EU

Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?

Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,

Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:

EU har indflydelse på dit arbejdsliv.

Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.

Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.

Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne

Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.

Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.

Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.

FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Ny rapport: Sådan påvirker digitalisering jobkvaliteten!

Nye teknologier rykker i stigende grad ind på de europæiske arbejdspladser, men hvordan påvirker det egentlig jobkvaliteten? En ny rapport viser, at digitaliseringen både kan medføre øget indkomstsikkerhed og færre fysiske risici, men også øget arbejdsintensitet og tab af kontrol eller job.

Stresset medarbejder i gang med industriarbejde

Vi må ikke glemme, hvad pandemien har lært os om mental sundhed

Da coronapandemien ramte os i 2020, fik vi for alvor øjnene op for, hvad mental sundhed på arbejdspladsen betyder. Vi blev klogere på arbejdsrelateret stress og funktionen af hjemmearbejde, ligesom vi opdagede at nogle arbejdstagere er mere udsatte end andre. Det viser en ny rapport, der samtidig minder os om, at vi ikke må glemme det, vi har lært – udfordringerne er der nemlig stadig.

Dykkere på et offshoreprojekt i Nordsøen var lønmodtagere, selv om virksomheden krævede, at dykkerne kunne fremvise en erklæring, der dokumenterede, at dykkerne havde registreret sig som selvstændige erhvervsdrivende hos de hollandske myndigheder. Det bestemte Højesteret i en dom den 8. december 2022.

Falske selvstændige er den mest udsatte gruppe af arbejdstagere

En ny rapport fra Eurofound viser, at særligt én gruppe af selvstændige er ekstra udsat på arbejdsmarkedet. Det gælder solo-selvstændige, der er økonomisk afhængige af én klient, som ofte også bestemmer over deres arbejdstid. Forfatterne bag rapporten pointerer, at der typisk er tale om falske selvstændige, fordi disse solo-selvstændiges arbejdsvilkår er mere lig en lønmodtagers.

Social dumping med italienske firmaer - Fagbevægelsens Hovedorganisation

EU-talentpulje må ikke blive et Tinder for social dumping!

Europa-Kommissionen har foreslået at oprette en EU-talentpulje, der skal matche jobsøgende tredjelandsstatsborgere med europæiske virksomheder, der mangler arbejdskraft. På selveste Valentinsdag benyttede flere medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender lejligheden til at stille spørgsmålet; risikerer man at åbne et Tinder for social dumping?

Lønmodtagerne skal være i centrum for den grønne omstilling. Her faglært arbejdskraft i sving på Rødby Solcelleanlæg

Nyt 2040-klimamål: 90% reduktion af CO2 på tværs af EU!

I EU har ugen for alvor stået i den grønne omstillings tegn. Europa-Kommissionen har præsen-teret et nyt klimamål på rejsen mod klimaneutralitet i 2050. Det betyder, at EU inden 2040 skal reducere CO2-udledningen med 90 pct. i forhold til 1990-niveauet. FH mener, at det er centralt, at der også tages hensyn til de mennesker og arbejdspladser, som den grønne omstilling berører.