
Nej tak til krænkelse af arbejdstagerrettigheder
Parlamentets Beskæftigelsesudvalg ønsker en hårdere bekæmpelse af angreb på menneske- og arbejdstagerrettigheder i virksomheders forsyningskæder.
Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Parlamentets Beskæftigelsesudvalg ønsker en hårdere bekæmpelse af angreb på menneske- og arbejdstagerrettigheder i virksomheders forsyningskæder.
Halvdelen af alle praktikanter i Europa får ingen løn – og dem, der gør, får ikke engang nok til at dække deres grundlæggende leveomkostninger.
EU-borgere synes, at der skal bruges flere penge på sociale politikker, end der bliver gjort på nuværende tidspunkt.
Arbejdsmarkedet omfavner ikke alle regnbuens farver. LGBTI-personer tjener mindre og oplever mere diskrimination og vold.
Kvinder har stadig ikke de samme vilkår som mænd på de europæiske arbejdsmarkeder.
Vi skal i EU være konkurrencedygtige i en grøn og digital tidsalder, men det skal være på en socialt retfærdig måde.
Eurogruppens arbejdsmarkeder har udvist stærk modstandskraft de seneste år på trods af, at vi befinder os i en krisetid.
Det ukrainske parlament har vedtaget lovgivning, som har ophævet overenskomster i små og mellemstore virksomheder: Ukraine står over for to store trusler. Den ene og helt store trussel er den russiske aggression. Den anden, mindre diskuterede trussel er fratagelsen af ukraineres arbejdstagerrettigheder.
En aldrende befolkning, atypiske beskæftigelsesformer og den grønne omstilling er udfordringer, der gør det vigtigt at sikre mere social beskyttelse i fremtidens velfærdssamfund.
Inflationen betyder, at flere arbejdstagere har svært ved at få enderne til at mødes i deres dagligdag.