketingsvalget nærmer sig, og det kan mærkes på den politiske retorik. Regeringspartierne Konservative og Liberal Alliance går til valg på at sænke skatten. Og behændigt undlader de at fortælle, at prisen for skattesænkninger er et Danmark med ringere velfærd.

Ifølge myndighederne snyder nogle af landets virksomheder årligt for 14 milliarder kroner. Regeringen bør omgående ansætte 1.000 flere skattekontrollører – og de vil tjene sig selv hjem igen mange gange

Krisen ramte med et brag for ti år siden. Tusinder af lønmodtagere mistede deres job, tæppet blev hevet væk under boligmarkedet, og det med ”at gå fra hus og hjem” blev pludselig virkelighed for de hårdest ramte.