Den teknologiske udvikling stiller i disse år store krav til reguleringen af arbejdsmarkedet. Derfor er det også et vigtigt tema op til Europa-Parlamentsvalget 9. juni, hvordan fremtidens EU skal håndtere udfordringer omkring overvågning og computerstyret ledelse.
Den radikale spidskandidat, Sigrid Friis, er ikke i tvivl – teknologien sætter ikke farten ned, og det skal vi ikke se som noget negativt.
”Det vigtige er, hvordan vi vælger at bruge den, og der er det vigtigt, at politikerne sætter nogle rammer,” siger hun.
Vil undgå det vilde vesten
Skræmmebillederne handler blandt andet om store, internationale virksomheder, der bruger algoritmer til at tilrettelægge arbejdstid og opgaver for medarbejderne, og i ekstreme tilfælde også kan indstille dem til fyring, hvis de arbejder for langsomt.
”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi politikere har fokus på det her, så vi ikke får det vilde vesten for teknologien. Jeg mener ikke, digital ledelse er dårligt i sig selv. Men vi skal forholde os til det, så det bliver en løftestang og ikke en hæmsko,” mener Sigrid Friis.
Hun beskriver sig selv som principielt imod overvågning i sin grundessens. Alligevel kan der sagtens være situationer, hvor det giver mening, at en arbejdsgiver for eksempel sporer medarbejdernes telefoner.
”Det afgørende er, om medarbejderen er orienteret om det og har sagt ja til at blive lokalitetssporet,” siger Sigrid Friis.
Vil værne om den fri bevægelighed
Medarbejderen skal ligeledes være i centrum, når det kommer til at forebygge social dumping. For vi kommer ikke i mål med den opgave, før vi ser lønmodtagere fra EU-lande som ligestillede – uanset pas.
”Vi skal have gode forhold på det danske arbejdsmarked for alle. Men det kan godt gå hånd i hånd med den fri bevægelighed, som vi skal værne om og ikke sætte benspænd for. Den fri bevægelighed er en grundsten i EU-samarbejdet, og vi kan godt stille krav om ordentlige arbejdsvilkår uden at begrænse den,” understreger den radikale spidskandidat.
Den vandrende arbejdskraft betyder ifølge Sigrid Friis også, at det giver mening, at EU sætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøet på arbejdspladser i EU-landene.
”Derefter er der selvfølgelig en vigtig opgave med den konkrete udmøntning, som ligger i landene. Men jeg synes, det er en god idé, at EU går forrest med rammerne. Det gælder for eksempel farlige kemikalier, hvor EU skal vurdere særskilte regler.”